Joseph Rothschild: Pilsudski's Coup d'Etat. East Central European Studies of Columbia University. New York and London, Columbia University Press, 1966. xii + 435 s. 72 sh.

I sit forord forklarer forfatteren, at formålet med bogen er at skildre årsagerne til, begivenhederne omkring og følgerne af Pilsudski's statskup i maj 1926, men at det videre sigte mod undersøgelsen i starten var at lade den indgå som en case study til forklaring af statskup under givne historisk-politiske og socialøkonomiskebetingelser. Allerede denne målsætning afslører, at forfatteren er political scientist, ikke historiker. Det kan måske være opbyggeligt for historikere

at konstatere, at forfatteren har måttet modificere sit sigte under henvisning til, at Polen i mellemkrigstiden i afgørende grad var præget af specifikke politiske og kulturelle traditioner, som gør det umuligt at gennemføre en parallellisering mellemdenne stat og f. eks. de nye stater, som er opstået efter 1945, og hvis styreformerpå overfladen kunne minde om den polske.

Hvad enten resultatet af undersøgelsen skal klassificeres som statskundskab eller som historie, kan det i hvert fald konstateres, at målt med historikerens alen opfylder det de forventninger, man kunne stille. I nogle korte, indledende kapitler gennemgås en række af de kræfter, som virkede splittende i den polske politik efter 1918. Særlig vægt lægges på den distancering mellem det polske folk og de polske politikere, som var blevet tilvejebragt gennem de hyppige økonomiske kriser i årene fra 1920 til 1926. Med dette udgangspunkt gennemgås i to hovedafsnit statskuppet og den efterfølgende konsolidering af Pilsudski's magt. Fremstillingen afsluttes med en gennemgang af nogle hovedlinier i den udvikling, som førte frem til Pilsudski's næste kup: indskrænkningen i de politiske rettigheder i 1930.

Statskuppet i 1926 forklares af forfatteren som et produkt af to omstændigheder: dels at Polen var 'modent' til en omvæltning, dels at Pilsudski igennem længere tid havde forberedt en tilbagevenden til den politiske scene, som han nogle år i forvejen havde forladt. Gennem offentlig fremtræden, gennem hemmelige møder og gennem direkte konspiratorisk arbejde formåede P. at bevare og udbygge billedet af sig selv som et muligt og nærliggende alternativ til de politiske partiers ledere. Afgørende var det, at P. inden for hæren af mange betragtedes som den eneste, der kunne sikre officererne den indflydelse, hvortil de mente sig berettiget.

Det besynderlige ved P.s kup var ikke, at det fandt sted; næppe heller at det lykkedes (det skal dog bemærkes, at forfatteren efter en gennemgang af den militære situation under den kortvarige borgerkrig mellem P. og de gamle magthavere konkluderer, at den afgørende ændring i magtforholdene først indtrådte gennem en ikke-kalkuleret jernbanestrejke). Besynderligt forekommer det derimod eftertiden, at P. kun i ringe grad havde formuleret et politisk program, som kunne erstatte den afsatte regerings. Kuppet blev ikke umiddelbart indledningen til en total omlægning af den polske indenrigspolitik. Pilsudski udøvede ganske vist en afgørende indflydelse på de efterfølgende ministeriers sammensætning, men der gik 4 år, før han - efter forfatterens fremstilling: nødtvunget - tog skridt til at omsætte sin faktiske magt til direkte angreb på grundprincipperne i det polske demokrati.

Fremstillingen er på dette afgørende punkt prisværdig fattig på forenklede forklaringer. En række forhold fremdrages: P.s moralske holdning til politik og den heraf afledede politiske filosofi (sanacja), som krævede en moralsk genfødelse af den polske stat; P.s udtalte frygt for ikke at kunne gennemføre en sådan ændring; P.s langvarige forbindelse til det polske socialdemokrati og den derfra stammende frygt for et diktatur, hvilende på de aristokratiske - og talløse - officerer. Dette er kun eksempler på den række af ydre faktorer og indre personligheds-træk, som alle er relevante for en forståelse af P.s politik i årene 1926— 30, men som hverken enkeltvis eller samlet tillader formulering af en entydig årsagsforklaring.

Bogen er da ikke blot en skildring af P.s vej til magten og valg af politiske og militære fremgangsmåder. Den fremtræder tillige som en studie i polsk politik i 1920'erne - en studie, som bidrager til en bedre forståelse af Polens placering i mellemkrigstidens europæiske politik. K T