Christiana Albertina. Kieler Universitäts-Zeitschrift. Neumünster, Karl Wachholtz Verlag. Heft 1. Mai 1966. Heft 2. November 1966.

I Kieler universitetets jubilæumsår, 1965, udsendte Karl Wachholtz Verlag Karl Jordans oversigt, Christian-Albrechts-Universitåt Kiel 1665-1965 og påbegyndte den store Geschichte der Christian-Albrechts- Universitåt Kiel 1665-1965. Af en anden karakter og med andre formål for øje, men et eksempel på nutidig public relations-virksomhed, er det ny Kieler universitets-tidsskrift Christiana Albertina, der med to årlige hefter siden maj 1966 udgives på samme forlag. I direkte tilknytning til festskrifterne skal det nye tidsskrift ud over sine mange og nyttige informationsformål »alle diejenige Ereignisse festhalten, iiber die spåtere Chronisten einmal zu berichten haben werden«.

Uden bygninger kan en lære- og forskningsanstalt ikke virke. For 20 år siden
stod Kiel som mange andre europæiske universiteter praktisk talt uden lokaler.
Det er derfor forståeligt, at en del af artiklerne i Christiana Albertina med en

ikke ringe tilfredshed beretter om sO'ernes og 60'ernes meget store byggeaktivitet.Det meget større Københavns Universitet kan hverken forholdsmæssigt eller i kvadratmetre måle sig med det holstenske, hvad nybyggeriet angår. Kiels nye bygninger synes ikke at være skønhedsåbenbaringer, facaderne for en stor del den mørkerøde Backstein, der virker kedelig sammenlignet f. eks. med de venlige, lysegule teglsten i Århus. Trods mange grønne plæner synes præget kontor-bymæssigt, ikke åbent-landskabeligt som Odense-projektet. Kiels arkitektoniskinteressanteste nybygning er universitetskirken, som er blevet sammenlignetmed en Abschussrampe. Det teologiske fakultet, med en særlig Universitåtsprediger,er jo som landet protestantisk, og kirken er derfor indviet for den evangeliske konfession, men åbner i tidens økumeniske ånd også sine døre for katolikker og ortodokse. En ny biblioteksbygning med moderne ordningsprincipperer trådt i stedet for det gamle bibliotek, som bomberne ribbede for mere end halvdelen af bogbestanden. De nutidige københavnske bogpladsproblemerkendes dog også i Kiel, hvor der bl. a. forberedes en stor nybygning for Wirtschaftsarchiv, der ikke blot er et arkiv som vort Erhvervsarkiv i Århus, men danner den biblioteksmæssige basis for forskningen ved det højt anskrevne Institut fur Seeverkehr und Weltwirtschaft.

Også til den ældre universitetshistorie giver Christiana Albertina bidrag. I en stor og instruktiv artikel, med kilde- og litteraturhenvisninger, fortæller professor Alexander Scharff om Die Universitdt Kiel und Danemark. Beretningen omfatter ikke blot den fællesstatslige periode fra 1773 til 1864, men går op til nutiden og lægger ikke skjul på, at Kiel ikke var uden skyld i en del af den »Entfremdung«, der kom til at præge forholdet til dansk videnskab i de preussiske og nazistiske perioder.

I Kieleruniversitetets gamle opland er flere nye lærdomssæder opstået. Freie und Hansestadt Hamburg oprettede efter første verdenskrig sit universitet, og Freie Hansestadt Bremen har efter anden krig oprettet sit. Liibeck, der efter indlemmelsen 1937 i provinsen Slesvig-Holsten ikke mere er Freie, kun Hansestadt, har et Medizinische Akademie under landsuniversitetet i Kiel. Om og hvornår dette fakultet udvikler sig til et selvstændigt universitet, er ikke afgjort.

Allerede gennem sin fremkomst viser Christiana Albertina viljen til kontakter udadtil. Gennem Die Schleswig-Holsteinische Universitåtsgesellschaft har Kiel siden 1918 ikke blot haft et støtteselskab af gamle studenter, men også et redskab for folkeuniversitetsvirksomhed rundt i Schleswig-Holsteins og Nordslesvigs lokalområder. Et stort problem for landsuniversitetet synes i øjeblikket at være det organisatoriske forhold til læreruddannelsen, bl. a. ved Pådagogische Hochschule i Flensborg. Forskellige traditioner og politiske krav i de enkelte tyske stater gør forhandlingerne vanskelige. Derimod er et andet område af den højere undervisning, landøkonomien, helt blevet indlemmet i universitetet som et særligt fakultet, der ligesom Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København har rødder i forstundervisningen ved Holsteenske Jægercorps af 1785. Planerne om en nærmere forbindelse mellem det nye Odense universitet og den kommende landbohøjskole på Fyn kan altså hente inspiration sydfra, løvrigt fremgår det, at det gottorpske universitets vigtigste inspirationsforbindelse med Norden går til det karolinske universitet i Lund. En anden forbindelseslinie går så langt som til det hebræiske universitet i Jerusalem.

Hvis Christiana Albertina holder, hvad de to første hefter lover, og såfremt
man vil udarbejde akkumulerede registre, vil tidsskriftet kunne udvikle sig til
en meget nyttig håndbog i Kielske universitetsforhold.