Afdeling agrarische geschiedenis landbouwhogeschool. A.A. G. Bijdragen 13. Wageningen 1965. 274 s.

A.A.G. Bijdragen 13 indeholder bl. a. et par større afhandlinger vedrørende erhvervs- og befolkningsforhold af mere hollandsk-lokalhistorisk karakter, samt en diskussion mellem flere hollandske forskere om overgangen til protestantismeni de nordlige nederlandske distrikter 1656-1726, statistisk belyst. Men

tidsskriftets drivende kraft er nu som før B. H. Slicher van Bath, og fra hans
hånd foreligger der to bidrag af mere almen-historisk interesse.

Den første af disse afhandlinger (her på engelsk) vil for størstedelen indgå i et hollandsk værk om Frieslands historie, van Bath belyser økonomiske og sociale forhold i de frisiske områder fra ca. år 900 til 1500. Et kort-bilag viser opdelingen i 16 landområder fra Zuidersøen til Wesers munding, og efter en geografisk orienterende indledning følger bl. a. beregninger over folketal, dyrket areal og foldudbytte. Selv om man må stille sig tvivlende overfor dette talmateriale, er karakteristikken af de frisiske kystområder, hvorfra handel og skibsfart udgik, i deres modsætning til indlandsdistrikterne af stor interesse. Lensvæsenet og godssystemet nåede aldrig ud til kystegnene, hvorfra der i middelalderen foregik en stadig udvandring til andre lande, van Bath anfører, at der hersker tvivl om frisernes bidrag til skibsbygningens udvikling i den tidlige middelalder, og han fremhæver, at frisisk handel og søfart blev relativt hårdt ramt af den økonomiske krise i senmiddelalderen. Pest, stormflod, misvækst og social uro bragte tilbagegang. For landbruget betød det en betydelig formindskelse af det dyrkede areal, men derimod større husdyrproduktion med eksport af kvæg, smør og ost bl. a. til Hamburg.

I en anden afhandling (på tysk) karakteriserer Slicher van Bath i koncentreret form europæiske agrarforhold i det 17. og første halvdel af det 18. årh., idet han m. h. t. den herhen hørende litteratur henviser til The Agrarian History of Western Europe. A.D. 500-1850 (1963), den engelske udgave af van Baths bekendte hollandske værk (som billigbog i Aula-boeken).

For en nederlandsk historiker er det mærkeligt at skulle se »den gyldne tidsalder«, hvor den materielle og åndelige kultur i Holland nåede et højdepunkt, som en periode med økonomisk tilbagegang og åndelig stilstand i det meste af Europa. Ganske vist, også Holland oplevede en økonomisk krise af længere varighed, men egentlig først efter 1672, »det nationale nødår«, da landet kom i krig med England, Frankrig, Køln og Miinster. Forholdet var jo det, at depressionen satte ind på forskellige tidspunkter: i Spanien kort efter 1600, i Italien og store dele af Midteuropa efter 1619, i Frankrig og dele af det tyske rige omkring 1630, men i England og Holland 20-30 år senere. Til gengæld synes England og Frankrig at have overstået krisen ved år 1730, mens perioden 1720—40 netop var meget alvorlig for det hollandske landbrug, der først efter 1755 langsomt oplevede en bedring, lidt senere end det tyske rige (og Danmark).

Idet van Bath belyser landbrugets produktions- og afsætningsforhold, påpeger han - i modsætning til en række økonomiske historikere, bl. a. E. Heckscher - at der under komplicerede markedsforhold, hvor den internationale pris er den fremherskende, ikke vil være nogen sammenhæng mellem pris og høstudbytte. Man har - hævder han - for ensidigt iagttaget kornpris-bevægelser. På længere sigt vil navnlig forholdet mellem priserne på korn og husdyrprodukter være af største vigtighed. Depressionen i det 17. århundrede var fremfor alt en kornkrise, mener van Bath (ud fra danske iagttagelser kan det tegne sig noget anderledes); efterspørgslen efter korn gik stærkere tilbage end produktionen, og de lave priser opmuntrede ikke til bedre jordbehandling.

van Bath advarer historikere mod at danne sig et alt for enkelt billede af
forholdet mellem befolkning og priser. Der er ikke blot tale om dalende folkemængde,men

mængde,menogså om ændringer i erhvervsstrukturen, i den sociale lagdeling og af »forbrugervaner«. I store dele af Vest- og Midteuropa vandt hjemmeindustrienindpas under landbrugskriserne i det 17. årh. løvrigt klarede bybefolkningensig bedst, og på landet havde småbrugere, husmænd og inderster forholdsvisringere kår end tjenestefolkene. Store sociale forskydninger var i gang; Labrousse har påpeget deres betydning for den franske revolution. Befolkningenmå - slutter van Bath - ikke betragtes som en uforanderlig størrelse: der skete forskydninger ikke blot m. h. t. erhverv og indkomst, men også i anvendelsenaf erhvervsindtægter og forbrug af fødevarer.