Le marxisme et l'Asie 1853-1964. Textes traduits et présentés par Stuart Schram et Helene Carrere d'Encausse. Collection U/Série »Idées politiques«. Paris, Armand Colin, 1965. 494 s. 18 F.

Det industrielt udviklede Europa var Marx' og Engels' baggrund for udarbejdelsen af den videnskabelige socialismes teori og metode; ikke desto mindre var det i semi-feudale samfund som det russiske og det kinesiske, at marxismen først udmøntedes i konkrete revolutionære resultater.

Udgiverne af nærværende kildesamling mener i deres 135 sider lange veldisponeredeog udtømmende introduktion, at Marx og Engels almindeligvis opfattede en europæisk proletarisk revolution som en forudsætning for koloniernesbefrielse; Marx' analyse af det engelske herredømme i Indien aftrykkes som væsentligste kilde, men udgiverne understreger den ringe plads, behandlingenaf ikke-europæiske forhold iøvrigt indtager i klassikernes værker. Det var Lenin, der på baggrund af sit virke i et industrielt tilbagestående samfund var den første, som for alvor fattede betydningen af koloniernes egen kamp i en periode, hvor kapitalismen havde udviklet sig til et globalt imperialistisk system.Men afklaringen kom først efterhånden; bogen gengiver bl.a. kilder fra Kominterns kongresser i 1920'erne, der viser den usikkerhed, som prægede marxisternes vurderinger af de asiatiske nationalbevægelsers plads i den verdensrevolutionærestrategi, samtidig med at adskillige kilder belyser, hvorledes dette spørgsmål rent praktisk spillede en rolle for den unge sovjetstats ledere i

deres forhold til det tidligere Storruslands undertrykte nationale minoriteter i
Kaukasien og Centralasien.

For Asiens vedkommende er det for perioden fra Første Verdenskrig til idag først og fremmest kinesiske kilder, der gengives - fra de første famlende forsøg på at anvende marxismen på kinesiske forhold (Li Da-zhao og Chen Du-xiu) til Mao Tse Tungs fuldt udviklede teori om revolutionens perspektiver i den afroasiatisk-latinamerikanske verden. Bogen slutter med uddrag af den sovjetiskkinesiske polemik, og udgiverne understreger i introduktionen, at striden er en logisk konsekvens af uoverensstemmelser, der går helt tilbage til 1920'erne. Uenigheden drejer sig dels om strategien (befinder revolutionens stormcentre sig i Europa eller uden for Europa?) og dels om taktikken (forholdet mellem samfundsklasserne i den nationale befrielseskamp og dennes videreudvikling i en socialistisk revolution). Flertallet af kilderne er oversat fra originalsprogene, og man har for de kinesiske teksters vedkommende tilstræbt en konsekvent anvendelse af det i Kina anerkendte /»z/yin-transskriptionssystem. For russiske og tyrkiske navne er tilsvarende gennemført.

Men netop udgivernes førstehåndskendskab til sovjetiske, sovjetislamiske og kinesiske kilder betyder, at bogens titel ikke er helt dækkende. Bortset fra enkelte indiske tekster finder man ikke asiatiske kommunistiske synspunkter repræsenteret, selv om både Vietnams, Koreas, Mongoliets, Japans og Indonesiens kommunistiske partier i høj grad har medvirket ved udarbejdelsen af en revolutionær marxistisk teori for asiatiske forhold. Trods denne begrænsning er bogen et væsentligt hjælpemiddel for den, der først og fremmest ønsker oplysning om vor tids måske mest betydningsfulde ideologiske udvikling, marxismens overførelse fra Europa til Kina - hvis man iøvrigt kan affinde sig med ret forstyrrende fejl i henvisningerne fra introduktion til kilder.