Ernst W. Zeeden: Die Entstehung der Konfessionen. Grundlagen und Formen der Konfessionsbildung im Zeitalter der Glaubenskämpfe. München-Wien, R. Oldenbourg Verlag, 1965. 213 s. 14,50 DM.

Forf., der er professor i historie ved Tubingen universitet, har med dette arbejde, som er en betydelig udvidelse af en afhandling i Historische Zeitschrift (185/1958), ikke ønsket at skrive en reformationshistorie i snævrere forstand. Han har villet belyse, hvorledes reformation og modreformation rent konkret vandt skikkelse i tiden. Men bogens undertitel er værd at bemærke, for forf. beskæftiger sig ikke alene med de enkelte konfessioners opståen fra omkring 1520 til 1650'erne, men også med de folkelige reaktioner, de mange former for konfessionel forvirring, de enkelte kirkers metoder i bestræbelserne for stabilisering etc. Fremstillingen koncentreres naturligt nok især om katholicismen og lutherdommen, og forf. arbejder her navnlig med forholdene i Tyskland, som p. gr. af den politiske struktur i det 16. årh. er særligt velegnet til denne undersøgelse. Et kapitel vies dog også de østeuropæiske lande, hvorimod Skandinavien ejendommeligt nok må nøjes med et par linjer i forbifarten.

Særlig betydningsfuldt forekommer bogens kap. 11, hvor der klart og overskueligt redegøres for forholdet mellem kirken og den verdslige magt, bekendelse og politisk øvrighed. Selvom disses magt var mere eller mindre begrænset af adelen, kapitlerne og folket, så er det dog ganske klart, at de var de bærende kræfter i denne proces. De enkelte fyrster følte sig forpligtet til at reformere, og hvadenten deres motiver var politiske, økonomiske eller religiøse, så støttedes de i denne opfattelse af reformatorerne. Dette bidrog til statsmagtens styrke, hvilket atter betød en begrænsning af det religiøse liv. Ulydighed mod fyrstekirkens tro var ensbetydende med politisk forbrydelse, forudsætningen for religionskrigene var skabt. Kirke og stat havde som før i tiden brug for hinanden, men det kan debatteres, hvem der høstede størst fordel. (Også kapitlerne VII og VIII er af betydning i denne sammenhæng). Den politiske øvrigheds bistand var uundværlig for kirkerne, reformationen var ikke folkets i bredere forstand, almuen og ofte også landgejstligheden levede i en uvidenhed, der holdt sig i generationer, et fænomen, der også er kendt fra vor hjemlige reformationshistorie.

Ud fra sit omfattende kendskab til reformationstiden redegør forf. for det kompleks af faktorer, der betingede konfessionsdannelsen i et landområde; han viser, hvorledes den konfessionelle bevidsthed langsomt vågnede, eller vel snarereprovokeredes frem, hos parterne, og hvorledes disse påvirkede hinanden positivt og negativt. Et meget stort materiale, hentet fra samtidige visitatsprotokoller,kirkeordninger, dagbogsoptegnelser etc. er her arbejdet sammen, og det giver tilmed mange særdeles interessante oplysninger om reformtankernes modtagelse hos folket. Men forf. har valgt at undlade et noteapparat; i stedet

anføres i bogens slutning en række trykte kilder, oversigtsværker og nyere specialundersøgelser.En sådan metode kan i høj grad diskuteres, og forf. taler da også selv om bogens foreløbige karakter (s. 192). Alligevel er det en fortrinlig oversigtover konfessionernes opståen i Tyskland og nogle af dets nabolande.