D. L. Farmer: Britain and the Stuarts, 1603-1714. Bell Modern Histories. London, G. Bell and Sons Ltd., 1965. 436 s. 35 sh.

Britain and the Stuarts er skrevet med henblik på engelske »undergraduates'« periodelæsning, hvad der ikke mindst har præget dens meget pædagogiske opbygning. Bogen er disponeret i et indledende kapitel »Elisabeth's Legacy« og seks kronologiske kapitler, der igen er opdelt i mindre afsnit, med emner som parlamentet, administrationen, kirken, Irland, Skotland osv. De kronologiske kapitlers saglige opdeling varierer efter, hvilken vægt der tillægges de forskellige emner på forskellige tidspunkter. Denne disposition medfører en del gentagelser; det skæmmer bogens form, men forhøjer uden tvivl dens pædagogiske anvendelighed. Bogens tyngdepunkt er den politiske historie, de kulturelle afsnit er så kortfattede, at de næppe kan være af interesse for den uforberedte. George Herbert får tre linjer, det samme får Robert Herrick, mens John Donne er uomtalt.

Heller ikke den økonomiske historie og ekspansionshistorien er tilgodeset i særlig stort omfang, på disse punkter er bogen endda ikke helt fri for fejl. Overenskomstenmellem ostindienskompagnierne af 1619 undertegnedes ikke i Batavia (s. 62) - en umulig tanke; Coen accepterede kun traktaten, fordi han fik den påtvunget hjemmefra. Det var dog på den anden side ikke Coen, der gav befaling til den såkaldte Amboinamassakre; således som det hævdes på den samme side; ansvaret påhviler alene den nederlandske guvernør i Amboina, van Speult. Meget væsentlige sider af den økonomiske historie lades uomtalt eller nævnes kun ganske kort, det gælder f. eks. kulindustrien, skibsfarten og de

vigtige strukturændringer i den engelske udenrigshandel efter krisen i 1620'erne, ligesom erhvervelsen af de vestindiske kolonier ikke sættes ind i en økonomisk sammenhæng. Det er også overraskende at finde en generalisering som denne (s. 329): »Like most wars, the struggle of 1689-98 provided a stimulus to the development of English industries«. Wilson konkluderer stik modsat, hvad angår de engelsk-nederlandske krige i det 17. århundrede, det samme gør Ash ton i sine undersøgelser af det 18. århundredes engelske økonomi. Det kan ikke nægtes, at den engelske økonomi opførte sig højst paradoksalt under Den augsburgske ligas krig, hvor en række dårlige høstår og krigstidens dislokationerledsagedes af en usædvanlig grundervirksomhed i industrielle joint stock kompagnier. Men at sammenfatte disse ejendommeligheder til at krigen skulle have været en stimulans til udvikling forekommer lidt for stærkt. To trediedele af de kompagnier, der var i gang mellem 1690 og 1695, var forsvundet året efter at freden i Rijswijck var sluttet.

Dr. Farmer har utvivlsomt sin force i den politiske historie, og på det felt vil det være vanskeligt at finde svagheder. Hans fremstilling af de komplicerede forhold under borgerkrigen er særdeles klar, kærkommen er også hans behandling af begivenhederne i Irland og Skotland, der ellers altid isoleres i forhold til begivenhederne i England. Med supplerende læsning inden for den økonomiske historie vil bogen kunne bruges som grundbog ved periodegennemgang for historiestuderende, men kun så længe der ikke eksisterer noget mere velegnet. Den er med enkelte undtagelser ikke dokumenteret, og den uforberedte læser ville let kunne få det indtryk, at studiet af det 17. århundredes engelske historie er blottet for problemer. »Gentrydiskussionen« omtales dog, den får en note på to linjer med henvisning til Christopher Hill (s. 126). Denne mangel opvejes ikke af de »extracts« af samtidige kilder, der er anbragt efter kapitlerne, idet de meddelte uddrag er ynkeligt korte. -„ vmn._Altn