Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 3 (1968 - 1969) 1-2

Cornelius Ryan: Slaget om Berlin. København, Steen Hasselbalchs Forlag, 1966. 507 s. Ill. 4 kort. 58,60/72,90 kr.

Helge Klint

Side 367

Bogen, der har forord af Willy Brandt og af forfatteren, er oversat fra amerikansk
af Michael Tejn; originalens titel er »The Last Battle«.

Den danske udgave mangler originalens litteraturoversigt og et afsnit »The Soldiers and Civilians«. Mangelen af den 21 sider store opremsning af alle, der har meddelt forfatteren oplysninger, med tilføjelse af »What They Do Today« lader sig overse, men det er efter anmelderens opfattelse sværere at forsone sig med, at originalens meget omfattende litteraturoversigt ikke har fundet nåde hos den danske forlægger. Det bør dog nævnes, at det meget udførlige register over 42 spalter er bibeholdt i den danske udgave. Billedmaterialet og dets sam-

Side 368

menhobning på en række billedsider er som originalens. Michael Tejns oversættelse er samvittighedsfuldt gennemført og virker mundret. Dog svigtes læseren vel tit, når det gælder militære udtryk, der i en række tilfælde fremtræder direkte oversat, hvor der burde være anvendt helt dækkende danske udtryk.

Cornelius Ryan, der vil være mange bekendt som forfatter til »The Longest Day«, har indsamlet et vældigt materiale, der hovedsagelig stammer fra deltagerne i slaget. Mere end to tusind personer - soldater i de allierede hære og i de tyske styrker samt berlinere, der overlevede - har overladt forfatteren materialet, heraf næsten 700 skriftlige beretninger. Det udvalgte stof er indpasset i en militær ramme, der bygger på en lang række militære kilder fra såvel allieret som tysk side.

Ryans bog fortjener betydelig interesse, hvad enten der anlægges en militær, en politisk eller en historisk målestok. Bogen er vel ikke hvad man i egentligste forstand kan betegne som et historisk værk. Men den, der vil sætte sig ind i 2. verdenskrigs slutfase, kommer dog fremtidig vanskeligt uden om »Slaget om Berlin«, fordi den er et rystende - og efter alt at dømme dækkende - menneskeligt dokument om Berlins sidste 100 dage.

Ryan kommer i et ganske lille kapitel, der betegnes som »en note«, ind på tabene i forbindelse med Berlins erobring - et område, hvor der hersker betydelig usikkerhed. De tyske militære tab kendes slet ikke, men de russiske var af størrelsesordenen 100.000 faldne. Sandsynligvis døde mere end 150.000 civile som følge af krigshandlinger, hvortil kom et stort antal sårede. Frasagn om russisk bestialskhed fik selvmord — især blandt kvinder — til at florere. Ryan stiller spørgsmålet: Hvor mange blev voldtaget? Også her er usikkerheden stor, idet lægers overslag varierer fra 20.000 til 100.000. I et af de egentlige kapitler kommer forfatteren nærmere ind på dette fænomen, som behandles uden hysteri - men hvad der fremdrages er rystende nok endda. Som det vel erindres, gav russerne den erobrede by fri for tropperne til plyndring og voldtægt - en politisk dumhed, som nok bittert er angret siden hen.

I øvrigt er det vanskeligt at fremhæve det ene emnes behandling fremfor de andres. Ryan er en fremragende fortæller, der forstår at holde læseren fast, hvad enten han bevæger sig på det militære plan eller ad politiske baner. Der er dog grund til at fremhæve hans belysning af de vestlige statsmænds prisgivelse af Berlin til russerne. I det hele taget er de strejflys, som Ryan kaster over politiske sammenhænge i krigens slutfase, et af bogens interessante træk.

I Ryans fremstilling er der af redegørelser for militær tænkning og militære operationer kun medtaget, hvad der forekommer nødvendigt for at forstå scenegangen i hele dette drama. Der lægges ikke skjul på, at den tyske generaloberst Gotthard Heinrici har vundet forfatterens sympati, hvilket forekommer forståeligt. Fremstillingen af, hvorledes denne tyske officer, der en månedstid før Ragnarok overtog den stærkt rystede armégruppe Weichsel, forgæves søger at frelse Berlin ved at standse russerne ved Oder og siden brutalt afskediges med udsigt til Rommels skæbne, er nogle af bogens mest fængslende passager.

Willy Brandt skriver i sit forord: Det er en meget bevægende, en meget
menneskelig og en meget betydningsfuld bog - en karakteristik, hvori man
kun kan samstemme. u„ „ v