G. Kitson Clark : The Making of Victorian England. London, Methuen & Co. Ltd., 1962. xiii + 312 s. 30 sh.

»The old bland confident general statements about whole groups of men, or
classes, or nations ought to disappear from history; or .... they must remain
under suspicion«. Således formulerer Kitson Clark sin egen tilskyndelse til at
undersøge de faktorer, som tilsammen skabte grundlaget for den victorianske
periode i Englands historie.

Kitson Clark er Reader in Constitutional History ved universitetet i Cambridge,
men denne bog fører sin forfatter langt ud over forfatningshistoriske

emner. Den placerer ham nærmest i den tradition, som i Frankrig er skabt af kredsen omkring »Annales«, men i modsætning til historikere som Braudel og Bloch må Kitson Clark erkende, at hans forhold til f. eks. økonomisk historie er jomfrueligt.

Alligevel må hans forsøg siges at være kronet med held. Det er i vid udstrækning lykkedes at skrive den »history in depth«, som er tilstræbt. Efter et indledende kapitel, som æggende opremser problemer, der burde tages op til undersøgelse, præsenteres skarpsindige analyser af engelske samfundsforhold i perioden 1850 til 1875. Befolkningstilvæksten, industrialiseringen med dens mangeartede følger, de religiøse bevægelsers greb i den engelske befolkning, adelens og godsejernes indflydelse i det engelske politiske liv er emner, som hvert for sig andet steds har været genstand for indgående forskning, men som i denne fremstilling sættes i sammenhæng, således at man får et tilforladeligt indtryk af de kræfter, som lå bag engelsk politik i perioden.

Naturligvis er ikke alle afsnittene lige fremragende. Bedst er bogens sidste halvdel, hvor landets indflydelsesrige kredse, specielt de politisk indflydelsesrige, behandles. Mindre originale er afsnittene om den økonomiske udvikling, hvor forfatteren ofte synes at have tabt det mål af syne, som han indledningsvis opstiller: At vurdere kritisk de generalisationer i historieskrivningen, som går igen fra den ene historiker til den anden.

Men i stedet for at ærgre sig over mindre misforståelser er der grund til at glæde sig over, at forfatteren ikke i større udstrækning end tilfældet er har ladet sig lede af »historikernes fællesgods«. Der er grund til at være taknemlig over, at der i en tid, hvor specialisten sidder i højsædet, alligevel er folk, der har mod til at vove pelsen. Bogen er ikke blot en gevinst, fordi den kaster nyt lys over vigtige sider af det engelske samfund, men tillige fordi læseren møder det sjældne: En kyndig historikers spejlbillede af en periodes samfundsmanifestationer i disses mangfoldighed. ~_m T .„„v