Herluf Nielsen: Kronologi. Dansk historisk Fællesforenings håndbøger. Viborg 1962 (1. oplag), 1965 (2. reviderede oplag). 90 s. III. 18 (12) kr.

Bogen repræsenterer en fornyelse i forhold til Johannes Steenstrups »Tidsregning« fra 1908 (2. udg. 1922). Den er lagt anderledes an end sin forgænger. De matematiske forbemærkninger er trængt sammen og tidsregningen i oldtiden kortet af. En del kulturhistorisk stof er herved gledet ud. Til gengæld er der tilføjet et afsnit om »den folkelige kalender«, d.v. s. rimstave og runestave, forløberne for de senere almanakker (s. 81-85). Af andre nyheder kan der peges på redegørelsen for kongers og bispers regerings- og funktionsår (s. 30-33). I det hele gemmer der sig rundt om selvstændige, mindre bidrag, der forhøjer bogens værdi.

Fremstillingen er præget af sit formål: at give en kortfattet udredning til brug for den praktisk arbejdende historiker. Det er lykkedes at nå dette mål. Dog skal det bemærkes, at fremstillingsformen ikke er blevet så letløbende som i Steenstrups ældre arbejde. Den begrænsede plads har tvunget til knaphed. Dette i forbindelse med et i og for sig forståeligt ønske fra forf. om at få mest muligt med, har visse steder medført en ophobning af detaljer, der kan tage udsynet fra de læresætninger, som det fremfor alt er vigtigt at få slået fast.

Enkelte, for nordiske historikere mindre relevante dateringsformer (f. eks. inddelingen af måneden efter consuetudo Bononiensis s. 59-61, der kun kendes i to danske eksempler) kunne være kortere omtalt. Til gengæld kunne der være afsat plads til forklaringer på kronologiske særegenheder, som ellers blot strejfes. Når forf. har ment at burde nævne de ejendommelige årstalsvers, chronosticha, s. 35, skulle der være meddelt et eksempel herpå. De tre illustrationer s. 18 og 20-21 kunne være tydeligere inddraget i fremstillingen, eventuelt ved transskription af dele af den latinske tekst og forklarende billedunderskrifter.

Mest savnes dog et udblik over moderne kronologiske problemer. Diplomatiske depecher, som er udvekslet mellem forskellige hovedstæder og verdensdele i dette århundrede, rummer ikke så sjældent visse fælder, hvad angår time- og dagsangivelserne. Det gælder særlig, hvis en lokal sommertid spiller ind. En liste over tidsforskellene mellem hovedstæderne (eller landene og kontinenterne) i forhold til Greenwich-tid og en angivelse af, hvornår de vigtigste lande har haft eller har indført sommertid, ville være i høj grad tiltrængt. Det samme gælder oplysninger om, hvornår de enkelte lande er gået over fra lokal stedtid

til middelsoltid efter længdegrader. Det skete for Danmarks vedkommende ved
lov af den 29. marts 1893, hvorved mellemeuropæisk tid fastlagdes som dansk
normaltid.

En udtynding af detaljer her og der og en vis omdisponering af dele af det ældre stof ville sammen med udvidelser i den ovennævnte retning gøre bogen endnu mere nyttig end hidindtil for den historiker, der med Holbergs ord »sætter lærde glas for kronologisk øje«. Mtt?i q e„_{VTTVr _}MTT7T gw._M