Vejledende Arkivregistraturer XII. Rentekammeret. I. Danske og norske afdelinger 1660-1848. Ved Jens Holmgaard. Udgivet af Rigsarkivet. København 1964. xlii + 282 s. 33 kr.

Rigsarkiv og landsarkiver er forunderlige institutioner. For den der har lyst, vilje og tid ligger her et umådelig rigt materiale til en førstehåndsbelysning af mange sider af dansk historie, også selv om meget stof allerede er gjort til genstand for grundige undersøgelser. Materialemængden er så stor, og synspunkterne for undersøgelse og behandling af materialet så forskellige fra generation til generation og fra forsker til forsker, at mulighederne for ny og frugtbar forskning aldrig udtømmes.

Af grundlæggende betydning for forskningen i arkiverne er det arbejde der udføres for at registrere og ordne materialet, at intet skal henligge upåagtet med fare for at bortkomme, og at alt bliver tilgængeligt i en overskuelig form. I dette registrerings- og samordningsarbejde har arkivforskningen, udført af arkivernes embedsmænd, ydet historieforskningen en uvurderlig stor hjælp, som kalder end flere superlativer frem, når den rækkes i bogform, således som det har været tilfældet med en række af Rigsarkivets registraturer, sidst den om rentekammerets danske og norske afdelinger under enevælden. I mange år har den der vilde kende til indholdet i rentekammerets vældige dokumentsamlingervedrørende Danmark-Norge under enevælden været henvist til en seddelregistratur i Rigsarkivets læsesal, suppleret med J. Blochs i 1892 udgivne registratur, der efterhånden blev svært forældet. Den af nuværende landsarkivarJ. Holmgaard besørgede oversigt er i enhver henseende en ypperlig nøgle til rentekammeret, i modsætning til den mere end 70-årige forgænger forsynet med en indledning om fortidens kassationer, hvoraf flere har fået katastrofal betydning, om arkivaliernes ordning og om den nyindførte nummerering af protokoller og pakker. Dertil er inden for de enkelte perioder gjort rede for kammerkollegiets historie, organisation og ressorts, med en kort og instruktiv omtale af de mange kontorer, der hørte til i kammerets ret så komplicerede arbejdsgang. Registraturen er således tillige en håndbog i væsentlige sider af dansk statsadministrations historie under enevælden. Og endelig er bogen udstyretmed et solidt person- og stednavneregister, med sidstnævnte som noget nær et sagregister. Savnet af et egentligt sagregister med henvisning til de arkivalier,hvis

valier,hvissagsindhold i korthed er anført, og som ikke lader sig finde ved hjælp af indholdsfortegnelse og person- og stedregister, er ikke stort. Et sådant register lod sig dog nok gennemføre. Det er eksempelvis ikke få gange, Jens Holmgaard i sagsbeskrivelserne - uden for de registraturafsnit, der specielt omhandler bygningssager - nævner de for en kunsthistoriker så forjættende ord »bygning« eller »byggeri«. Disse steder findes kun ved en gennemlæsning af alle muligt relevante afsnit i bogen. Den her fremførte betragtning skal imidlertid ikke opfattes som en beklagelse, thi manglen af et sagregister gør registratur-læsningen til det første lykkelige spændingsmoment på vejen ind til en fascinerende forskning. K v