Hans-Joachim Schoeps : Barocke Juden - Christen — Judenchristen. Bern und München, A. Francke, 1965. 123 s. 13,80 S. Fr.

I modsætning til antisemitismen har philosemitismen endnu ikke fået sin historie skrevet og er i almindelighed ret ukendt. Religionshistorikeren Hans- Joachim Schoeps i Erlangen, der allerede i 1952 udsendte Philosemitismus in Barock. Religions- und geistesgeschichtliche Untersuchungen (J. C. B. Mohr, Tubingen) har derfor i almen tilgængelig form skrevet nogle kapitler af denne bevægelses historie. Den nydeligt udstyrede lille bog bygger tildels på det ældre værk, til hvis dokumentation der henvises, men indeholder desuden nye afsnit. Skandinaviske forhold og personer indtager en fremskudt plads. Forf. har studeret håndskriftsamlinger i Sverige, hvor han har levet i exil.

I en lille indledning der kort beskriver philosemitismens forskellige former, fremhæves den rolle mythen om Israels ti tabte stammer spillede for de engelske calvinister, og som håndgribeligt kom til udtryk i Cromwells imødekommenhed overfor de fra Spanien fordrevne jøder. Når de hebraiserende tendenser i britisk barok især anføres (jfr. gammeltestamentlige fornavnes popularitet i den angelsaxiske verden) kan det tilføjes, at f.ex. dansk barok opviser lignende træk; F. J. Billeskov Jansen aner hos Kingo »en Indlevethed i G.T., som meget faa Præster i vore Dage kan prale med« (Kirkehist. Saml. 6. Rk. 11, s. 89).

Gennem ti små kapitler forestilles man derefter for forskellige repræsentanter for det 17. århundredes philosemitisme. De ni af disse kapitler bringer portrætter, medens det tiende og sidste giver et overblik over de svenske kongers forhold til jøder. Af portrætterne må især afsnittet om Isaak de la Peyrére nævnes som vellykket og interessant. Også fremlæggelsen af Karl XII.s hofpræst, Johan Schults rejsedagbog kan fremhæves.

Bogen rummer adskilligt af almenhistorisk interesse (et navneregister savnes desværre) måske navnlig bidrag til forståelse af, hvorfor regeringerne så nødigt så religiøs og idealistisk agitation blandt de af krige og kriser hjemsøgte undersåtter, og den præsenterer os for en række personligheder og anskuelser, der på deres vis er karakteristiske for en hel epoke. Tn„._M t-...™«