Harold Nicolson: Peacemaking 1919. University Paperbacks. London, Methuen, 1964. xxiv + 378 s. 15 sh.

Bogen udkom første gang 1933 og i nyt oplag 1943, forsynet med en indledning af mere principiel karakter. Det er denne 1943-udgave Methuen nu har genudsendt. Nicolson deltog selv i konferencen som en af det engelske udenrigsministeriums unge eksperter, og bogen er inddelt i to afsnit: en analyse af konferencen og et optryk af Nicolsons dagbog under forhandlingerne. Nicolson har jo forlængst slået sit navn fast med en række bøger om diplomatisk historie; alligevel forekommer beslutningen om at genudsende netop denne bog ikke ganske indlysende, så tidspræget som den er. I dag har den mindre interesse ved sin analyse af fredsforhandlingerne end som vidnesbyrd om den desillusionering freden betød for en række unge idealister. Den kan som sådan sammenstilles med Keynes's The economic consequences of the peace. Denne desillusionering er det gennemgående træk i analysen af konferencen, der især har sin betydning ved, at Nicolson var en af de første, der pegede på konferencens organisatoriske mangelfuldhed og konsekvenserne heraf. Bogen er iøvrigt i høj grad læseværdig, så engageret og veloplagt den er skrevet. Men den skal benyttes med varsomhed. T. „. -r.