Charles Howard Carter: The Secret Diplomacy of the Habsburgs, 1598-1625. York og London, Columbia University Press, 1964. xiv + 321 s. 56 sh.

Titlen på professor Carters bog er temmelig misvisende, idet bogen kun handler
om Habsburgerne i Spanien og De spanske Nederlande, ligesom den hovedsagelig
kun behandler årene 1620-21.

Omslaget melder triumferende, at det er lykkedes forfatteren at rekonstruere »the body of information« på baggrund af hvilken hofferne i Madrid og Bruxelles traf deres politiske beslutninger. I virkeligheden er undersøgelsen dog begrænset til indberetningerne fra gesandterne i London, og forfatteren har foretaget en grundig analyse af »spionagen« der og dens muligheder for at afsløre det engelske og allierede hoffers planer. Carter viser hvorledes »efterretningstjenesten«, efter i efteråret 1620 at have fejret triumfer ved fuldstændig at blotlægge den franske gesandts mislykkede forsøg på at få engelsk medvirken til indgriben i striden om Valtellina, svigter totalt i foråret 1621, hvor et hollandsk gesandtskabs forhandlinger om hjælp fra James 1. mod Spanien fortolkes som hollandske ønsker om at forlænge våbenstilstanden. Indberetningerne herom er medvirkende til, at hoffet i Bruxelles trods interesse i fred stiller helt uantagelige krav til Generalstaterne og derved bevirker, at krigen øjeblikkelig begynder igen.

Forfatteren følger det udmærkede princip at lade læseren selv læse kilderne i oversat form i så vid udstrækning som muligt. Og naturligvis er det meget fristende, når man nu alligevel har afskrevet og oversat de mange kilder, så også at trykke dem. Men når resultatet bliver, at en tiendedel af bogens tekst optages af kilder, tilmed sat med petit, med bibeholdelse af alle tidens høflighedsfraser og snørklede vendinger, er det dog et spørgsmål, om det ikke havde været bedre at nøjes med nogle eksempler på stil og form fra de vigtigste breve og referere resten.

Bogens første 40 sider indtages af et afsnit om »The Context for Policymaking« ment som en redegørelse for de internationale relationer i tiden op til 1620. Det kan undre, at forfatteren ofrer 7 sider på en gennemgang af striden om Julich-Kleve og de strategiske problemer ved Nedre-Rhin, medens de senere begivenheder i Pfalz og Bohmen, der er langt vigtigere for forståelsen af de centrale dele af bogen, knap nok omtales.

Derimod giver det næste kapitel, skildringen af »the policymaking apparatus« i Spanien og De spanske Nederlande, et glimrende indblik i dette bureaukrati, der ganske vist arbejdede særdeles tungt men alligevel besad en imponerende effektivitet.

Carter har drevet indgående studier i spanske, belgiske og engelske arkiver. Men det virker besynderligt at hovedmaterialet, de belgiske arkivalier der findes i Haus-, Hof- und Staatsarchiv i Wien, er benyttet i form af mikrofilm i arkivet i Bruxelles, og at bogens henvisninger sker til disse films signaturer og ikke til de originale.

Den forståelige begrænsning af arbejdsområdet har bevirket, at fremstillingen får slagside. Der er dog ingen tvivl om, at Habsburgernes »body of information« har bestået i meget andet end i indberetningerne fra London, et forhold som forfatteren tilsyneladende negligerer.

Bogen, der oprindelig er skrevet som disputats, slutter naturligvis med en konklusion: Udenrigspolitikken er frem for alt afhængig af de informationer som »the decision makers« besidder. Dette postulat er sikkert rigtigt, men overraskende nok indtager begrundelsen herfor kun en meget begrænset del af bogen, som derfor ikke kan siges at have givet noget stort bidrag til diskussionen om dette interessante emne. -^. -^