Visby-symposiet for historiska vetenskaper er en ny institution i den nordiske historikerverden. En komité, hvis ledende skikkelse er Gotlands landsantikvar, Gunnar Svahnstrom, og som rummer både historikere, kunsthistorikere og arkæologer - bl. a. professorerne Erik Lonnroth, Sten Karling og Mårten Stenberger - har hvert andet år siden 1963 indbudt forskere fra Skandinavien og Østersølandene til et sommermøde på Gotland for at drøfte emner af fælles interesse. Der er mellem 25 og 30 deltagere i disse møder, der varer en uge og foregår på tysk.

I 1963 var symposiets arbejdstitel »Die Zeit der Stadtgriindung im Ostseeraum«.
På mødet forelagdes såvel resultater af arkæologiske og historiske spe-

cialundersøgelser som mere generelle redegørelser for byvæsenets udvikling fra vikingetiden til de ældste hanseatiske bysamfund. I diskussionerne efter foredragene afspejledes de metodiske problemer ved kombinationen af arkæologiske og historiske vidnesbyrd. I 1965 var emnet »Die Bauerngesellschaft im Ostseeraum und im Norden um 1600«. Foredragene på dette møde var overvejende af kulturhistorisk karakter, og indlæggene vidnede om den ildhu, hvormed man overalt i det baltiske område i vor tid studerer de gamle bondesamfund med udgangspunkt i deres materielle levn. I 1967 vendte man tilbage til den tidlige middelalder med arbejdstitlen »Kirche und Gesellschaft im Ostseeraum und im Norden vor der Mitte des 13. Jahrhunderts«. Dette symposium prægedes i mindre omfang end de tidligere af specialundersøgelser. Både arkæologer, historikere og kunsthistorikere havde fortrinsvis valgt at behandle hovedlinier i udviklingen.

Til udgivelse af foredragene på symposierne er skabt en skriftserie, Acta Visbyensia, redigeret af Mårten Stenberger. Vol. I omhandler symposiet i 1963, vol. II symposiet i 1965. I sidstnævnte bind findes foruden foredragene også korte referater af diskussionsindlæggene. Den nyttige orientering i aktuel forskning, der er forelagt på symposierne, kommer således også andre end de tilstedeværende til gode. For deltagerne selv er det dog nok de private diskussioner mellem møderne og kontakten med dyrkere af beslægtede discipliner fra mange lande, der giver størst inspiration og udbytte.

Til alle møder har der været inviteret kolleger fra Østlandene. Polen og Østtyskland har været iepi.Eseiil.ciel hver gang^omend ikke Taltid inecTderpérsoner, som var indbudt af komitéen), og til symposiet i 1965 var der mødt forskere fra Moskva og de baltiske sovjetrepublikker. Men både i 1963 og 1967 udeblev repræsentationen fra Sovjetunionen trods tilsagn ganske. Forhåbentlig vil dette beklagelige forhold ændres til næste symposium, således at Visby atter med fuld styrke kan virke i sin gamle rolle som formidler mellem Øst og Vest.