Robert Wohl: French Communism in the Making, 1914-1924. Stanford (Cal.), Stanford University Press, 1966. xiv + 530 s. Ill. 12.50 $.

Med Robert Wohls French Communism in the Making, 1914-1924 har man fået en meget detaljeret redegørelse for det franske kommunistpartis baggrund, fødsel og første leveår - men en redegørelse, hvor detaljerne holdes på plads af en klar hovedlinje: Bogen igennem lægges hovedvægten på nedbrydningen af de gamle mønstre på fransk politiks venstrefløj og opkomsten af et nyt med eentrumi

trumidet kommunistiske parti. I fremstillingen af denne proces lader Wohl
eet træk træde tydeligt frem: Forløbets gradvise karakter. Eet eksempel:

På papiret betød splittelsen på det franske Socialdemokratis kongres i Tours, december 1920, at flertallet besluttede sig for skabelsen af et kommunistisk parti. Men i realiteten var det parti, der tog form i de følgende måneder, snarere venstresocialistisk, og nogle af de bedste afsnit i Robert Wohls værk skildrer, hvorledes de træk, der senere blev typiske for kommunistpartiet, først gradvist dukker frem. Næppe ret mange forudså i 1920, at man nogle år senere ville stå over for et centralistisk ledet, ideologisk homogent og i stort omfang udenlandsk dirigeret parti. Og kun få gav udtryk for, at de ønskede et sådant. Alligevel opstod det, fordi snart den ene, snart den anden gruppe fremmede de små skridt, der førte til slutresultatet. Man forudså ikke — og kunne ikke forudse — konsekvenserne. Med et sideblik til sociologien kunne Robert Wohls værk kaldes »en studie i social forandring«. Som sådan understreger det stærkt tidsfaktorens afgørende betydning.

French Communism in the Making, 1914—1924 kan imidlertid også give anledning til kommentarer af mindre opløftende art: Stofudvalg må nødvendigvis have et skønsmæssigt præg, men alligevel forekommer det anmelderen, at bogen i nogen grad lægger vægten skævt. Udtrykt meget kort overdimensioneres kommunismens forudsætninger på bekostning af selve kommunismen. Der gøres udførligt rede for fransk arbejderbevægelses historie tilbage til 1870'erne. Og der ofres mange anstrengelser på at udrede trådene i den venstreoppositionelle Komrteverden under verdenskrigene I sig selv er dette ingemskavanfcPrscg a.f det irrelevante får det først, når man ser, hvad der ofres i behandlingen af slutfasen: Her lægges hovedvægten i afgørende grad på strømningerne i partiets top, medens bevægelserne i bunden kun resumeres ret kortfattet som nødvendig baggrund for forståelsen af toppens handlinger. I en afsluttende bibliografisk note efterlyser Robert Wohl da også selv studier af partiets nedre lag, og bemærker, at først når de er kommet, vil man kunne forstå kommunistpartiet som landsomfattende bevægelse. Herved har forfatteren selv peget på sit værks begrænsning. Deter primært en elitestudie.

Men som sådan er det glimrende. Den klare hovedlinje er fremhævet. Tilsvarende kan der være grund til at pege på værdien af diskussionen i konklusionen. Det virker plausibelt, når Wohl ser to hovedfaktorer bag den franske kommunismes opkomst og udvikling: På den ene side svælget mellem de franske arbejderbevægelsers aspirationer og de begrænsede resultater, på den anden side resultaterne i Rusland, hvor begge faktorer knyttes sammen af det liberaledemokratiske systems svaghed. Skuffelsen over egne forhold gav den russiske revolution en prestige, der fik afgørende betydning. Mere end noget andet var det denne prestige, der tillod Komintern at gribe forandrende ind i det franske partis liv.

Bogen bærer iøvrigt præg af stor grundighed - også i noteapparatet og i
redegørelsen for det benyttede materiale. „ t NTFTSFNr