Festschrift Hermann Aubin zum 80. Geburtstag. Herausgegeben von Otto Brunner, Hermann Kellenbenz, Erich Maschke, Wolfgang Zorn. Mit 29 Abbildungen. Bd. I-II. Wiesbaden, Franz Steiner Verlag GMBH, 1965. xii, viii, 720 s. 1 portræt og 13 plancher. 80 DM.

Ikke mindre end 35 forfattere har ydet bidrag til dette imponerende festskrift, det tredje professor Aubin har modtaget. Adskillige blandt dem har gennem en kortere eller længere årrække stået jubilaren personligt nær, og flere minder i deres artikler om denne eller hin fælles oplevelse. Også de valgte emner illustrerer på mange måder Aubins egne interesser og hans på een gang traditionelle og dramatiske livsbane. Stammende fra en fransk-reformert familie har han i flere perioder virket ved lærdomssæder i Rhinegnene, Bonn og Freiburg; men han modtog sine første indtryk fra det gamle Østrig-Ungarn, og han var i mange år professor i Breslau, hvor han som overbevist tilhænger af stortysk ekspansion oplevede Hitlerrigets storhed og fald. Den barske opvågnen 1945, flugten fra »Festung Breslau«, har ikke været let at glemme for Aubin eller for kredsen omkring ham, og man mærker bitterheden i de fleste af festskriftets artikler om schlesiske og sachsiske emner, hos en Walther Kuhn over Versailles, hos en Giinther Grundmann, en Ludwig Petry og en Albrecht Timm over de territoriale og forskningsmæssige tab, der fulgte med Tysklands sammenbrud efter Verdenskrig II; Ilse Schwidetsky fører tredivernes raceforskning videre.

Det odiøse indtryk, som ovenstående bemærkninger måtte have givet af
festskriftets karakter, er som helhed ufortjent, og hvad Aubin selv angår, er
han langtfra karakteriseret alene ved sit forfatterskab til »Von Raum und

Grenzen des deutschen Volkes«, der udkom 1938. Også de politiserende bidragyderetil festskriftet, der er i afgjort mindretal, bringer i flere tilfælde værdifuldt nyt materiale frem, og en enkelt artikel med østtysk emne, Max Braubach's bidrag om den historiske professur i Leipzig i årene 1890-1925, er strengt videnskabs - og universitetshistorisk. Resten af artiklerne bevæger sig ad rent videnskabelige baner, også hvor de beskæftiger sig med berøringspunkter mellem Tysklands og andre landes historie. Otto Brunner har med et lykkeligt greb tilvejebragten inspireret konfrontation af de to storstæder Wien og Hamburg (se nedenfor), medens Herbert Hassinger undersøger hertugdømmet Østrigs tilblivelseshistoriei toldhistorisk belysning. Hektor Ammann behandler den sydfranskevalfarts - og handelsby Saint-Gilles, hvortil der allerede i 12. århundrede valfartedes fra Tyskland og helt fra Danmark, Hermann Kellenbenz i et overlegentindlæg mestaen, Segovia-familien og Fuggerne i 16. århundrede og Anton Ernstberger stemningerne i Aachen under Revolutionskrigene i 1790'erne.

Efter krigen fandt Hermann Aubin fra 1946 et nyt virkefelt i Hamburg; 1954 blev han emeritus. Hamburg-tiden hørte i pædagogisk henseende til Aubins frugtbareste, og det er kun naturligt, at en række af festskriftets bidrag omhandler emner fra Nordsø- og Østersøområdet, men ikke mindst fra Hamburg selv, hvis økonomiske rolle gennem tiderne fortjener stor agtpågivenhed fra danske historikeres side (se Johan Jørgensen i The Scandinavian Economic History Review XI (1963)). Af festskriftets medarbejdere har Hermann Kellenbenz leveret grundlæggende og Percy Ernst Schramm vægtige værker herom. Aubin havde egentlig tiltænkt Schramm Hamburg-professoratet efter sig; men afløseren blev Brunner, som i sin ovennævnte artikel giver en udmærket introduktion til byens historie i tiden 1200-1800. Interessant at følge for en dansk iagttager er bl. a. befolkningstilvæksten, der i nyere tid meget ligner Københavns, men kun hvis man ser bort fra Altonas eksistens. Flere af festskriftets forfattere melder om inspirerende ekskursioner fra Hamburg under Aubins ledelse, således Erich von Lehe (s. 221), der bringer en skitse af Hamburgs handel på marskegnene ved Elben og Nordsøen i ældre tid, og Walther Lammers (s. 652), hvis emne er Helmolds beretning om Vicelins exorcistiske virksomhed i Neumvinster, som fik til følge, at den uddrevne dæmon Rufinus begav sig til Danmark og her drev sine kunster under Erik Lam. I en beslægtet analyse af Baedas kirkehistorie fremhæver Gerhard Schoebe, at den moderne historiker ved at lukke øjnene for beretningerne om mirakler og visioner ser bort fra det, der for Baeda netop er det væsentligste (s. 633). Et bidrag af betydelig interesse for maritim historie er Paul Heinsius' undersøgelse af de hanseatiske koggers indvirkning på søkrigsførelsen omkring år 1300. Nordeuropæisk arkæologi behandles af Herbert Jankuhn, der endnu en gang vender sig mod Worsaaes, Mullers og Brøndsteds fortolkning af de store mosefund som mere eller mindre homogene krigsbytteofre, samt af Vera Hatz, som giver en oversigt over de ungarske mønter i svenske vikingetidsfund.

Aubins interesse for tyske samfunds- og kulturforhold i deres forskellige afskygningerfra Folkevandringstiden til 20. århundrede afspejler sig i en lang række af festskriftets artikler. Percy Ernst Schramm, som er en gammel bekendt af jubilaren, og som har mange faglige berøringspunkter med ham, har valgt at fortsætte sine studier over herskabstegn med en påvisning af, at Karl den

Skaldede og hans søn Ludwig benyttede lukket krone efter byzantinsk forbillede, medens Walther Kienast denne gang skriver om anvendelsen af titlen dux i tiden 9.-12. århundrede og Peter Berghaus om møntsteder i Westfalen i 13. rhundrede.Rigs og regionalhistoriens forbindelse med byhistorien knyttes af Heinz Stoob med et bidrag om de staufiske kejseres privilegiepolitik, hvorefter Karl Bosl beskriver fjernhandelscentret Regensburgs samfundsstruktur. Wilhelm Abel, der selv på sin 60 års dag fik et ganske vist mindre prætentiøst festskrift med titlen Landwirtschaft und låndliche Gesellschaft in Geschichte und Gegenwart,Schriftenreihe fur låndliche Sozialfragen Heft 44 (1964), tilslutter sig elegant det byhistoriske aspekt med en interessant vurdering af det Abel- Labrousse'ske prishistoriske paradoks, Hungersnote und Absatzkrisen im Spåtmittelalter,idet han som tidligere anskuer agrarproblemerne på stadsøkonomisk baggrund, jfr. Erich Maschkes gennemgang af en mindre Ausburgerkøbmands selvbiografi, især s. 240. Det gamle tyske bybillede og kilderne dertil behandles af Erich Keyser og et mere specielt emne - en hannoveransk småkøbstads læseselskaberi slutningen af 18. århundrede — af Carl Haase.

Bemærkelsesværdig er den betydning, som Werner Sombarts Der moderne Kapitalismus stadig har for tyske økonomiske historikere. Såvel Ernst Pitz' »Studie zur Entstehung des Kapitalismus« indeholdende et værdifuldt supplement til de senere års forsthistoriske litteratur og Wolfgang Zorns oversigt over tyske erhvervsforhold under merkantilismen som (tildels) Friedrich Liitges behandling af ædelmetaltrådsfabrikationen i Niirnberg og Wien tager deres udgangspunkt 4ios Sombart. Erich Redlich præsenterer lyældne forretnirigshistoriske kildeskrift »Merkwiirdige Lebensbeschreibungen verschiedener Kaufleute und Handlungsdiener nach ihren gliicklichen und unglucklichen Begebenheiten«, der udkom i tre dele 1771-80, hvoraf Det kongelige Bibliotek i København har 1.-2. del. Isoleret står en musikhistorisk studie af Wilhelm Salmen, samt Wilhelm-Christian Kerstings undersøgelse af et problem fra moderne borgerlig ret.

Som en rød tråd går indtrykket af Aubins skæbne og virke gennem det personligt prægede festskrift. Også hans ophold i Cairo i begyndelsen af trediverne har sat sig spor med Friedrich Karl Kienitz' og Bertold Spulers behandling af modsætningerne mellem orient og occident gennem århundrederne. Heller ikke Hubert Schlengers nyttige oversigt over dyrkelsen af historisk geografi i Sovjetunionen efter Verdenskrig II er fremmed for en redaktør af Zeitschrift fur Ostforschung. R p