Ib Kejlbo: Historisk kartografi. Dansk historisk Fællesforenings håndbøger. København 1966. 83 s. 21 (14) kr.

Fællesforeningens håndbogsserie over historiske bidiscipliner bliver, efterhånden
som de små bind udkommer, til en god lille samling af nemt tilgængelige oversigter.
Den foreliggende korte skildring af væsentligst den europæiske kartografis
historie har det ikke været nogen let opgave at løse - rent stilistisk. Stoffet er
stort, og så at sige hver enkelt detalje spiller en rolle i udviklingsforløbet. Selvom
globerne ikke kan siges at komme kartografien direkte ved, savner man alligevel
en omtale af dem. Der er dog en vice-versa-påvirkning imellem de to former
for af bilding af jorden. Stoffets sammentrængning smitter selvsagt af på stilen
i bogen. Den virker nærmest som et let udvidet leksikonartikel. Deri ligger der
betragtet ikke nogen forklejnelse. Man går nemlig som oftest forgæves trh
diverse leksika for at få besked om det foreliggende emne. På den vis af hjælper
denne håndbog et savn; men samtidig næres et andet. Ganske vist har forfatteren
i forordet udtrykkelig taget forbehold; alligevel må det dog understreges, at
illustrationer savnes ganske betydeligt. Dersom disse småbøger virkelig skal være
det, som de giver sig ud for, nemlig håndbøger i ordets egentligste forstand, nytter
det ikke meget, at en i øvrigt velforsynet litteraturliste henviser til det billedmateriale,
som man almindeligvis ikke har ved hånden. Burde Fællesforeningen
ikke have ofret noget mere på denne konto? Der kunne være opnået meget,
bare ved nogle stregklicheer.

Der skal ikke rettes nogen kritik mod enkeltheder i skildringen, undtagen over for gengivelserne af de latinske tekster s. 52 f. Hvorfor er forkortelserne ikke opløste? En håndbog skal hjælpe brugeren og lette ham i arbejdet, ikke bebyrde ham med irriterende småproblemer. Kunne forfatteren ikke selv opløse forkortelserne, ville en dertil kyndig hjælp sikkert kunne have klaret sagen på mindre end en halv time. For øvrigt er de vedføjede oversættelser ikke altid lige nøjagtige. Over for fordelingen af stoffet kan man vel nok rette kritik; men på dette felt spiller det subjektive skøn i alt for høj grad ind til, at kritik kan være berettiget. Det kan dog siges, at det efterhånden herostratisk berømte »Vinlandskort« tildeles alt for megen plads, når det drejer sig om en håndbog som den foreliggende. I den forbindelse skal det blot her af hensyn til brugerne påpeges, at den forkerte oversættelse af kortteksten ved Grønland troligt citeres.

Håndbogen giver i øvrigt som nævnt god besked i klar form. Når man løber
litteraturlisten igennem, kan man ikke undlade at undre sig over, at der ikke
på dansk foreligger en større samlet og nogenlunde moderne oversigt over karto-

grafiens hele udvikling, og at denne lille håndbog faktisk er den første, der på dansk beskæftiger sig med dette vigtige historiske felt, og så endda må begrænse sig til hovedsagelig europæisk kartografi. Med den interesse, der nu snart i mange år har været for gamle kort, på baggrund af deres dekorative kvaliteter, skulle det være inden for mulighedernes grænser at få udgivet en større skildring.