Andreas Holmsen: Gård Bygd Rike. Festskrift i anledning Andreas Holmsens 60 års dag 5. juni 1966. Oslo, Universitetsforlaget, 1966. 247 s. 27,50 no. kr.

Festskriftet består af udvalgte artikler og uddrag af større værker fra professor Holmsens meget omfattende historiske forfattervirksomhed og afsluttes med en bibliografi over denne. Andreas Holmsen har ydet banebrydende bidrag til norsk agrarhistorie; og i sin fremstilling af Norges almene historie har han stærkt betonet de økonomisk-sociale forholds grundlæggende betydning for samfundsudviklingen. I Gård Bygd Rike indgår en række af Holmsens undersøgelser over det norske agrarsamfund i middelalder og nyere tid. Forfatteren illustrerer det omspændende og indviklede system af faste værdirelationer, som er en forudsætning for den rette udnyttelse af kildernes oplysninger om økonomiske transaktioner i tidligere tider. Under anvendelse af kvantitative metoder lader han de utallige enkeltfænomener i kildematerialet udkrystallisere sig og føje sig sammen til et mønster for det norske agrarsamfund i middelalderen og nyere tid. Blandt andet ad denne vej lykkes det forfatteren at give et nuanceret billede af strukturændringerne i jordejendomsforholdene i Norge gennem flere hundrede

Gårdens funktion i det norske samfund har forfatterens særlige interesse, og
han følger dens udvikling lige fra forhistorisk tid og frem til vort århundrede.

Han illustrerer hvorledes gårdnavne kan tjene som kilder angående befolkningstilvækstog bevægelser i bosætning. I afhandlingen Det gamle gårds- og grannesamfunnet i Norge giver Holmsen en interessant tolkning af, hvorledes gårdenog »grannelaget« har haft funktioner som vi kender fra et moderne samfundsinstitutioner. Han understreger her gårdens rolle som samfundsenhed i ældre tid, idet gården ikke blot var et familiesamfund, men oftest også et »arbejdssamfund«og et »hussamfund«; og hver gård havde sine skikke, love og vedtægter, skrevne eller uskrevne - kort sagt sin samfundsorganisation.

Den lokale historie ligger Andreas Holmsen stærkt på sinde, og han fremhæver ved flere lejligheder, hvor vigtigt det er at tage vare på de minder, som stadig findes i de norske bygdelag, og at nedtegne viden, som gamle mennesker er i besiddelse af. Netop for Norges vedkommende kan oplysninger om skik og brug blot nogle få generationer tilbage i ganske høj grad benyttes retrospektivt i forskningen, fordi udviklingen i dette land - i modsætning til mange lande i Vest- og Mellemeuropa - præges af en udtalt kontinuitet. I sin afhandling Problemer i norsk jordeiendomshistorie sammenligner Holmsen Norge med det øvrige Europa og peger på flere agrarhistoriske områder, hvor en komparativ forskning kunne blive af stor værdi. Således vil det norske kildemateriale kunne bidrage til at klargøre visse almene foreteelser i europæiske befolknings- og jordbrugsforhold i senmiddelalderen. Netop ved en sammenligning af Norge med Europa i øvrigt træder gårdens store betydning for norsk historie frem, både hvad angår landets økonomiske og sociale udvikling. Som resultat af sine vidtforgrenede specialstudier drager Andreas Holmsen så de store linier i Norges historie, idet han betoner gårdsamfundets betydelige indflydelse også på den politiske udvikling. Gården var den fundamentale samfundsenhed i Norge, først og fremmest for bygden, men set i en større sammenhæng også for riget.