R. C. van Caenegem/F. L. Ganshof: Kurze Quellenkunde desWesteuropäischen Mittelalters. Eine typologische, historische und bibliographische Einfuhrung. Göttingen, Vandenhoeck & Ruprecht, 1964. xiv + 365 sider. 26 DM.

Teknisk indføring i arbejdet med kilderne til Vesteuropas middelalderhistorie - om også rent teknisk i sit sigte — kræver andet og mere end bibliografi og metodiske læresætninger. Foruden de forskellige arter af kildemateriale med deres muligheder og svagheder er det nødvendigt at kende den historiske udvikling af de institutioner, der har bevaret materialet til vore dage, og i hvis varetægt det henligger til udnyttelse; og endelig må begynderen forsøge at sætte sig ind i det arbejde, der allerede er gjort for at gøre kilderne tilgængelige for forskningen. I en enkelt vejledning at opfylde disse typologiske, historiske og bibliografiske krav, lykkes kun for en heldig hånd, men tjener da til at bringe materialet ind i den sammenhæng med historiske forhold, uden hvilken det ikke kan afvindes al den kundskab, der er mulig. Forståelse af de vilkår, hvorunder oplysninger er kanaliseret fra fortiden til vore dage, tillader at se historikerens arbejde som led i en proces, der i sig selv er historisk.

Denne vanskelige kombination synes i udpræget grad at være lykkedes for den
introduktion, der skyldes professor F. L. Ganshofs samarbejde med sin elev og
efterfølger R. C. van Caenegem, og som hermed foreligger i tysk oversættelse.

Værkets klare og logiske opbygning lader de tre første bøger behandle de middelalderligekilders typologi (s. 9-116), de vigtigste bibliotekers og arkivers historie og opbygning (s. 117-43) og de store kildeudgavers og kildefortegnelsers plan og udvikling (s. 145-256). Hvert afsnit udmunder i en detailleret bibliografi såvel vedrørende kildematerialet selv som de tekniske hjælpemidler til dets benyttelse. Efter værkets hele plan gælder det for bog I, at den bevæger sig langt ind i kildernes egen historie (udviklingen af den middelalderlige historiografi og af diplomatikken; de retslige, administrative og økonomiske kilders herkomst og beskaffenhed), og for bog 111, at den ved betragtningen af kildeudgivelser fra det 16. til det 20. århundrede nyttiggør historiografiens forhold til den almindeligeåndshistorie i karakteristikken af det arbejde, der er udført. Som bog IV (s. 257-99) er tilføjet en overvejende bibliografisk oversigt over den hjælp, der bydes middelalderhistorikeren af tilgrænsende videnskaber (navnlig filologien, men også personalhistorien, stednavneforskningen og kronologien). Endelig følger som bog V (s. 301-32) en række boglister vedrørende de egentlige historiske hjælpevidenskaber (diplomatik, palæografi, epigrafik, numismatik, sigillografi og heraldik). Benyttelsen er lettet ved et fyldigt register omfattende alle forfattere og historiske personer, alle anonyme værker, tidsskrifter og skriftrækker.

I de første tre bøger ligger værkets betydeligste nytteværdi (der for skandinaviske historikere ikke bliver mindre ved, at nordiske forhold kun er sparsomt repræsenteret). Formen er så enkel, at værket kan benyttes på det absolutte begynderstadium — indholdet til gengæld så fyldigt, at det vil gøre nytte på et langt mere avanceret trin. K AT rr_nDTiv