Solomon M. Schwarz: The Russian Revolution of 1905. The Workers' Movement and the Formation of Bolshevism and Menshevism. The History of Menshevism. General Editor Leopold H. Haimson. Chicago, London, The University of Chicago Press, 1967. xxii + 361 s. $ 8,95.

Hoover-instituttet har stået som sponsor for udgivelsen af dette værk, det først udkomne bind i en projekteret serie om menshevismens historie, som påtænkes belyst ved memoirer, bibliografier, dokumentariske studier og monografier. Af udgiverens forord fremgår det, at der er tale om et meget ambitiøst og kostbart projekt, hvori bl. a. en række amerikanske universiteter står opført som deltagere.

Menshevismen er, som det også fremgår af projektets motivering, et glemt og
uudforsket område indenfor den russiske arbejderbevægelses historie før 1917.

Om det også er et tilstrækkeligt frugtbringende felt at drive en så storstilet
historisk forskning på, må lades übesvaret, indtil flere af de bebudede bind i
serien udkommer.

Værkets forfatter har selv deltaget i 1905-revolutionen som bolshevikisk agitator, men tilsluttede sig derefter menshevikerne og udvandrede efter 1917revolutionen til USA. Han har således et førstehåndskendskab til mange af de begivenheder, han skildrer i sit værk. Dette suppleret med en udstrakt anvendelse af samtidige, nu kun meget vanskeligt tilgængelige kilder, dog ikke utrykt russisk arkivmateriale, har gjort det muligt for ham at give en præcis, ofte særdeles detailleret og interessant skildring af de mange revolutionære og for en dels vedkommende af Ohrana fremmede arbejderorganisationer og -partier, som eksisterede eller opstod i de begivenhedsrige år omkring 1905-revolutionen.

Specielt følges menshevikernes udvikling fra Lenins splittelse af Det russiske socialdemokratiske Arbejderparti under dets 2. Kongres i 1903 i bolsheviker (flertalsfolk) og mensheviker (mindretalsfolk). Særlig interessant er forfatterens påvisning af, at menshevikerne - i modsætning til senere almindeligt accepterede antagelser - i 1905 var mere revolutionære end bolshevikerne, hvis ledelse stod meget tøvende overfor oprettelsen af den første Petrogradsovjet oktober 1905 og var modstander af iværksættelsen af den generalstrejke, som aftvang zaren Oktober-manifestet, som lovede indførelse af konstitutionelle forhold i Rusland.

Men trods sin rigdom på detailler bringer værket ingen væsentlige nye synspunkter frem og er desuden blottet for perspektiv, dels i relation til de udenrigspolitiske begivenheder og zardømmets uduelighed, hvilke faktorer dog først og fremmest må siges at have fremkaldt 1905-revolutionen, og dels i relation til de russiske arbejderpartiers forhold til de øvrige europæiske socialdemokratier, først og fremmest deres forbillede, SPD.

Fremstillingen er således ret übalanceret, og denne fejl forværres ved at forfatterens egen disposition er uoverskuelig og rodet, hverken kronologisk eller systematisk. Forfatteren har været opsat på at benytte sit rige kildemateriale, for hvad han ikke kan presse ind i fremstillingen, finder sin plads i det over 100 sider lange tillæg, hvor han desuden polemiserer mod de senere udlægninger af de af ham skildrede begivenheder. Især må den stalinistiske ortodoksis historieforfalskende fremstillinger fra 1930-erne med Stalins egen partihistorie fra 1938 i spidsen stå for skud, men dette er ærligt talt en for taknemmelig opgave at bruge så megen plads til, principielle historiografiske overvejelser ville være mere værdifulde, men sådanne savnes desværre.