Gerhard Ritter: Das deutsche Problem. Grundfragen deutschen Staatslebens gestern und heute. 2. neu durchgearbeitete und erweiterte Auflage. München, R. Oldenbourg Verlag, 1966. 226 sider. 14 DM.

Ritters bog udkom første gang 1948 under titlen »Europa und die deutsche Frage«, og 3.-udgaven foreligger hermed i en også i forhold til 2.-udgaven fra 1962 noget ændret og udvidet form. Der er dog ikke tale om nogen ændring i grundsynspunkterne.

Allerede i førsteudgaven præsenteredes i koncentreret form ideerne i det forfatterskab hvormed Ritter så prægnant har placeret sig i efterkrigstidens tyske historieskrivning, først og fremmest med det nu næsten afsluttede store værk: »Staatskunst und Kriegshandwerk« I—111, 1954-64. (Bind I og II anmeldt af Holger Hjelholt i dette tidsskrifts 11. rk. IV, s. 582 ff., og 11. rk. VI, s. 707 ff.). Og ønsker man en introduktion til de ideer og synspunkter, der præger Ritters forfatterskab, er »Das deutsche Problem« bogen. Ritter ser det som sin opgave at give sit bidrag til den revision af tysk historieskrivning, der måtte synes påkrævet efter 2. verdenskrig, sit bidrag til den »historisch-politische Selbstbesinnung«, der måtte synes nødvendig. Hans forfatterskab har således i høj grad et pædagogisk sigte. Det er imidlertid også et højst personligt dokument, et personligt opgør med fortiden. Men også derigennem et forsøg på at redde hvad reddes kan, og det er efter Ritters mening trods alt en hel del.

Det grundlæggende spørgsmål for Ritter er: er der en kontinuert linie i tysk historie med Hitler som kulmination? Og svaret er nej. Sammen med dette hovedthema gennemspilles en række sidethemaer, ofte i skarp polemik med både hjemlige og udenlandske historikere. For Ritter betegner Den første Verdenskrig det afgørende brud i tysk historie, nærmere dateret ved Bethmann Hollwegs fald og Ludendorffs fremtræden som på det nærmeste militær diktator. Først da sejrer den militarisme, som Hitler siden skulle glorificere.

Det er efter Ritters mening på mange punkter muligt at trække tråde tilbage, især til sider af det wilhelminske Tyskland, men disse forbindelser var på ingen måde afgørende. Det udslaggivende for det, der skete, var den moderne totale krig selv, mobiliseringen af de masser, der i sig selv var et produkt af industrikulturen. Først da gik den liberale frihedside under, og vejen var åben for diktaturet. Derfor kan tyskeren stadig tillade sig at beundre Frederik den Store og Bismarck som sande statsmænd, som først senere tiders militaristiske propaganda satte i et galt lys. Disse synspunkter belyser Ritter gennem en række gennemtrængende analyser af tysk politik og åndshistorie fra Luther over Frederik den Store til Bismarck og Den første Verdenskrig.

Man kan diskutere Ritters theser - og de er i høj grad blevet diskuteret.
Men som et dybt personligt dokument fra en fremragende historikers hånd kan
bogen kun fremtvinge beundring. T Frrvrn