Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 3 (1968 - 1969) 1-2

Hermann Kellenbenz: Der Merkantilismus in Europa und die soziale Mobilität. Institut fur europäische Geschichte Mainz, Vorträge Nr. 42. Wiesbaden, Franz Steiner, 1965. 71 s. 7,40 DM.

Johan Jørgensen

Side 314

Gennem mange år har professor Kellenbenz i Koln drevet omfattende studier i den nyere tids økonomiske og sociale historie. Hertugdømmernes og især Hamburgs historie har været emnet for de fleste og vigtigste arbejder, og udgangspunktet for et stadigt bredere studium af almindelig europæisk historie. Skandinavisk historie har professor Kellenbenz således længe dyrket (jfr. Hist. Tidsskr. 12. Rk. I, s. 386 f.); et af hans nyeste arbejder er en studie over nordiske skipperes trafik på Azorerne (Jahrbuch fur Geschichte Lateinamerikas, Bd. 4, 1967, s. 440-464).

Det er klart, at megen viden og erfaring ligger til grund for det lille skrift, som her skal omtales. Med Merkantilisme forståes den fremherskende økonomiske politik og tænkning i den fyrstelige absolutismes epoke (s. 52) og afgørende er det, at den i fremgang værende fyrstestat får et nyt forhold til erhvervslivet, som søges bragt til fuldt ud at tjene staten (s. 5). Denne problemstilling er ikke just ny, og den ville vel have gjort en titel, hvor »Merkantilismus« udgik til fordel for »Absolutismus«, mere passende, men frugtbar er den unægtelig.

Det vises, hvorledes absolutismen på flere områder var fremmende for en større social mobilitet. I samfundets top trængtes det gamle aristokrati tilbage, idet en ny elite grupperede sig om monarken. I byerne førtes en politik overfor lavene og overfor fremmede, som ligeledes tilvejebragte større bevægelighed. Og med hensyn til forholdene på landet fremhæves med benyttelse af exempler fra Sverige (s. 34) de muligheder, der nu forelå for den også fra Danmark velkendtegruppe af fogeder og inspektører. Da forfatteren betoner de lokale forskelle,f. ex. mellem de katholske og de protestantiske lande, og desuden med god grund gør opmærksom på de modifikationer som bl. a. hensyn af statsfinansielart påbød regeringerne i deres økonomiske og sociale politik, er generaliseringpå prisværdig måde holdt inden for grænser, som i betragtning af

Side 315

skriftets omfang er forbavsende snævre. Den lille bog er forsynet med fyldige
henvisninger og må betegnes som en udmærket introduktion til dette meget
omfattende emne. T T