Årbog for Københavns Universitet indeholdende meddelelser for det akademiske år 1964—65. Udgivet på foranstaltning af Universitetets Rektor og Konsistorium ved Inger Skyum-Nielsen under tilsyn af Stig Iuul. København 1966. viii + 305 + xxviii s. 25 kr.

Blandt de første bøger, en ny humanistisk student i hovedstaden bør sætte sig ind i, er Studiehåndbog for Det filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet, som udsendtesi anden udgave i 1965. Heri har man optrykt Paul Diderichsens Introduktionmed historiske forklaringer af de vigtigste akademiske udtryk, i al sin korthed vor nyeste universitetshistorie. Det er et klart udtryk for savnet af en nyere institutionshistorie, at en fodnote kun kan henvise til Henning Matzens snart hundrede år gamle Kjøbenhavns Universitets Retshistorie, suppleret med de senere årbøger. Det nærmer sig også de hundrede år, siden C. Goos på konsistoriumsvegne foranstaltede Samling af de for Universitetsforholdene gjældendeRetsregler,

dendeRetsregler,1885. Et inspirerende eksempel på dette område vil man
kunne hente fra England, hvor en nyudgave af Statuta Universitatis Oxoniensis er
udkommet i 1965.

At viljen og lysten imidlertid ikke mangler i København, fremgår tydeligt af Samling af de for Københavns Universitets legater gældende bestemmelser. Udarbejdet efter Konsistoriums foranledning af Stig luul og E. Villarsen, 1962. Redaktørerne har sat sig den prisværdige opgave ikke blot at kompilere og delvis kodificere de relevante regler, men også til hvert enkelt legat at meddele personal- og institutionshistoriske noter. Den samme historiske interesse præger den nu genoptagne, samtidige udgivelse af Årbog for Københavns Universitet. Til årbogen for 1964^65 har dens redaktør, sekretær i konsistorialkon_toret Inger Skyum-Nielsen samlet et utal af historiske oplysninger, der meddeles som indledninger ved beretningerne fra de forskellige videnskabelige samlinger og institutter.

Medens Matzens akademiske apparat i 1879 faktisk kun omfattede universitetsbiblioteket af 1482 - året for den først trykte bog i Danmark-, observatoriet ved Trinitatis og på Østervold, de botaniske haver siden 1600 samt domus anatomica et museum academicum fra det 17. århundrede med deres ikke mange efterfølgere inden for læge- og naturvidenskaberne, har udviklingen især i de to sidste menneskealdre været så rivende, at man med stor glæde hilser den givne mulighed for at skaffe sig en institutionshistorisk orientering. Når det gælder det videnskabelige apparat uden for Københavns universitet kan man fortsat kun ved flittig granskning af Impressa publica regni danici finde frem til de eventuelt trykte årsberetninger, og de historiske data må ledes op i Trap, en samlet oversigt fattes. For arkiver, biblioteker, museer og andre institutioner, som deltager i den historiske forskning, yder oversigterne i Fortid og Nutid dog en god hjælp.

Institutionernes historie har ikke blot en værdi for de pågældende faglige discipliner, men kan også være til støtte for den nutidige studievejledning og orientering, f. eks. ved at forklare et tilsyneladende irrationelt forhold som at etnografisk samling sorterer under Nationalmuseet, ministeriet for kulturelle anliggender, medens zoologisk museum hører under Københavns universitet, undervisningsministeriet. Blandt de mange frugter af samvirket mellem det egentlige universitet og de fritstående videnskabelige institutioner kan nævnes Instituttet for europæisk folkelivsforskning, skildret i Dansk Folkemuseum & Frilandsmuseet.History & Activities. Axel Steensberg in honour, 1966, og de mange skrifter fra arkiver, museer og biblioteker, således specielt for lærdomshistorien Danish Theses for the Doctorate 1927-1958, udgivet 1962 af universitetsbiblioteket. Det lægevidenskabelige apparats historie har længe været beskrevet; Axel Garboe kunne i 1961 afslutte sin Geologiens Historie i Danmark, og i årsfestskriftet 1962 nåede Ragnar Spdrck at runde sin gennemgang af de biologiske fags historie af med Undervisningen i zoologi ved Københavns universitet. Et tilbageblik over 300 år. Laboratorium Chymicum siden 1778 er beskrevet 1965 af Hans H. Kjølsen: Fra Skidenstræde til H. C. Ørsted Institutet. Udviklingen gennem de sidste halvandet hundrede år af de fysiske, kemiske og matematiske laboratorier ved Københavns Universitet i union med Den polytekniske Læreanstalt i faglig og kulturhistorisk belysning. De sociale og øvrige humanistiske fag kan vel ikke pege på nogen nyere historisk beskrivelse, men et vigtigt bidrag foreligger dog 1962 i Curt Hahn Kristensen: Seminarium

Pædagogicum. Det pædagogiske Seminarium ved Københavns Universitet 1800-1811, udgivetaf Instituttet for Dansk Kirkehistorie, som hermed har fortsat Bjørn Kornerupslærdomshistoriske linie. Geografien, et barn af fysikken og af historien, er beskrevet 1962 i Geografisk Tidsskrift af Niels Nielsen med en redegørelse for Københavns Universitets Geografiske Institut. Et bidrag til dansk geografis historie. Det egentlige faghistoriske studium siden Kr. Erslev 1887 indførte øvelserne i historiskgranskning, savner endnu sin beskrivelse, men en ansats er dog gjort af Aksel E. Christensen i forordet til hans Historiske Kildesteder. Til øvelser i historieforskningensteknik, 1966. Det nye skolehistoriske institut ved Danmarks Lærerhøjskolevil forhåbentlig i de kommende år kunne give bidrag også af interesse for den højeste undervisnings historie.

Kieleruniversitetets 300-års-jubilæum i 1965 prydedes med flere historiske værker. Den sidste menneskealders mange nye universiteter i England og Tysklandsøger ofte at påvise kontinuiteten bagud til lokale lærdomscentrer, og en lignende tendens finder man i de senere års hjemlige universitetsdebat. Kieleruniversitetetsallerældste historie er ikke slesvig-holsten-gottorpsk, men slesvigholsten-haderslevsk.1544 var klostret i Bordesholm kommet til hertug Hans den Ældre, og i 1566 omdannede han stiftelsen til det gymnasium, som 1665 blev til universitetet. Oppe i hans residensby kom kapitlets gamle skole og reformationslektoratet til at danne grundlag for hans anden lærde institution, Johanneum. Havde fyrsten på Hansborg fået efterfølgere, er det måske ikke utænkeligt, at der i dette danske folkeområde, men med tysk overklassekultur, havde udviklet sig et universitet. I stedet blev resultatet den nuværende katedralskole,hvis 400 års dag er blevet fejret med M. Favrholdts skrift, Haderslev Latinskoles historie 1567-1967. Skolens tidligere historiker, den nordtyske lærdomsforskerThomas Otto Achelis viste forbindelserne over til Ribe og sydpå. Desværre kommer jubilæumsbogen ikke ind på det interessante kapitel, som hedder Haderslev Læreres Skole i København, efter 1864 en flugt fra datidens Preussen som Die Freie Universitåt Berlin er en flugt fra nutidens. I de fire amters enige Betænkning vedrørende et universitet i Sønderjylland beliggende i Haderslev, 1964, slås på de historiske strenge, og det samme gælder til en vis grad i redegørelserneI-IV, 1964-66, fra Ribe amts regionsudvalg vedrørende Universitetet i Ribe-Esbjerg området. Fortalerne for universiteter i Kolding og i Ålborg fører derimod ikke væsentlige historiske argumenter i marken i Betænkning vedrørende et universitet i trekantområdet Fredericia-Kolding-Vejle, 1963, eller i Nordjysk universitet. En redegørelse fra Nordjyllandsudvalget for højere læreanstalter, 1965. Århus universitetbehøver hverken historiske eller andre argumenter for sin fortsatte blomstring,men man knytter gerne tråde bagud til akademisk aktivitet i fortiden, således senest på historieskrivningens område med For jysk og for dansk historie. Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur 1866-1966, udgivet samtidigt med, at tidsskriftet Jyske Samlinger har skiftet navn til det mere dækkende Historie. I Odense har man endnu ikke nået litterært at fæstne båndene tilbage til Odense Gymnasium 1621-1802, men et godt hjælpemiddel hertil foreligger i A. Tiedje: Bibliographia Scholæ Otheniensis, 1964, trykt i katedralskolens årsskrift. På Sjællandhar naturligvis især Roskilde kunnet henvise til en lærdomspræget fortid, medens et forslag om Sorø Universitet, fremsat i Samrådet, 1964, s. 75 ff, ikke vandt særlig lokal genklang trods de praktiske fordele og de store videnskabelige

traditioner, som senest er indgående beskrevet af Kai Hørby i Academia Sorana.
Kloster - Akademi - Skole, 1962.

Den halve tusindårsdag for det pavelige og kongelige Københavns universitet nærmer sig. 400-året så fuldendelsen af H. F. Rørdams universitetshistorie, bragte Matzens retshistorie og gav stødet til Goos's retsregler. I 450-året påbegyndtes Norvins universitetshistorie, kom Povel Fønss's og Erik Rindums festskrift og udsendtes Danish Theses for the Doctorate. Den nye legathåndbog og de historiske oplysninger i årbogen viser lysten og viljen til at videreføre den københavnske universitetshistorie. t„„~„ t% „,,..„