Georg Stadtmüller: Grundfragen der europäischen Geschichte. München- Wien, R. Oldenbourg, 1965. 281 s. 18 DM.

Georg Stadtmuller er professor i Miinchen med speciale i østeuropæisk historie. Bogen består af en samling artikler, der på én nær (Polen in der europåischen Geschichte) tidligere har været offentliggjort i forskellige tidsskrifter, og fremstår således som et repræsentativt udvalg af forfatterens mangeårige studier indenfor rigt varierede emner fra Østeuropas historie (Geschichte Siidosteuropas 1950, Forschungen zur albanischen Friihgeschichte 1965) og fra retshistorien (Das Naturrecht im Lichte der geschichtlichen Erfahrung 1948, Das abendlåndische Rechtsbewusstsein 1951).

Stadtmullers hovedsynspunkt er, at Østeuropas historie må ses som en inte-

greret del af Europas historie, man kan ikke skelne mellem »die romanischgermanische Volkerwelt« og »die slawische Welt« som Ranke og hans samtidige gjorde, en opfattelse som findes stort set uændret i vore dages oversigtsværker om Europas historie. Forfatteren vil dog ikke benægte, at der er en væsentlig forskel på den historiske udvikling i »das Abendland« og i Østeuropa. Han mener således, at det karakteristiske for den vesteuropæiske historiske udvikling var, at dér opstod dels en rationel videnskabelig tænkning og dels en opfattelse af, at samfundet burde være en retsstat, medens i Østeuropa den totalitære stat var dominerende. Det afgørende er dog, at denne kulturelle grænse ikke falder sammen med grænserne mellem de europæiske sproggrupper. Således må de vestslaviske folk (polakker, tjekker og slovakker) samt de finskugrisk talende folk (finner og ungarere) regnes med til »das Abendland«, medens de øvrige slaviske folk hører til den byzantinsk-orthodokse kultur.

Efter Stadtmiillers opfattelse er bruddet mellem de to store europæiske kirker i 1054 udslaggivende for fremkomsten af denne kulturgrænse. Dog var kirkebruddet kun kulminationen på en lang udvikling, der har sin oprindelse i forskellen mellem romersk og græsk åndelig kultur, men først efter 1054 blev kirkegrænsen også fuldstændig kulturgrænse. I Østeuropa bevaredes opfattelsen af, at kirke og stat er en enhed, medens i Vesteuropa udviklingen fortsattes i retning af at gøre kirken selvstændig overfor staten. Dette smittede af på andre stænder, således at adelen og senere borgerne sikrede sig faste garantier mod overgreb fra statsmagten. Forfatteren finder heri baggrunden for den parla- TnerTEarisk-demokratiske vesteuropæiske retsstat. Ucl fra dette udgangspunkt mener han at finde svar på spørgsmålet om, hvorfor socialismen i Rusland førte til et totalitært styre, medens det modsatte var tilfældet i Vesteuropa. I Sovjetunionen forbandt den gamle østeuropæiske opfattelse af statens almagt sig med den af vesteuropæere udformede historiske og dialektiske materialisme og skabte den kommunistiske, autoritære styreform.

Artiklen om Polen i den europæiske historie er et led i en lang række værker om forholdet mellem Polen og Tyskland gennem tiderne, som forskellige forfattere især i Vesttyskland har skrevet i årene efter den anden verdenskrig. Stadtmiiller fremhæver, i modsætning til nationalistiske polske og tyske forfattere, at der ikke i historien kan påvises noget »Erbfeindschaft« mellem det tyske og det polske folk, således som det er tilfældet mellem Frankrig og Tyskland. Selv ikke efter Polens delinger eksisterede noget sådant. Vide kredse i Polen var endda stemt for med Preussens hjælp at bekæmpe Rusland og derved samle den polske republik i en union med Preussen, men Napoleon kom disse planer i forkøbet, og efter 1813 var Ruslands stilling i Europa så dominerende, at noget sådant var umuligt. Først med Bismarcks Kulturkampf og forsøgene på tvangsgermanisering af polakker opstod det dybe modsætningsforhold. Stadtmiiller mener, at de nuværende tysk-polske stridspunkter vil kunne løses ved en generel europæisk ordning, men han undlader at berøre problemet, hvorvidt de nazistiske krigsforbrydelser i Polen har skabt et sådant forhold af had og frygt, at en virkelig afspænding vil kræve generationer.

En enkelt formel anmærkning: Bogen havde vundet i læseværdighed ved en
strengere redaktion, så man havde undgået, at undertiden hele afsnit genfindes
enslydende i flere artikler (f.eks. s. 180/81 og s. 219; s. 178 og s. 246).