|
Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 3 (1968 - 1969) 3LITTERATUR OM KLASSISK OG NÆRORIENTALSK ARKÆOLOGI I DANMARK 1963-1967AF P.J. Riis Heldigvis er den tid forlængst forbi, da kun et par danske skrev om antike kulturer ud fra arkæologiske synspunkter; men til gengæld er det blevet svært at få et overblik over Danmarks indsats på dette felt, selv om man begrænser sig til et kort åremål. For at imødekomme behovet for en oversigtflTighed med Henter af CrJ. Beckenned i egehiiæssige mellemrum gives i tidsskriftet »Fortid og Nutid« om Danmarks forhistorie, er denne artikel skrevet. Tidspunktet kan måske synes tilfældigt valgt, ligeså begrænsningen til omtale af de sidste fem års virksomhed; men i november 1967 kunde man på een gang fejre mindet om grundlæggeren af den klassiske og nærorientalske arkæologis metode, den i 1755 fødte dansker Georg Zoéga, med en nyudgave af hans breve, hylde fagets 80-årige »Altmeister« og Zoégas biograf, K. Friis Johansen, med en dedikation af nyudgaven, og i stilhed mindes, at tohundrede år var gået, siden Carsten Niebuhr vendte hjem fra sin store ekspedition, der åbnede helt nye perspektiver i Orientforskningen og slog Danmarks navn fast i dens historie. Et langt tilbageblik på den klassisk-nærorientalske arkæologis udvikling i vort land er dog overflødigt her, da der findes flere arbejder, som kan oplyse den videbegærlige (E. Dyggve i Le Nord VI 1943, 133-164, og i The Humanities and the Sciences in Denmark during the Second World War, 1948, 55-63. V. Hermansen, N. Breitenstein & M.-L. Buhl i Antik-Cabinettet 1851, udg. i Hundredaaret af Nationalmuseet, 1951, 200 s.). Når 1963 er sat som terminus post quem for denne oversigt, har det følgende årsag. I det år afsluttedes efter flere kampagners arbejde både Carlsbergfondets Fønikienekspedition, der var en fortsættelse af to tidligere store Carlsbergforetagender i Middelhavsområdet, og de danske udgravninger af den hellenistiske helligdom på Failaka, det antike Ikaros, i Den persiske Golf; begge Side 470
havde klart dokumenteret de klassisk og nærorientalsk arkæologiske studiers intime forbindelse. Da ikke alle i årene 1963-1967 offentliggjorte skrifter kan omtales i oversigten, er der til denne føjet en nummereret alfabetisk litteraturliste, hvortil der i teksten henvises ved numre i parentes. Oversættelseslitteratur og udenlandske arbejder er kun undtagelsesvis medregnet, først og fremmest hvis der ved tilføjelse af væsentligt billedstof fra danske museer eller på anden måde er bidraget til belysning eller fremme af dansk forskning. I det forløbne femår er det almene ingenlunde blevet forsømt for det specielle; men ganske vist er det ikke alene fagets egne dyrkere, der her har gjort en indsats. Fra forhistorikerside har man f. eks. behandlet arkæologiens forhold til historien (75) og forskellige nyere registreringsog publikationsmetoder fælles for al arkæologi (202, 205); oldtidskulturernes frembringelser er placeret i en universel sammenhæng af vor førende etnograf (15), og i mangel af en tilfredsstillende dansk oversigt over den materielle udvikling i antiken, er den britiske forhistoriker V. Gordon Childes berømte, men desværre uillustrerede bog »What happened in History« blevet oversat, dog af en klassisk arkæolog (177). Det bør vel på dette sted nævnes, at den, der skriver disse linier, for år tilbage ved udsendelsen af et hefte med beskrivelse, kommentar og afbildning af udvalgte genstande i danske museer søgte at supplere Childes billedløse fremstilling (P. J. Riis, Fortidens kultur I, antiken og dens østlige udløbere, Kbh. 1957, 51 tavler m. tekst; hertil slutter sig Erik Kjersgaard, Fortidens Kultur 111, senere europæiske kulturer, Kbh. 1963, 50 tavler m. tekst, og et andet bind, om de primitive randkulturer, er under udarbejdelse). Fra Holland har Munksgaards forlag overtaget den gode idé at give den læge læser et arkæologisk lommeleksikon med særligt henblik på den antike verden, så at de mange fremmedartede fagudtryk og navne ikke frembyder uoverstigelige vanskeligheder (91); denne meget nyttige publikation fortjener at komme i en lidt bedre illustreret udgave med flere oplysninger om danske forhold, og man kunde så benytte lejligheden til at undgå visse småfejl og urimeligheder. En drøftelse af forholdet mellem det vi kalder arkæologi og historie vil altid være aktuel, og det er derfor naturligt at gå lidt nærmere ind på Jørgen Jensens afhandling derom, egentlig en omarbejdet magisterkonferensforelæsning(75).Forfatteren fremhæver, at metodologiske arbejderidansk arkæologi siden Sophus Mullers klassiske afhandling i »Aarbøgerfornordisk Oldkyndighed og Historie« 1884 har hørt til sjældenhederne,ogartiklen er da også i store dele af de hjemlige arkæologkredseblevetmodtaget med levende interesse, men lærer måske ikke historikerne så meget. Forhåbentlig vil forfatterens gentagne stærke understregning af det meningsløse i at lægge et skel mellem historien og Side 471
arkæologien, da kilderne metodisk set er af samme art og forskellen blot er teknisk, bevirke, at forhistorikerne, der ofte rekruteres fra det matematisk-naturvidenskabeligegymnasium,vil anlægge et forstående syn på de historiske perioders arkæologi, dens problemer og metoder. Forfatteren,hvishumanistiske grundindstilling er evident, tager rigtigt arkæologiensomen enhed, men beskæftiger sig ifølge sin uddannelse hovedsageligmedforhistorisk arkæologi, og undertiden betyder ordet arkæologi i hans pen faktisk forhistorie, hvilket kan give anledning til misforståelser, f. eks. når han skriver, at arkæologien er ung som videnskab.Hvisdenne sætning skal kunne stå alene, vil en klassiker aldrig give ham ret. I antiken skelnedes ikke mellem historisk og arkæologisk virksomhed; forskere inden for begge var »archaiologoi«. Thukydids 1. bog kaldtes »hé archaiologia«, og Dionysios fra Halikarnassos skrev en romersk historie med titlen »Rhomaiké archaiologia«; men mange lærdes arbejde var i realiteten for en stor del, hvad vi kalder arkæologisk - man tænke blot på Vitruv, Plinius d.Æ., Pausanias og Athenaios, og siden Ciriaco da Ancona i det 15. årh. har vi at gøre med klassisk arkæologi i moderne forstand, selv om fagets vigtigste metoder først blev præciseret af Zoéga (2). To af dem, begge kunsthistoriske, nemlig stilbestemmelsen og billedinterpretationen, tager forfatteren slet ikke i BetragtnirigT^g^eFer stort spøi^mal,^mnafhandiiTigeTi ikke havde^ vundet i klarhed, såfremt han allerede i begyndelsen havde formuleret en definition af begrebet arkæologi, der, for at tale med Hjelmslev, burde være modsigelsesfri, udtømmende og den simplest mulige. Desværreforståsder heller ikke overalt uden for Danmark det samme ved arkæologi. Den officielle betegnelse for de svenske klassisk-arkæologiske professoraters fagområde har bevaret mindet om oprindelsen, idet det hedder: »klassisk fornkunskap och antikens historia«. I den angelsaksiskeverdenspores derimod en tendens til at lade forhistorien tage patentpåarkæologien, et forhold, der formodentlig skyldes fagenes historiskbetingedeuniversitetsplacering, idet den klassiske arkæologi dér endnu er et bifag til klassisk filologi, medens forhistorisk arkæologi er en selvstændig disciplin anbragt sammen med etnologi og antropologi. Omvendt sondres der i Tyskland mellem arkæologi og forhistorie på den måde, at arkæologi opfattes som en klassisk domineret forskning. Herhjemme afspejles de vekslende strømninger udefra af, at lærestolen i klassisk arkæologi indtil 1956 hed professorat i arkæologi, medens navnetpåde forhistoriestuderendes i 1948 stiftede forening, der ikke indladerklassikere,er »De arkæologistuderende«. Man må imidlertid ikke ud fra dette tro, at dansk klassisk arkæologi ikke har sit eget ansigt. Hverken i England eller Tyskland er der et så snævert universitetssamarbejdemellemklassisk og forhistorisk arkæologi som her i landet, hvor begge fags traditionelle tilknytning til Nationalmuseets rige og meget Side 472
alsidige samlinger har vist sig et uvurderligt gode både i undervisning og forskning. Hvis historikeren som fremhævet af Jørgen Jensen i stigendegradskal benytte ikke-meddelende kilder, og arkæologen i hvert fald en del meddelende, er et større samarbejde mellem de to fag nødvendigt,ogdet vil derfor være naturligt, at arkæologen, når de meddelendekilderer relevante for hans arbejde, må være i stand til at udnytte dem selvstændigt. Just af den grund er både filologisk og kunsthistorisk indsigt så påkrævet for den klassiske og nærorientalske arkæolog og heller ikke uden betydning for visse dele af Europas forhistorie. Med rette skriver forfatteren, at »jo fyldigere en viden arkæologen nærmer sig sit objekt med, des flere informationer afgiver kilden også«. Såledeserdeciderede forhistorikeres arbejde i teksthistorisk velbelyst milieu, f. eks. i Nærorienten og Sydeuropa på forhånd behæftet med visse videnskabelige risici. Forfatteren indrømmer nok, at den tekstkritiskemetodestadig spiller en rolle for arkæologien, men ønsker det fastholdt, at det gælder specialområder; det drejer sig imidlertid ikke blot om Grækenland tilbage til ca. 1500 f. C, men også om Nærorientenshovedlandehelt til 3000. To forfattere, ligeledes forhistorikere, drøfter anvendelsen af hulkortsystemer inden for arkæologien, specielt med henblik på dansk materiale (202, 205); men sagen har interesse for alle kulturforskere og er i arkæologien først rejst af forskere på det klassisk-nærorientalske felt, nemlig ved det franske arkæologiske institut i Beirut, hvor den, der her skriver, hørte derom allerede i 1958 og da søgte at interessere danske kolleger for metoden. Under alle omstændigheder erhvervedes det første i 1964 publicerede sæt vedrørende sydøsteuropæiske og nærorientalske bronzeredskaber straks til Københavns Universitets institut for klassisk og nærorientalsk arkæologi. Det er glædeligt, at der nu i Århus opbygges et centralkartotek over danske oldsager og anlæg, selv om metoden, som en af forfatterne så rigtigt fremhæver, ikke er blottet for mangler og usikkerhedsmomenter. Ved Centre d'Analyse Documentaire pour PArchéologie i Paris er man i gang med hulkortregistrering af nærorientalsk keramik og glyptik, græske mønter og vasemalerier samt romerske mosaiker, og den skandinaviske Nubienekspedition (186, 187) benytter sig af et lignende system bl.a. under den bearbejdelse af grave fra den senere oldtid, hvori danskeren Evelyn Oldenburg (138) deltager. En række klassikere har fortsat deres fortjenstfulde virke med at delagtiggørestørre kredse i deres viden om oldtidens kunsthistorie og føre deres tidligere populære fremstillinger å jour med forskningens nyere resultater, idet de samtidig har lagt vægt på tilvejebringelsen af et bedre billedmateriale (59, 62, 140-142, 144), og historikere inddrager mere og mere arkæologisk stof i deres oversigter over antiken (171, 195-197); dog har de siden 1930'erne foretagne undersøgelser af den overordentligbetydningsfulde Side 473
ligbetydningsfuldegræske ekspansion i Nærorienten med alt hvad deraf følger, endnu ikke sat sig tydelige spor i lærebøgerne, der også på andre punkter af og til kan vække en fagarkæologs forundring. Som den til dato bedste introduktion til oldtidskunsten forfattet af en dansker må man anse Vagn Poulsens i Sverige udkomne store og luksuøst udstyrede første bind af Ragnar Josephsons kunsthistorie (144); Frederik Poulsens gamle, for sin tid fortrinlige småbøger om emnet har nu hovedsagelig historisk interesse. Endnu eet værk må nævnes på dette sted, selv om det behandler et specielt thema; det er Vilhelm Slomanns udførlige redegørelsefor en billedtypes skæbne i oldtid og middelalder: de såkaldte bicorporata (dobbeltdyr med fælles hoved), der trods forfatterens lærdomog dybtgående studier stadig frembyder gåder, især hvad angår oprindelsen (182). Kunsthistorien er visselig ikke den klassisk-nærorientalske arkæologis eneste eller vigtigste arbejdsfelt, og der foreligger da også flere bibidragtil studiet af den materielle kultur i almindelighed. Fra naturvidenskabeligthold har Hans Helbæk fortsat sine grundlæggende undersøgelseraf korn og andre plantelevn fra Nærorienten, Italien og det romerskeBritannien samt deltaget i diskussionen om hvedens og byggens udvikling (46-56), medens der fra klassisk-filologisk side er givet leksikalskeoversigter over antikt landbrug (181 jT^dog^væsenrKgT par grond^ lag af skriftlige kilder. Dette har skaffet artiklerne en uheldig slagside, så meget mere som arkæologiens og naturvidenskabens nyere resultater, bl.a. Helbæks (112: s. 94-96) ikke eller kun i meget begrænset omfang synes benyttet. To gange i de sidste år er Axel Steensberg atter kommet ind på studiet af de antike pløjningsredskaber, dels ved en klassifikation af alle de forskellige former i tiden før ca. 1000 f. C. (184), dels ved praktiske forsøg til belysning af nogle syriske fund fra det 3. årtus. f. C. (183). Herved er det lykkedes ham overbevisende at dokumentere eksistensen af en meget primitiv plovtype med stenskær. Derimod kan man ikke altid følge ham i fortolkningen af billederne på orientalske seglcylindre, hvor det kun i nogle tilfælde kan dreje sig om trækspader; i andre er det åbenbart transportable røgelsesaltre. En museumsinspektørsessay om det livgivende vand i oldtidens Grækenland og Italien (175) og en ingeniørs artikel om nutidens orientalske øseværks antike forudsætninger (180) leder over til A. G. Drachmanns to uundværlige opslagsbøger om græsk-romersk teknik og mekanik (31, 32). Herfra er der ikke langt til antike møbler, om hvilke Ole Wanscher med dyb teknisk og kunstnerisk indsigt har skrevet i sin også til andre sprog oversatte nyudgave af »Møbelkunsten« (206—208); arkæologien har i denne et meget værdifuldt supplement til de udenlandske håndbøger om antikt indbo. Af og til finder man i og uden for oldtidshuse gruber, der måske kan forklares som vidnesbyrd om vævopstilling; ved nutidige Side 474
paralleller har Margrethe Hald (44) kyndigt belyst dette problem og fastslået, at den oprette vævestol (vægtvæv med lodder), som vi kender fra græske vasebilleder bl.a., ikke var egnet til funktion over gruber såledessom rundvæven og den vandrette vægtvæv med trædning. En oldsagskategori,der har været tillagt stor beviskraft i spørgsmålet om antikehandelsveje, er de udskårne genstande af rav. Som regel hævdes det, at ravet i klassiske fund er nordisk, og dristige konklusioner er draget derudaf. Her i landet begynder der dog fra både forhistorisk (74) og klassisk-arkæologisk side (168) at ytres nogen tvivl; det synes som om i hvert fald en del af ravskærerierne i Italien, hvoraf nogle nu må lokaliseres i Capua, kan forstås som lavet af mediterrant, måske sicilisk råmateriale. Helt anderledes end i vore nordiske nabolande spiller i Danmark de hjemlige museer fra gammel tid en overordentlig stor rolle for den klassiske og nærorientalske arkæologiske fagudøvelse. Det er derfor naturligt i dette almene afsnit at gøre opmærksom på de nyere museumspublikationer, der i det forløbne femår er udkommet, dels bøger omhandlende alle danske museer (16-18), dels årsskrifter og førere fra de tre store museer, der indeholder antiker: Nationalmuseet (7, 24-26, 71, 72, 108, 110, 112, 113, 115, 175, 200, 201, 203), Glyptoteket (80-82, 85, 143, 145, 146, 148-152) og Thorvaldsens Museum (57, 107). Klassiske og orientalske oldsager findes dog også i enkelte andre samlinger, til hvilke nu slutter sig Anneberg ved Nykøbing S. (176). I denne forbindelse må fremdeles nævnes en i anledning af møntforskerkongressen på Nationalmuseet 1967 udgivet »statusopgørelse« over antik numismatik (135). Kulstof-14 laboratoriet under Nationalmuseets naturvidenskabelige afdeling har også i det omhandlede tidsrum givet dateringer af klassisk og nærorientalsk materiale, f.eks. fra Sardinien, fra Qatar ved Den persiske Golf, fra Nubien, og desuden har laboratoriets leder i en meget læseværdig artikel redegjort for den nyere udvikling af dateringstekniken (191-194). Endelig skal det nævnes, at den i 1964 trufne nyordning for Københavns Universitets Årbog har muliggjort en forholdsvis udførlig årsberetning fra universitetsinstituterne, deriblandt Institutet for Klassisk og Nærorientalsk Arkæologi (IFKONA), der har til huse på Nationalmuseet (153, 160, 164, 167). NærorientenVed Nærorienten forstås her de ved Sydøsteuropa nærmest liggende dele af Asien og Afrika, til og med Sudan og Iran, altså de landstrækninger, der også kaldes Den gamle Orient, fordi man dér har fundet oldtidens ældste højkulturer. Adskillige danskere har i de senere år behandlet arkæologiske emner fra de fleste vigtigere kulturer inden for dette vældigeområde, Side 475
digeområde,der er dobbelt så stort som Europa, og en stor del af denne virksomhed er fremkaldt af danske ekspeditioner. Om en af de allerførste,F. L. Nordens til Ægypten i 1737-8, har F. H. Kjølsen skrevet en på een gang meget saglig og underholdende bog, hvori den gamle forskningsrejsende får al den virak han vitterlig fortjener (87). Den seneste danske markarkæologiske indsats i hvad man kunde kalde »Nærafrika«,er deltagelsen i den fællesskandinaviske ekspedition til det sudanesiskeNubien ved Nilens anden katarakt. Foreløbige trykte rapporterer forfattet af undersøgelsernes svenske leder (186, 187); men med på den endelige publikation arbejder flere danske, arkæologerne Hans Jørgen Madsen (forhistoriker) og Evelyn Oldenburg (orientalist) (138), ægyptologen Baumann, som har oversat Irmgard Wolderings bog om ægyptisk kunst (9), arkitekten Hans Langballe og antropologen Vagn Nielsen. Om de to tidligste erkendte og publicerede tilfælde af spedalskhed - konstateret på nubisk knoglemateriale fra 4.-7. årh. e. C, fundeti 1907 - berettes fra medicinsk-historisk side (117). Som led i Folkeuniversitetetsvirksomhed er der udgivet en populær oversigt over gyptensoldtidskultur men under Ægyptens arkæologi i snævrere forstandhenhører kun ganske få arbejder. Bodil Hornemann har fortsat sin i 1951 påbegyndte udsendelse af et tavleværk gengivende tredimensionalefigurfremstillinger ordnet efter type (bb), O. Koefoed-Peterseri har skrevet om græsk-ægyptiske portræter i Glyptoteket (89), Evelyn Oldenburg om ægyptiske grave (138) og Erik Iversen om en indskrift på Vatikanobelisken som optakt til et først i 1968 udkommet stort værk (69). Lignende forvarsler om en større publikation er to populære artikler om de danske udgravninger i Shilo i Det Hellige Land (27, 64), den by, hvor Israeliterne ifølge Det Gamle Testamente havde deres første nationalhelligdomefter indvandringen. Den endelige bearbejdelse af fundene har vist, at byen næppe er ældre end det 18. årh. f. C., og at den store ødelæggelse ikke fandt sted omkring 1050 f. C. i forbindelse med tabet af Pagtens Ark, som i sin tid formodet af en så fremstående forsker som W. F. Albright, men samtidig med Assyrernes erobring af Samaria i 722 f. C. Vore dages orientalistiske studier har også kastet nyt lys over andet af Bibelens gamle stof (38). I en topografisk afhandling om byer og grænser for Dan, den ene af Israels tolv stammer, omtales det opsigtsvækkendefund af en befæstet boplads med græske importsager fra det sene 7. eller tidlige 6. årh. f. G. ved Mezad Hashavyahu på Palæstinaskyst (185). Efter bopladsens israelske udgraver blev den grundlagtsom en handelskoloni af Grækere i den sidste trediedel af det 7. årh., erobret af kong Josias afjuda (639-608) og ødelagt i 609; men afhandlingens forfatter John Strange foreslår at opfatte stedet som en militærstation bemandet med græske lejetropper under en judæisk guvernør.Hvis Side 476
vernør.Hvisiøvrigt den præcise datering, der ikke bygger på det græske materiale, men på forekomsten af hebraiske skriftstykker, virkelig er rigtig, skulde vi altså nu have et nyt vigtigt fixpunkt i den græske kronologi.Endelig er der fremlagt vidnesbyrd om meget tidligt agerbrug i egnen omkring Petra (53). Om Carlsbergfondets Fønikien-ékspedition handler flere artikler (22, 37, 155, 159, 165, 166). Der er ikke grund til her at udbrede sig særligt om resultaterne, da der kan henvises til en oversigt i »Nationalmuseets Arbejdsmark« 1961; men det må tilføjes, at der i løbet af de sidste to kampagner i 1961 og 1963 på Tall Sukås, Ras-Shamrateksternes Shuksu, udgravedes en græsk helligdom fra det 7. og det 6. årh. f. C, at der neden for byhøjen fandtes en milesten med kejser Constantin d. Stores og hans tre sønners indskrift, og at en lille improviseret undersøgelse i havneområdet i den berømte tobaksby Latakia, Seleukos I's Laodikeia, med sikkerhed førte byens historie meget længere tilbage, idet de ældste fund, bl. a. mykenske skår, tilhørte tiden ca. 1400-1100 f. C. (165). Ekspeditionsarbejdet nødvendiggjorde stillingtagen til et par nye, på engelsk udgivne bøger om Fønikien (154), og i dets kølvand fremkom også en afhandling om de græsk-fønikiske sarkofager i mumieform, der efter forfatteren fabrikeredes fra ca. 480 til 370 f. C. med de vigtigste værksteder i Sidon (23); men den yngste kan dog godt være lidt senere, og man spørger sig selv, om fabrikationens ophør ikke var en følge af Persernes nedkæmpelse af den sidoniske opstand i 350/49. Steensbergs studier af agerbrugsredskaber fra det indre Syrien (183) har allerede været berørt i en større sammenhæng. Ellers er der ikke i tiden 1963-7 i Danmark blevet publiceret arkæologisk materiale fra dette land, selv om man har arbejdet ihærdigt videre med de store fundmasser fra Hama-udgravningen i i93o'erne, og et bind af publikationen er faktisk i trykken. Franskmanden Laroches værk om de nu dechiffrerede hittitiske hieroglyfer, der først blev kendt ved indskriftfund i Hama, er anmeldt af Jens Holt (65). Mesopotamiens kultur har især været genstand for populariserende skribentvirksomhed.Ikke blot er Contenaus fremstilling af dagliglivet i Babylon og Assyrien blevet oversat til dansk (19); men Jørgen Læssøe har dels fået udsendt en engelsk udgave af sin ældre bog »Fra Assyriens Arkiver« 1960 (102), der som titlen antyder er mere filologisk-historisk end specielt arkæologisk, dels skrevet en god og levende oversigt over Babylons historie og kultur med særligt henblik på Nabonidos' regering i det 6. årh. f. C. (106); for fagarkæologen er afsnittet om Babyloniernesmuseer særlig interessant. Tungere vejende er samme forfatters nye arbejder om det ældre Assyrien med foreløbig beretning om arkivfundenefra det 2. årtus. f. C. på Tall Shimshara, Assyrernes Shusharra (103, 104), der udgravedes i 1957 af en dansk ekspedition under ledelse Side 477
af Harald Ingholt og med Jørgen Læssøe selv som epigrafiker. Bortset fra visse af Helbæks tidligere omtalte studier (50-52) foreligger der fra femåret intet skriftligt om danske markarkæologers arbejde med de ældre kulturer i Mesopotamien; men forhåbentlig kan det længe ventede værk om Shimshara-keramiken snart være en realitet. Fra de mesopotamiske grænseegnes arkæologisk-kunsthistoriske felt kan derfor kun nævnes offentliggørelsenaf en assyrisk-præget bronzetrefod med kvindelig støttefigur,der er beslægtet med orientalske beslagfigurer fra 7. årh.s fund i Grækenland og Italien (146). Hele denne gruppe bronzer anses almindeligvisfor udført i bjerglandet Urartu, Bibelens Ararat, i den østlige ende af det nuværende Tyrki, men også Nordsyrien og vestligere tyrkiskelandskaber er foreslået som hjemsted. Bortset herfra er Tyrkiet (47, 48), og for den sags skyld også Cypern (46, 54), indtil videre næsten helt bare pletter i vort kort over dansk arkæologisk litteratur. Anderledes forholder det sig med Persien, hvor ingeniørfirmaet Kampsaxgennem mange år har bidraget umådeligt til at udbygge de danskiranskekulturforbindelser. Arkæologisk kulminerede dette i vort Nationalmuseumsto kampagners udgravninger i Luristan, hvorom foreløbige beretninger er aflagt (108, 109, 111, 112, 199-201). At dømme efter dem er det vigtigste resultat fundet af tre prækeramiske eller, forsigtigereudtrykt, aTceramisktT stenalderlagt V-X som de^eldste i den gamle byhøj ved navn Tepe Guran, og fra den senere stenalders og tidlige metaltidsaflejringer R-D sammesteds en smuk serie malet keramik. Udgravernehar selv påpeget, at lagdelingen var usædvanlig klar, og dette har naturligvis givet det fundne en særlig værdi. Foruden må også navnlig fremhæves nogle grave fra bronzealderens slutning med enkelte af de såkaldte Luristanbronzer, hvis datering har været en del diskuteret.De sikre holdepunkter for en sådan har hidtil været og vil vel stadig være de ting, der bærer babyloniske kongers indskrifter; men den nøjagtigetidsfæstelse af kongernes regeringstid ligger ikke helt fast, og det bør af arkæologerne ikke overses, at der hos historikerne nu synes at være en tendens til en noget kortere kronologi. Store udsving er der dog ikke tale om, højst et kvart århundrede, og det er et stort spørgsmål, om arkæologerne med typologi og kulstof-14 analyser kan komme sandhedennærmere. Anderledes til hjælp er kulstof-14 dateringen for de forhistoriske perioder, hvor der fra lagene U og H i Tepe Guran var materiale nok til en sådan; men selv dér er tidsbestemmelsen kun en terminus post quem. Ingen kan iøvrigt med sikkerhed sige om de enkeltelag repræsenterer lige lange perioder, og ingen kan udelukke, at analoge fænomener på forskellige steder kan have forskellig alder. En forsigtig bedømmelse af fundene fra Tepe Guran vil sikkert resultere i noget mindre årstal end dem der senest er foreslået af udgraverne (112); den tidligste placering, som Robert H. Dyson vovede, var ca. 6200 Side 478
(R. W. Ehrich m.fl., Chronologies in Old World Archaeology, Chicago 1965, 249). En vis tilknytning til Luristan-ekspeditionens arbejde har en dansk udgave af Edith Poradas bog om Persiens ældre kunst, oversat af en af deltagerne (20), samt en epigrafisk note om en perle med kongenavnerhvervet af et andet ekspeditionsmedlem (105); de resterende arbejdertangerende Irans arkæologi er anmeldelser (3, 4). Den danske arkæologiske ekspedition til Den Persiske (eller Arabiske) Golf iværksattes i sin tid af P. V. Glob og G. Bibby og nåede inden for femåret at afslutte sin 11. kampagne. Takket være ekspeditionens mangeårige arbejde er vi arkæologisk langt bedre orienteret om Arabien end nogensinde før, når bortses fra den sydligste del, hvor den internationale forskning tidligere satte ind. Der foreligger idag et så stort og uoverskueligt stof, at man stærkt føler manglen af en saglig sammenfatning af alle resultaterne, selv om der haves mange fortrinlige foreløbige enkeltrapporter og desuden velskrevne populære beretninger om hele ekspeditionsarbejdet eller dele deraf (11-13, 86, 198). En god samlet oversigt beregnet på et bredt publikum er givet af Knud Riisgård, Bahrain, den gamle verdens centrum, Kbh. 1961, 198 s.; titlen skal forstås »cum grano salis«. Bahrain og Failaka, to af øerne udfor den arabiske østkyst, har været hovedvirkefelterne; men det er trist, at et ønske om at finde og udgrave det vigtige antike handelsknudepunkt Gerrha på fastlandet hidtil ikke har kunnet realiseres. Skønt hellenistiske levn er påvist i indlandet nordvest for Bahrain ved landsbyen Thadj (41, 163), skal Gerrha dog næppe søges dér - stedet er antagelig klassikernes Phigeia -, men snarere i Haufhuf-oasen. Blandt den danske ekspeditions resultater må særskilt nævnes konstateringen af betydningsfulde forbindelser med Indien, og det er derfor ganske naturligt, at et af ekspeditionens medlemmer har påtaget sig at oversætte Mortimer Wheelers autoritative redegørelse for oldtidskulturerne i det sydasiatiske hovedland til ca. 250 f. C. (34). Grækenland og den hellenistiske OrientI mange år var Chr. Blinkenbergs oversigt i »De forhistoriske Tider i Europa« fra 1927 den bedste danske indføring i Grækenlands ældste kulturer)men forskningens vældige fremskridt, hovedsagelig de nye udgravningerog dechiffreringen af den minoiske skrift, der betegnes som Linear B, har nødvendiggjort en ajourføring. En sådan er modigt påbegyndtaf Ingrid Strøm, der ovenikøbet har lagt sin fremstilling så grundigt og bredt an, at den synes at henvende sig til en mere speciel læserkreds, der lige så vel kan benytte relevante værker af førende udenlandskeforskere (190). Hidtil er forfatteren da kun nået til år 2000 f. C, og endnu to bind stilles os i udsigt. Når en så omfattende opgave ellers ikke har virket tillokkende på danske klassiske arkæologer, skyldes det Side 479
uden tvivl de vanskeligheder det nu kæmpestore materiale nødvendigvismå berede en enkelt forfatter. På een gang skal han være fortrolig med europæisk forhistorie, med både Vestasiens og Ægyptens arkæologi og historie foruden med den interne udvikling i Grækenland, og det vil næsten være ham umuligt at undgå faldgruber (jvf. ovenfor, side 276-278).Det nye danske bidrag iøvrigt til studiet af det ældre gæicumer indlæg i diskussionen om indskriften på den berømte lerskive fra Phaistos på Kreta (76). Forfatterens skepsis over for muligheden af at nå til en præcis datering ud fra fundoplysningerne er særdeles velbegrundet.I forsøget på at bestemme skivens hjemsted genopliver han Macalisters tanke om nordafrikansk oprindelse; det bør dog nævnes, at F. Schachermeyr, Die minoische Kultur des alten Kreta, Stuttgart 1964, 245-246, anser dokumentet for lokalkretisk. Traditionelt er billedkunstens fremstillinger af den homeriske verden, navnlig sagnstoffet, et af dansk klassisk arkæologis brøndpunkter, vel især fordi fagets dyrkere oprindelig alle havde klassisk-filologisk uddannelse. Herom vidner J. A. Bundgårds iøvrigt uorthodoxe lille skrift om græske myther (30), en udvidet og illustreret udgave af Per Krarups bog om Homerforskningen fra 1945 (92), H. C. Broholms afhandling om Odysseus' besøg hos Polyphem (21), og K. Friis Johansens engelske bearbejdelse af »IliadérT iTidlig^ræsk^Cunst« fra 1934 f36)^Dct sidste^ værk er i særlig grad velkomment, dels fordi førsteudgaven på grund af sproget var alt for lidt kendt i udlandet, dels fordi forfatteren har kunnet indflette adskilligt nyt materiale og tage stilling til andres studier på dette felt. Intet deri har rokket ved hovedresultatet, der gik ud på, at medens man, efter de bevarede sagnbilleder at dømme, i Korinth og Argos var fortrolig med Iliaden allerede i tidlig arkaisk tid, var det først henimod slutningen af det 6. årh. f. C, at det samme blev tilfældet i Athen, et forhold der må sættes i forbindelse med tyrannen Hipparchs kulturelle bestræbelser. Den arkaiske og klassiske kulturs vigtigste perioder og fundsteder vil vi altid behøve tidssvarende indføringer til, og kyndige folk har fortsat tidligere generationers arbejde med at give offentligheden lettilgængeligeoversigter, dels ved oversættelse af betydelige udenlandske arbejder,dels ved egen redegørelse for overleveringen. Pausanias' Grækenlandsbeskrivelse(63), dagliglivet i det 5. århs. Athen (178), Olympia og den græske olympiade (60), græske vaser og bygninger (140) er hovedpunkter i dette oplysningsarbejde. Går man videre til de mere specielle områder af arkæologien, vil man også dér konstatere en glædeligaktivitet. I keramikforskningen må nævnes fortsættelsen af det videnskabeligekatalog over Nationalmuseets uvurderlige vasesamling inden for rammerne af den internationale serie »Corpus Vasorum Antiquorum«(35), en beretning om forøgelse af Glyptotekets bestand (81) og Side 480
en indgående drøftelse af Kykladernes keramik i det 7. årh. f. C. (189). Disse ø-produkter er et endnu ikke uddebatteret emne, der på grund af den tidlige eksport har interesse langt ud over det snævert lokale. Af tilsvarende betydning er det 6. århs. bronzer, navnlig de korinthiske, der er behandlet af en anden dansk forsker (40). En græsk helligdom fra det 7. og det 6. årh. blev udgravet i Fønikien (165), som nævnt ovf. s. 476, og samtidige græske fund i Palæstina, der måske giver os et nyt kronologisk fixpunkt (185), omtaltes s. 475-476. Velkendte hovedværker af græsk arkitektur og skulptur (77, 90, 100, 101, 188) har naturligt nok også fristet til studier; men det kan ikke skjules, at netop de vigtigste monumenter, hvorom gennem tiderne så mange forskere har udtalt sig, sjældent tillader holdbare nye slutninger, hvis ikke nyt kildemateriale kan tilvejebringes. Dristigt og sandelig ikke uden særdeles berettiget modsigelse, også i udlandet, er Ejvind Lorenzen gået til værks i sine to bøger om arsenalet i Piræus (100) og om antik metrologi, hvilken sidste navnlig tager sigte på Parthenon (101, jvf. 180 a). Eet er, at man idag matematisk kan udpønske en formel eller et system, der kan bringes i anvendelse på et værk som dette tempel; noget helt andet er, om det 5. århs. grækere virkelig tænkte i sådanne baner. Selv om en moderne valdhornist takket være musikens udvikling siden middelalderen er i stand til at spille »Den gang jeg drog af sted« på Nationalmuseets lurer, ligger deri intet bevis for, at man gjorde det samme i bronzealderen. Når forfatteren mener at have påvist, at et adjektiv som »hekatompedos«, d.v.s. 100-fods, skulde i samme bygning kunne bruges om forskellige mål, lyder dette ganske usandsynligt i en klassisk arkæologs ører og strider fuldstændig mod, hvad vi ved om almindelig oldgræsk tankegang. Arkæologen må ligeledes melde fra på talrige andre punkter, f. eks. når forfatteren i den antike beskrivelse af arsenalet i Piræus lader ordet for bredde betyde bygningens langside. Rent bortset herfra må man undre sig over, at en arkitekt, der netop påberåber sig sin praktiske indsigt, i en rekonstruktion af arsenalet kan finde på at anbringe dørene, hvorigennem takkelagen skal bringes ind og ud, på langsiderne, således at man skulde foretage besværlige manøvrer til højre eller til venstre, når det nemmeste vilde være at have dem i gavlene. En sikker rekonstruktion af Parthenons gavlgrupper bragtes i sin tid nærmere ved Kr. Jeppesens omhyggelige undersøgelse af sporene i selve gavlfelterne, og han har nu fortsat sine Parthenonstudier i en stor afhandling(77), der ikke blot drejer sig om gavlene, men også om metoperneog billederne på kultstatuens skjold. Hans rekonstruktions- og tolkningsforsøg, der i flere henseender afviger radikalt fra den fremherskendeopfattelse, har nødvendigvis måttet give anledning til diskussion. I østgavlen f. eks. forekommer det mig rimeligere at placere den tronendeZeus Side 481
nendeZeusi midten over blokkene 12-14, jeg har også mine tvivl med hensyn til detailler i fortolkningen af nordmetoperne, østfrisen og skjoldet; men under alle omstændigheder er bolden nu givet op til en ny runde om Parthenons billedserier, hvad der sikkert vil hjælpe os frem mod problemernes løsning. Kong Maussolos' gravmæle (»Mausoleet«) i Herodots fødeby Halikarnassos indtager som bekendt en plads i det 4. århs. kunsthistorie svarende til Parthenons i det 5. og er nu atter, på initiativ af Kr. Jeppesen, i hvis disputats det var et af hovedemnerne, blevet genstand for primærforskning. Siden 1964 har vor århusianske kollega, tildels sammen med repræsentanter for British Museum, hvor de fleste af Maussoleumskulpturerne opbevares, og med støtte af Carlsbergfondet, kunnet foretage undersøgelser og udgravninger i Halikarnassos. Derved er et antal hidtil ukendte arkitekturdele, bl.a. tre fragmenter af amazonefrisen kommet for dagen (188). Til den klassiske og især den hellenistiske periodes arkæologi er der ellers navnlig ydet numismatiske bidrag, hvoraf Otto Mørkholms afhandlinger om seleukiden Antiochos IVs møntprægninger har mere end speciel interesse (120, 123, 128, 133); af værdi for arkæologen er også samme forfatters tilskrivning af enkelte mønter og møntserier til Herakleia ved Sipylos^og^ tit l*Qlsa i Lykienr(i2s)7 til og Soloi i Kilikien^(tS2)y til Nisibis i Mesopotamien (132) og til det Antiocheia, der lå ved Den persiske Havbugt og senere kaldtes Gharax Spasinou (131). Med en foreløbig rapport om den hellenistiske fæstning på øen Ikaros (Failaka) i dette hav (78) og med publikationen af Nationalmuseets græske mønter fra Parthien, Baktrien og Indien (70) er vi nået til den græske verdens grænser. Italien, Romerriget og udløbere af antikenNutidens interesse i det etruskiske Italiens kunst og kultur har først og fremmest ytret sig i en ny katalog og publikationer af nyerhvervelser til Glyptotekets etruskiske samling, der som museumsudstilling omsider har fået den længe tiltrængte »ansigtsløftning« (80, 82, 85, 151). Det i de senere år i udlandet stærkt pointerede problem om ægtheden af visse terracotter, der er tilskrevet den etruskiske kunst, har i en by med så mange etruskiske kunstværker som København ikke kunnet undgå at være en udfordring, og flere danske arkæologer har da også i skrift (83, 157, 161) eller på anden måde taget stilling; om enighed på alle punkter kan der dog ikke tales. Et fund i en af de ældre etruskiske fyrstegrave fra det 7. årh. f. C. har givet J. A. Bundgård impuls til at tage hele spørgsmålet om vort alfabets tidlige historie op til revision (28); andre har beskæftiget sig med kunsten i det samme og det følgende tidsrum, der henholdsvis karakteriseredes af en orientaliserende og en Side 482
arkaisk græskpræget stil (80, 82, 85, 156, 168, 174), og måske har vi i Glyptotekets senarkaiske bronzehoved no. 29 en rest af Dianas kultbilledei den navnkundige hellige lund ved Nemisøen (169), i visse ravsager værker fra Capua (168). Kunsten bruges jævnligt og ikke uden grund til at belyse den ældre romerske historie, og mange konklusioner er draget derudfra, ikke mindst med hensyn til republikens begyndelse. Det har derfor vist sig nødvendigt at præcisere, hvad vi idag af Mellemitalienskunst kan henføre til den første halvdel af det 5. årh. f. C. og til hvilke værksteder (170). Endvidere har en udenlandsk forsker nypubliceretog kommenteret tre små etruskiske signetsten med silenfremstillingeri Thorvaldsens Museum (107), og en hjemlig arkæolog har skrevet om den italisk-keltiske indflydelse, der kan spores i skandinaviskefund såsom Gundestrupkarret (88). Når man taler om romersk kunst og kultur, tænker man imidlertid især på senrepublikens og kejsertidens, altså efter at Rom var blevet centrum i et verdensrige. På det populære plan foreligger nu meget smukt reproduceredebilledudvalg af denne periodes arkitektur og skulptur (59, 141, 142) samt en ganske fortrinlig lille bog om de vigtigste litterære og monumentale kilder til belysning af den augusteiske periode (196); intet kan bedre end en sådan publikation vise sammenhængen mellem historie og arkæologi. Rækken af mere specielle arbejder om romersk kunst begynder med en afhandling om de bevarede portræter af Cæsar (84), og hertil slutter sig to tyske bidrag; i det ene offentliggøres to buster af Augustus og Livia hørende til vort Nationalmuseums ældste bestand (42), det andet giver et bevis for rigtigheden af Vagn Poulsens i 1958 fremsatte hypothetiske identifikation af Vergils portræt (14). En anden berømthed fra samme tid, nemlig Herodes d. Store, har Dansk- Amerikaneren Harald Ingholt foreslået at se i et hoved i Boston, der tidligere er opfattet som Alexander Severus (67), og vi kan her en passantnotere, at der i Danmark kun uden for den fagarkæologiske kreds har manifesteret sig en interesse for det brudstykke af en latinsk indskriftmed Pilatus' navn, der 1961 blev fundet ved de italienske udgravningeri det antike Caesareas theater (58). Der er blandt forskerne ikke enighed om suppleringen af indskriftresten; men det drejer sig åbenbart om oprettelsen af en lille helligdom for Tiberius under Pilatus som praefectus ludaeae, altså et vidnesbyrd om dennes omsorg for kejserkulten. Som optakter til det andet bind af Vagn Poulsens store katalog over Glyptotekets romerske portræter har man vel lov at opfattenogle mindre ikonografiske arbejder fra hans hånd (143, 147, 152), hvori han bl.a. offentliggør et hidtil ukendt, til Glyptoteket erhvervet portræt af Valerian, kejseren der kom i persisk fangenskab. Det store skulpturfund i Sperlongagrotten mellem Rom og Napoli har i vore nordiskenabolande fremkaldt fortolknings- og rekonstruktionsforsøg; men Side 483
fra dansk side har man begrænset sig til at behandle den ledsagende indskrift, der stadig giver anledning til divergerende meninger (93, 94). En anden romersk indskrift, Vatikanobeliskens, har som nævnt på s. 475 også fremkaldt en artikel (69). Danske arkitekter har dels studeret de monumentale fontænekummer i Rom (204), dels Trajans forum (97), og pudsigt nok har to forskere på samme tid interesseret sig for Cæsars berømte Rhinbro og hver givet deres rekonstruktionsforslag ud fra den klassiske beskrivelse i Gallerkrigens 4. bog (29, 33). I denne forbindelse skal nævnes en lille samling latinske læsestykker tilrettelagt for forhistorikereog andre arkæologistuderende (158). Det vilde være underligt, om slet intet skriftligt arbejde i femåret bragte provinsialromersk stof udover omtalen af Pilatusindskriften. Faktisk er der artikler om det fra Apostlenes Gerninger velkendte Ephesos (39), om fund på den fønikiske kyst som nævnt på s. 476 (165) og ved den syriske ørkenby Palmyra (68), om et keltisk-romersk bronzehoved i vort Nationalmuseum (139), foruden om romerske oldsager fra gammeldansk område, hvor de oftest er dele af større fundkomplekser såsom grave, våbenofre 0.1. (1, 5, 8, 203, 210). I andre tilfælde er emnet vor hjemlige kulturs overtagelse af romerske typer og andre påvirkninger fra de klassiske^lande 95, 113-116, 211), og selv om disse sidste arbejder i og for sig henhører under Nordens forhistorie, bør der^iog Tfeinienvises til dem. Særlig omtale kræver Mogens Ørsnes' disputats om sydskandinavisk ornamentik i det 6., 7. og 8. årh. (211), ikke blot fordi den er et betydeligt arbejde, men navnlig fordi forfatteren kommer en hel del ind på de senantike kulturpåvirkninger. Det forekommer mig, at han i nogen grad har undervurderet Byzanz' rolle i den europæiske stiludvikling. Det er ganske vist rigtigt, at de nordiske fund kan sammenlignes med såkaldt langobardiske i Mellemitalien; men nogle af disse rækker måske længere tilbage end til den langobardiske invasion i 568 og kan altså eventuelt være østgotiske. Østgoterne stod under byzantinsk overhøjhed og var afgjort mere byzantinsk påvirkede end Langobarderne, og fra 535 til 751 havde Byzantinerne magten i Ravennaexarchatet, der dannede en kile østfra ind i det af Langobarderne besatte Italien og således spærrede den naturlige adgang nordfra til egnene, hvor de nævnte fund blev gjort. Også fremhævelsen af koptisk og syrisk indflydelse er vistnok uretfærdig mod Byzanz, og under alle omstændigheder er anvendelsen af ordet »koptisk« i denne sammenhæng en forenkling. Mærkeligt nok synes forfatteren ikke at have kendt en netop for disse problemers løsning meget vigtig afhandling fra 1938, af den ellers ofte af ham citerede tyske arkæolog J. Werner (»Italisches und koptisches Bronzegeschirr des 6. und 7. Jahrhunderts nordwårts der Alpen«, Mnemosynon Theodor Wiegand, Miinchen 1938, 74-86). Efter den arabiske erobring af Syrien i 636 og Ægypten i 640 var der Side 484
næppe så god baggrund for påvirkning fra syrisk og koptisk kristen kunst som eventuelt før, hvorimod kontakt med Byzanz via exarchatet stadig var en umiddelbart nærmere mulighed. Endelig er de såkaldt koptiske bronzekar fra europæiske fund en temmelig heterogen gruppe, og beslægtede stykker kendes fra det byzantinske Lilleasien og Nordbalkan. Oldkristelig og byzantinsk kunst samt arven fra antiken berøres ikke blot af Ørsnes' bog, men er også mere eller mindre direkte emnet for en række andre arbejder (6, 136, 137, 162, 171-173, 182, 206-208), deriblandt H. P. Rohdes oversigt over den byzantinske kunst i den serie, som udgives af Studentersamfundets Oplysningsforening (172). Det italienske materiale spiller i denne fremstilling en uforholdsmæssig stor rolle, men en vis modvægt ydes af Mogens Krustrups lille bog om kirker og moskéer i Levanten (96), hvortil må føjes en detailleret undersøgelse af en antik syrisk helligdoms omformning først til kirke og senere til moské (162). Fjernere fra antiken, men dog i dens tradition er vi med korkåben, der nedstammer fra en særlig oldtidskappe; to eksemplarer fra Århus domkirke leder ind på den islamiske arkæologis område, idet i hvert fald den ene er lavet af orientalsk stof og endda har en arabisk væversignatur Den nyere tidsforhold til den klassiske oldtid belyses af den indledningsvis omtalte nyudgave af Zoégas breve (2), af en anthologi om Grækenland (61) og af artikler om renaissancegengiveiser af romerske kejserportræter (145), om maleren Købke i Pompeji (73) og om en skitsebog af Thorvaldsen med tegninger fra Rom (57), samt især af Else Kai Sass' store værk om Thorvaldsens portrætbuster (179). Taget som helhed betyder femårets publikationer et godt skridt fremad, navnlig på folkeoplysningens område. Den primære forskningsindsats har i og for sig været vidtspændende, men ikke således at alle hovedområder er tilgodeset. Hvert land har sine arkæologiske traditioner, og den klassisk-nærorientalskearkæologiske forskning i Danmark har naturligvis ikke afbrudt sin forbindelse bagud. Nationalmuseets store og internationalt bekendte samlinger af græske vaser og mønter såvel som Glyptotekets rige portrætgalleri forpligter således til stadigt studium. Udgravningsvirksomhedenhar i nogen grad været afhængig af de ydre muligheder, der tilbød sig; men både den og den museale virksomhed har ikke desto mindre været præget af visse strømninger, der i disse år overalt i verden gør sig gældende i arkæologien. Nogle af de vigtigste skal nævnes. Først den stærke interesse i problemerne omkring de neolithiske kulturers opståen,for en stor del sikkert inspireret af Gordon Childes og hans skoles indsats, og i denne sammenhæng hører også de palæoetnobotaniske undersøgelser hjemme. Interessant er overhovedet den tendens til større Side 485
samarbejde med naturvidenskaberne, der manifesterer sig på adskillige punkter, ikke blot inden for de forhistoriske studier, men også f. eks. i forbindelse med ægthedsspørgsmål. Et problemkompleks, der både i udlandet og her beskæftiger arkæologerne, er relationerne mellem Sydeuropaog Nærorienten på Homérs tid og indtil Perserkrigene, aktualiseretefter Woolleys fund på Syriens kyst umiddelbart før den 2. verdenskrig.Endelig fortolkningen af den ældre græske kunsts billedfremstillinger,som det nu er muligt at gennemføre med større præcision, efter at kronologi og værkstedsbestemmelser er blevet lagt i faste rammer. Påfaldende er det imidlertid, at den minoisk-mykenske arkæologi i snævrere forstand, så at sige genfødt efter Ventris' dechiffrering af linearskriften,kun har fremkaldt eet eneste skriftligt arbejde. Ej heller har den tiltagende arkæologiske aktivitet i Tyrkiet endnu sat sig større litterære spor i Danmark; at det også gælder Cypern kan mindre undre på baggrundaf svensk arkæologis mangeårige og næsten altomfattende udforskningaf øens oldtidskulturer. Den danske passivitet på de nævnte områder er dog kun tilsyneladende, da flere unge arkæologer vides at arbejde med stof derfra. Litteraturliste1. Albrectsen,
Erling :TJrav TBB7^iynslc jernatdergravTnedr^terrar
sigiHataJ. 2. Andreasen,
Øjvind (udg.): Georg Zoéga, Briefe und Dokumente I
1755-1785, 3. Asmussen, J.
P.: Anm. af A. Godard, L'art de l'lran 1962. Acta
Orientalia 4. - Anm. af M.
J. Vermaseren, Mithras, the Secret God 1963. Acta
Orientalia 5. Balling,
Jørgen: De romerske møntfund fra Jylland. Nordisk
Numismatisk 6. - A Byzantine
Double Hoard from Lindos. Nordisk Numismatisk rsskrift
7. [- &
Mørkholm, Otto]: Glimt fra Arbejdsmarken - Den kgl.
Mønt- og 8. - En aureus
fra Caracalla fundet på Fyn. Nordisk Numismatisk Unions
9. Baumann,
Henrik R., Wåtjen, W. & I. B.: Overs, o. da. udg. af
I. Woldering, 10. Bendixen,
Kirsten: Mønter som primær kilde. Nordisk Numismatisk
Unions 11. Bibby,
Geoffrey: Arabiens arkæologi. Dansk arkæologisk
ekspeditions 12. Bibby,
Geoffrey: Arabiens arkæologi. Dansk arkæologisk
ekspeditions 13. - Arabiens
arkæologi. Dansk arkæologisk ekspeditions 11. kampagne,
14. Bielefeld,
Erwin: Zu dem Vergilbildnis des Justus van Gent fur
Federigo 15. Birket-Smith,
Kaj: Kulturens veje. Naturfolk og kulturfolk, 1-3, Kbh.
16. Boesen,
Gudmund (udg.): Danish Museums, Kbh. 1966, 247 s.
17. - (udg.):
Danske museumsskatte, Kbh. 1967, 204 s. 18. - (udg.):
Weltstådte der Kunst, Kopenhagen, Lpz. 1967, 204 s
19. Boisen,
Mogens, & Weitemeyer, Mogens: Overs, o. da. udg. af
G. Contenau, 20. Brinch
Petersen, Erik, & Mortensen, Peder: Overs, o. da.
udg. af E. Porada, 21. Broholm, H.
C.: Odysseus og Polyphem. Studier fra Sprog- og
Oldtidsforskning 22. Buhl-Riis,
Marie-Louise: Petits objets trouvés en 1961 au Tell
Soukas. 23. Buhl,
Marie-Louise: Anfang, Verbreitung und Dauer der
phonikischen 24. [- ,
Mortensen, P. & Salskov Roberts, H.]: Glimt fra
Arbejdsmarken - 25. [- ,
Mortensen, P. & Salskov Roberts, H.]: Glimt fra
Arbejdsmarken - 26. [- ,
Mortensen, P. & Salskov Roberts, H.]: Glimt fra
Arbejdsmarken - 27. - Bibelens
Shilo. Nationalmuseets Arbejdsmark 1967, 129-138.
28. Bundgård, J.
A.: Why did the Art of Writing spread to the West?
Reflexions 29. - Caesar's
Bridges over the Rhine. Acta Archaeologica XXXVI 1965
30. - Den græske
mythologi. Søndagsuniversitetet 72, Kbh. 1966, 78 s.
31. Drachmann, A.
G.: Antikkens teknik, redskaber og opfindelser i den
32. - The
Mechanical Technology of Greek and Roman Antiquity -A
Study 33. - Cæsars bro
over Rhinen. Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning 259,
Flannery, Kent:
se Mortensen, Peder. 34. Frifelt,
Karen: Overs, o. da. udg. af M. Wheeler, Early India and
Pakistan 35. Friis
Johansen, K.: Corpus Vasorum Antiquorum, Danemark,
Copenhague, 36. - The Iliad
in Early Greek Art, Kbh. 1967, 287 s. 37. Fugmann,
Ejnar: Les découvertes d'architecture en 1961 au Tell
Soukas. 38. Gadegård,
Niels H.: En gammel historie i nyt lys [Det Gamle
Testamentes 39. Galberg,
Christian: Den store moders by [Ephesos]. Almanak 11,
Århus 40. Gjødesen,
Mogens: Greek Bronzes, a Review Article. American
Journal 41. Glob, P. V.:
Thaj og Tarut. Ørkenbyerne. Omans blå bjerge. På
rekognoscering 42. Gross, Walter
H.: Augustus und Livia [Nationalmuseets Antiksamling
nos. 43. Grove, Peter:
Overs, o. da. udg. af R. Bloch, The Etruscans
(Etruskerne), 4471}aklJVIargrdlie7^Væ^^
45. - Udhugne
oldtidssko. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og
Historie 46. Helbæk, Hans:
Late Cypriote Vegetable Diet at Apliki. Opuscula
Atheniensia 47. - Textiles
from Qatal Hiiyiik. Archaeology XVI (New York) 1963,
39-46. 48. - First
Impressions of the Qatal Hiiyiik Plant Husbandry.
Anatolian 49. - The Isca
Grain, a Roman Plant Introduction in Britain. The New
50. - Isin Larsan
and Horian Food Remains at Tell Bazmosian in the Dokan
51. - Early
Hassunan Vegetable at es-Sawwan near Samarra. Sumer XX
52. - The Plant
Remains from Nimrud. Nimrud and Its Remains 11, London
53. - Pre-Pottery
Neolithic Farming at Beidha, a Preliminary Report.
Palestine 54. - What
Farming Produced at Cypriote Kalopsidha. Studies in
Mediterranean 55. -
1966-Commentary on the Phylogenesis of Triticum and
Hordeum. 56. - Agricultura
preistorica a Luni sul Mignone in Etruria. Skrifter
utgivna 57. Helsted,
Dyveke: En romersk skitsebog. Meddelelser fra
Thorvaldsens 58. Hjerl-Hansen,
Børge: Pint under Pontius Pilatus. Berlingske Tidende
59. Hjortsø, Leo,
& Poulsen, Vagn: Klassisk Kunst, Rom [billedatlas],
Kbh. 60. - Olympia,
den græske Olympiade, Kbh. 1964, 166 s. 61. - (udg.):
Græske Billeder, med danske Forfattere og Kunstnere i
Grækenland, 62. - ,Bruhn,
Ada, & Poulsen, Vagn: Klassisk kunst, tekst og
billeder, Kbh. 63. - Terra Graeca,
med Pausanias gennem Grækenland, Kbh. 1966, 83 s.
64. Holm-Nielsen,
Svend: De danske udgravninger i Shilo, Kirkens Verden
65. Holt, Jens:
Anm. af E. Laroche, Les hiéroglyphes hittites 1960,
Bibliotheca 66. Hornemann,
Bodil: Types of Ancient Egyptian Statuary IV-V, Kbh.
67. Ingholt,
Harald: A Colossal Head from Memphis, Severan or
Augustan? 68. - Some
Sculptures from the Tomb of Malku at Palmyra. Melanges
offerts 69. Iversen,
Erik: The Date of the So-Called Inscription of Caligula
on the 70. Jacobsen,
Anne, & Mørkholm, Otto: Sylloge Nummorura Graecorum,
71. [- , &
Mørkholm, Otto]: Glimt fra Arbejdsmarken - Den kgl.
Mønt- og 72. [- , &
Mørkholm, Otto]: Glimt fra Arbejdsmarken - Den kgl.
Mønt- og 73. Jakobsen,
Kristian: Christen Købke i Pompeji. Fynske Minder 1965
[1966], 74. Jensen,
Jørgen: Bernsteinfunde und Bernsteinhandel der jiingeren
Bronzezeit 75. - Arkæologi
og kulturforskning. Historisk Tidsskrift, 12. rk. 11,
1966, 76. Jeppesen,
Kristian: En gammelkretisk gåde, nogle bemærkninger om
Faistosskivens 77. - Bild und
Mythus an dem Parthenon, zur Ergånzung und Deutung der
78. - A Hellenistic
Fortress on the Island of I karos (Failaka) in the
Persian Gulf. Ville
Congrés international d'archéologie classique, Paris
1963 79. Johansen,
Flemming: Overs, o. da. udg. af R. M. Cook, The Greeks
till 80. - Impasto
italico og bucchero etrusco. Meddelelser fra Ny
Carlsberg 81. - Et
korinthisk fad af »Chimæra-maleren«. Meddelelser fra Ny
Carlsberg 82. - En
etruskisk dæmon. Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek
23, 1966, 83. - Cinque
figure fittile etrusche. Studi Etruschi XXXIV (Firenze)
1966, 84. - Antichi
ritratti di Caio Giulio Cesare nella scultura. Analecta
Romana 85. - En
etruskisk rytterstatue. Meddelelser fra Ny Carlsberg
Glyptotek 24, 86. Kapel,
Holger: Fortegnelse over og summarisk beskrivelse af
stenalderfund 87. Kjølsen,
Frits Hammer: Capitain F. L. Norden og hans rejse til
Ægypten 88.
Klindt-Jensen, Ole: Influences italiennes et celtiques
sur l'art scandinave. 89.
Koefoed-Petersen, O.: Deux portraits gréco-égyptiens de
la Glyptothéque 90. Koch, Mogens:
La courbure du stylobate du Parthenon. Acta
Archaeologica 91. Kongstad, J.:
Overs, o. da. udg. af Elseviers Encyclopedic van de
Archeologie 92. Krarup, Per:
Homer, Blade af den nyere Forsknings Historie, Kbh.
1964, 93. -
L'iscrizione di Faustinus a Sperlonga. Analecta Romana
Instituti 94. - Ancora
l'iscrizione di Faustinus a Sperlonga. Analecta Romana
Instituti 95. Krogh, Søren:
Thorsbjerghovedtøjet [del af heste-seletøj], Kuml 1966
96. Krustrup,
Mogens: Kirker og moskéer i Levanten.
Søndagsuniversitetet 97. Licht, Kjeld
de Fine: Besøg paa Trajans Forum. Arkitekten 66, 1964,
98. - Anm. af W.
L. MacDonald, The Architecture of the Roman Empire, an
99. Lillesø, Ebba
Kerrn: Ægypten i oldtiden. Folkeuniversitetets
bibliotek, 100. Lorenzen,
Eivind: The Arsenal at Piraeus Designed by Philo and
Reconstructed 101. -
Technological Studies in Ancient Metrology, Kbh. 1966,
137 s. 102. Læssøe,
Jørgen: People of Ancient Assyria, Their Inscriptions
and Correspondence, 103. - IM 62.100:
A Letter from Tell Shemshåra. Assyriological Studies XVI
104. - Det første
assyriske imperium, et aspekt. Københavns Universitets
festskrift 105. - Ipiq-Adad
II af Esnunna, Lugal Kisi. Acta Orientalia XXIX 1966,
106. - Babylon,
Kbh. 1966, 172 s. 107. Martini,
Wolfram: Drei etruskische Skarabaen. Meddelelser fra
Thorvaldsens 108. Meldgaard,
Jørgen: Nationalmuseets Ekspedition til Persien. Nyt og
Noter 109. - ,
Mortensen, Peder, & Thrane, Henrik: Excavations at
Tepe Guran, 110. Michelsen,
Vibeke: To korkåber fra Århus domkirke. Nationalmuseets
111. Mortensen,
Peder: Additional Remarks on the Chronology of Early
Village 112. — , & Flannery, Kent: En af verdens ældste landsbyer. Nationalmuseets Arbejdsmark 1966, 85-96. - : se Brinch Petersen, Erik. - : se Buhl, Marie-Louise. - : se Meldgaard, Jørgen. 113. Munksgaard,
Elisabeth: Nye fund af guldbrakteater. Nationalmuseets
Arbejdsmark 114. - New
Bracteate Finds in Denmark. Acta Archaeologica XXXVI
1965 115. - Guldfundet
fra Kitnæs Strand ved Jægerspris. Nationalmuseets
Arbejdsmark 116. - A Gold
Hoard from Kitnæs, Zealand, from the Early Germanic Iron
117.
Møller-Christensen, Vilh., & Hughes, D. R.: An Early
Case of Leprosy 118. Mørkholm,
Otto: Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, København,
119. - Some
Cappadocian Problems. Numismatic Chronicle (London) 1962
120. Mørkholm,
Otto: Studies in the Coinage of Antiochus IV of Syria.
Det 121. - Sylloge
Nummorum Graecorum, Deutschland, Sammlung von Aulock
122. - Seleucid
Coins from Cilicia about 220-150 B.C. American
Numismatic 123. - The
Accession of Antiochus IV of Syria. American Numismatic
Society 124. - The
Classification of Lycian Coins Before Alexander the
Great. Jahrbuch 125. - Zwei neue
kleinasiatische Miinzståtten. Jahrbuch fiir Numismatik
und 126. - Sylloge
Nummorum Graecorum, Deutschland, Sammlung von Aulock
127. - De ældste
græske møntportrætter. Numismatiska Meddelanden XXX
128. - The
Municipal Coinages with Portrait of Antiochus IV of
Syria. Congresso 129. - Gold aus
dem Meer. Dona Numismatica Walter Havernick zum 23.
130. - Some
Cappadocian Die-Links. Numismatic Chronicle (London)
1964 131. - A Greek
Coin Hoard from Susiana. Acta Archaeologica XXXVI 1965
132. - Le
monnayage de Séleucus IV a Nisibe. Revue Numismatique
(Paris) 133. - Antiochus
IV of Syria. Classica et Mediaevalia, Dissertationes
VIII, 134. - En ny
seleukidemønt. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad
1967, 135. - (udg.): A
Survey of Numismatic Literature 1960-1965 I, Ancient
136. Noack, Bent:
Bethesda. Kirkens Verden V 1963, 16-23. 137. Nørbæk, Jens
Fr.: Mosaikker i Milano [S. Aquilino-kapellet ved S.
Lorenzo]. 138. Oldenburg,
Evelyn: Fra Ægyptens grave - billede og virkelighed.
Almanak, 139. Piggott,
Stuart: A Romano-Celtic Bronze Head [Nationalmuseets
Antiksamling 140. Poulsen,
Vagn: Griechische Vasen und Bauten. Die blauen Biicher,
141. Poulsen,
Vagn: Romische Bauten. Die blauen Biicher, Konigstein im
142. - Romische
Bildwerke. Die blauen Biicher, Konigstein im Taunus
1964, 143. - Portrætter
fra Marc Aurels Familiekreds. Meddelelser fra Ny
Carlsberg 144. - Från
grottorna till Rom. Levande konst genom tiderna I,
Sthlm. 1965, 145. - Et portræt
af en romersk kejser. Meddelelser fra Thorvaldsens
Museum 146. - En
orientalsk Bronce. Meddelelser fra Ny Carlsberg
Glyptotek 23, 1966, 147. - Anm. af R.
Calza, Scavi di Ostia V, 1, Ritratti greci e romani fino
al 148. - Ny
Carlsberg Glyptotek, Vejledning gennem Samlingerne, 12.
udg., 149. - Ny
Carlsberg Glyptothek, a Guide to the Collections, 11.
udg., Kbh. 150. - Ny
Carlsberg Glyptothek, ein Fiihrer durch die Sammlungen,
Kbh. 151. [- ,
Gjødesen, Mogens, & Johansen, Flemming:] Ny
Carlsberg Glyptotek, 152. - Den fangne
Kejser og andre romerske Ansigter. Meddelelser fra Ny
153. Riis, P. J.:
Universitetets Institut for Klassisk og Nærorientalsk
Arkæologi. 155. - L'activité
de la Mission archéologique danoise sur la cote
phénicienne 156. - Anm. af W.
L. Brown, The Etruscan Lion 1960. Gnomon XXXV
157. - Anm. af D.
von Bothmer &J.V. Noble, An Inquiry into the Forgery
158. - Udvalgte
latinske tekster for forhistorikere og andre
arkæologistuderende. 159. - Greeks in
Phoenicia. Archaeology XVII (New York) 1964, 206-207.
160. - Institut
for klassisk og nærorientalsk arkæologi. Årbog for
Københavns 161. - Etruscan
or Modern? On the Authenticity of Certain Terracottas in
162. - Temple,
Church and Mosque. Det Kongelige Danske Videnskabernes
163. [- hos Barger,
Thomas A.: Cylinder Seal from Saudi Arabia. Notits om
fund af
hellenistisk-rhodisk amphorahank i Thadj, Saudi Arabiens
østprovins]. 164. Riis, P.J.:
Institut for klassisk og nærorientalsk arkæologi. Årbog
for 165. - L'activité
de la Mission archéologique danoise sur la cote
phénicienne 166. - Tell
Sukås. Archiv fur Orientforschung XXI (Graz), 1966, 195.
167. - Institut
for klassisk og nærorientalsk arkæologi. Årbog for
Københavns 168. - Anm. af D.
Strong, Catalogue of Carved Amber in the Department of
169. - The Cult
Image of Diana Nemorensis. Acta Archaeologica XXXVII
170. - Art in
Etruria and Latium during the First Half of the Fifth
Century 171. Riising,
Anne: Den ældre middelalder (284-o. 750).
Verdenshistorie I 172. Rohde, H.
P.: Byzantinsk Kunst, Kbh. 1964, 260 s. 173. Salomonsen,
Per: Da kristendommen gik under jorden [de romerske
174. Salskov
Roberts, Helle: Some Bronze Plaques with Repousse
Decoration in 175. - Vand er bedst.
Nationalmuseets Arbejdsmark 1963-1965 [1965], 25-38.
177. - Overs, o.
da. udg. af V.Gordon Childe, What happened in History
178. - Overs, o.
da. udg. af R. Flaceliére, La vie quotidienne en Gréce
au 179. Sass, Else
Kai: Thorvaldsens portrætbuster I—111, Kbh. 1963-1965,
180. Schiøler,
Th.: Øseværket -en gammel maskine, men hvor gammel?
180a. Sfkriver,
P. E.], Bundgård, J. A., & Lorenzen, Eivind: Den
antikke 181. Skydsgaard, Jens Erik: [artikler om] Acker- und Gartenbau, Fischzucht, Hof, Landwirtschaft, Obst, Viehzucht, Weinbau. Lexikon der Alten Welt, Zurich & Stuttgart 1965, 12-15, 977, 1312-1313, 1672-1673, 2112-2113, 3227-3228, 3264-3265. 182. Slomann,
Vilhelm: Bicorporates, Studies in Revivals and
Migrations of 183. Steensberg,
Axel: A Bronze Age Ard Type from Hama in Syria Intended
184. - A Classification of Ploughing Implements before c. 1000 A.D., a Functional Outline. The Second International Working Conference for Research on Ploughing Implements 29.-31. August 1966, Julita Manor, Sweden 1966, 18 s. 185. Strange,
John: The Inheritance of Dan. Studia Theologica XX 1966
186.
Såve-Soderbergh, Torgny: Preliminary Report of the
Scandinavian Joint 187. -
Preliminary Report of the Scandinavian Joint Expedition,
Archaeological 188. Strong,
Donald, & Jeppesen, Kristian: Discoveries at
Halicarnassus. 189. Strøm,
Ingrid: Some Groups of Cycladic Vase-Painting from the
Seventh 190. -
Grækenlands forhistoriske kulturer I, stenalder og
tidlig bronzealder, 191. Tauber,
Henrik: Copenhagen Radiocarbon Dates VI. Radiocarbon 6
192. - Recent
Development in C-14 Dating. Report of the Vlth
International 193. - Copenhagen
Radiocarbon Dates VII. Radiocarbon 8 (New Haven),
194. - Danske
kulstof-14 dateringer af arkæologiske prøver 11.
Aarbøger for 195. Thomsen,
Rudi: Oldtiden. Verdenshistorie I, under redaktion af
Rudi 196. - Det
augustæiske principat. Historiske billedhæfter for
gymnasiet udgivet 197. -
Forelæsninger over Nærorientens historie til år 500 f.
v. t., Århus 1966, 198. Thorvildsen,
Knud: Gravrøser på Umm an-Nar. Kuml 1962 [1963],
199. Thrane,
Henrik: Archaeological Investigations in Western
Luristan, 200. [- :]
Ekspeditioner til Luristan. Nationalmuseets Arbejdsmark
1963-1965 201. -
Nationalmuseets Ekspedition til Persien. Nyt og Noter
fra Kulturmuseerne 202. - Nye
arkæologiske publikationsformer. Kuml 1966 [1967],
135-145. 203. - Fornemme
fund fra en jernaldergrav i Uggerløse [romerske bronzer
- : se Meldgaard,
Jørgen. 204. Varming,
Jens Christian: Fontane romane, studi quattro antiche
vasche 205. Voss,
Olfert: Dokumentationsproblemer indenfor arkæologien.
Kuml 1966 206. Wanscher,
Ole: Møbelkunsten, typer og interiører fra fem
årtusinder, 207. -
Mobelkonsten, Sthlm. 1967, 420 s. 208. - The Art of
Furniture, London & New York 1967, 420 s. 209. Weitemeyer,
Mogens: Anm. afW. F. Leemans, Foreign Tråde in the Old
210. Ørsnes,
Mogens: The Weapon Find in Ejsbøl Mose at Haderslev,
Preliminary 211. - Form og
stil i Sydskandinaviens yngre germanske jernalder.
Nationalmuseets Stud. mag.
Suzanne Egelund har bistået ved registreringen. Enkelte
henvisriingeFskylder |