Vincent T. Harlow: The Founding of the Second British Empire 1763-1793. Vol. I: Discovery and Revolution. Vol. II: New Continents and Changing Values. London, Longmans, 1964. viii + 664 & x + 820 sider. 6 & 5 kort. 70 & 70 sh.

Ved sin død i december 1961 havde professor Harlow næsten fuldendt det andet og afsluttende bind af sit magnum opus. Det første bind udkom i 1952, og i 1964 genudsendtes det i uændret form samtidig med offentliggørelsen af bind 11. Hvad der i 1961 stod tilbage var kun mindre afsnit vedrørende Vestindien, Sierra Leone og Australien, og bindet kunne derfor publiceres med übetydelige rettelser og tilføjelser af dr. F. McC. Madden, Oxford, der samtidig har forfattet det afsluttende sammenfattende kapitel.

Udarbejdelsen af værket havde stået på i mere end tyve år, og gennem det
går en klar og stadig fastholdt tese. Forfatteren vender sig imod den ældre opfattelse,ifølge
hvilken det første britiske imperiums sammenbrud dateredes til

freden 1783, og hvorefter dets genopbygning fandt sted på radikalt ændrede vilkårunder og efter krigene med Frankrig. Overfor denne katastrofeopfattelse understreger han kontinuiteten i den britiske oversøiske ekspansion og påviser, at grundlæggelsen af 1800- og 1900-tallets andet britiske imperium allerede fandt sted omkring 30 år tidligere end den ældre datering af det første imperiumssammenbrud. Tabet af de amerikanske kolonier var nok et bedøvende slag, men det var på den anden side kun tilsyneladende det store skel i britisk politik. Det første imperiums ekspansion på grundlag af kolonisering indenfor rammerne af et merkantilistisk system var på det tidspunkt godt på vej til at blive afløst af en ny politik under devisen 'trade without dominion'. Den ældre kolonipolitik faldt ikke med et slag, men en ny form for ekspansion på grundlag af små befæstede støttepunkter langs de centrale søruter samt et aktivt diplomati for åbning af tidligere 'lukkede' områder som Stillehavet, Sydamerika, Sydøstasienog Kina er klart påviselig. Samtidig var Englands politiske og økonomiske vanskeligheder i Nordamerika spor, der skræmte. Disse nye synspunkter påvisesoverordentlig klart i forbindelse med fredsforhandlingerne 1782-84 med de amerikanske stater og med modstanderne i kolonikrigen, Frankrig, Spanien og Holland. England var krigens taber, og en analyse af den britiske regerings prioritering af sine indrømmelser er overbevisende udnyttet til at vurdere og præcisere målsætningen i britisk oversøisk politik.

England kunne akceptere, at de vigtige støttepunkter langs de asiatiske søruter samt Kap det gode Håb var i hænderne på et politisk uafhængigt Holland. Hollands tiltagende politiske svækkelse måtte imidlertid medføre en tilsvarende fransk indflydelse på beherskelsen af ruterne som et led i magtkampen mellem England og Frankrig. I modsætning til regeringen i London betragtede den britiske administration i Indien derimod et svækket Holland som politisk ønskeligt af hensyn til den voksende engelske deltagelse i den interasiatiske søhandel, og dette modsætningsforhold leder direkte til det centrale problem, hvorvidt det andet britiske imperium grundlagdes ude i de oversøiske områder eller i London. Med andre ord om regeringen i London måtte tilpasse sin politik efter en selvstændig, overvejende ukontrolleret ekspansion i de oversøiske områder, eller om denne ekspansion fandt sted som følge af en koordineret planlægning fra den engelske regerings side.

At der ikke er tale om et alternativ, men derimod om en vis vekselvirkning turde være klart. Gennem hele den her behandlede periode arbejdede man i London intenst på at løse problemerne i forbindelse med administrationen af oversøiske områder af så varierende størrelse som Indien, Canada, Vestindien,New South Wales og Falklandsøerne, uden at problemerne dog kunne siges at være blot tilnærmelsesvis løst i 1793. Forfatteren afviser vel ikke, at der var tale om en vekselvirkning og at den officielle britiske politik undertiden måtte tilpasses en allerede stedfunden udvikling i de oversøiske områder; hans egne interesser er imidlertid koncentreret omkring forholdene i London i en sådan grad, at det står klart, at han selv placerer det politiske initiativ i London. Denne vurdering afspejles da også i det anvendte materiale. Værket er i overvejendegrad bygget på upubliceret materiale af meget betydeligt omfang, og behandlingen af de komplicerede politiske forhold i London repræsenterer forskning af høj kvalitet. For de oversøiske områders vedkommende bygger

behandlingen derimod i overvejende grad på den eksisterende litteratur, og det kan derfor ikke nægtes, at værket udfra en helhedsbetragtning er præget af en vis ensidighed. På den anden side må det retfærdigvis fremhæves, at en behandling af de oversøiske områder på grundlag af en lige så intensiv forskningsom den, der er blevet forholdene i London til del, næppe idag ville være enkeltmands værk. Den eksisterende litteratur vedrørende den britiske oversøiske ekspansion i denne periode karakteriseres netop af specialafhandlinger, der enten beskæftiger sig med London eller med et enkelt af de oversøiske områder; på denne baggrund må det, til trods for de anførte indvendinger, understreges, at 'The Founding of the Second British Empire' i sjælden grad formår at opretholdeen balance imellem det europæiske og det oversøiske aspekt, omend det første, som nævnt, er ensidigt tilgodeset i forskningsmæssig henseende. Også i sin disposition opretholder forfatteren en rimelig balance imellem de indbyrdes meget forskellige områder, og for deres historie er værket derfor værdifuldt ved at placere det enkelte område i en større sammenhæng. Størst betydning har værket dog i kraft af den kyndige og veldokumenterede skildring af det britiske imperiums administrative centrum. I forvejen er engelsk politik ofte vanskelig tilgængelig for ikke-engelske historikere, og værket yder her et væsentligtbidrag til forståelsen af det komplicerede politiske spil imellem kronen, parlamentet og de stærke oversøiske interessegrupper.

Forfatterens argumentation for periodens betydning for grundlæggelsen af det andet britiske imperium forekommer overbevisende, og hans fremstilling og synspunkter vil givet virke befrugtende på den fremtidige forskning også af de oversøiske områders historie. n t?