Prince A. M. Kurbsky's History of Ivan IV. Edited with a translation and notes by J. L. I. Fennell. Cambridge University Press 1965. 314 sider. 63 sh.

Siden halvtredsernes begyndelse har sovjetiske historikere på mønstergyldig måde besørget udgivelse af en lang række tekster fra femtenhundredtallets Rusland, deriblandt også hovedværker i den tids begyndende politiske publicistik. Man kan derfor undre sig over, eller i hvert fald beklage, at fyrst Andrej Kurbskij er blevet totalt forbigået trods hans uomtvistelige betydning som den første celebre og artikulerede politiske »afhopper« i Ruslands historie, og skønt der i høj grad er brug for en ny og tidssvarende udgave af hans skrifter.

Denne mangel er for en vis del blevet afhjulpet ved Oxford-læreren J. L. I. Fennell's udgivelse af Kurbskijs brevveksling med Ivan den Fjerde (The Correspondence between Prince A. M. Kurbsky and Tsar Ivan IV of Russia, Cambridge University Press 1955) og nu sidst ved hans udgivelse af Kurbskijs »Historie om den moskovitiske storfyrste«. I begge tilfælde er der tale om en tekstudgave med sideløbende engelsk oversættelse og forsynet med et tekstkritisk apparat til husbehov, samt en fortrinlig realkommentar, der røber udgiverens lærdom og intime kendskab til periodens kilder.

Kurbskijs fremstilling af Ivans regeringsperiode er et polemisk skrift med dagsaktuelt sigte - måske endda med det helt præcise sigte at forskertse Ivans chancer som kandidat til den polske trone i 1573. Alene af denne grund er Kurbskijs historie naturligvis højst subjektiv. Dertil kommer, at den er skrevet i halvfjerdserne og formentlig afsluttet en halv snes år efter Kurbskijs flugt fra Rusland. De seneste ti år af den periode, han beskriver, er følgelig ikke blot farvet af Kurbskijs eget syn på begivenhederne, men også og frem for alt af de efterretninger, som han i sin udlændighed måtte forlade sig på.

Ikke desto mindre indeholder skriftet en række højst værdifulde oplysninger, som sammenholdt med andre kilder bidrager til at opklare adskillige forhold. Dets væsentlige betydning ligger dog naturligvis først og fremmest i dets rolle som tidsdokument og som udtryk for Kurbskijs tænkemåde og opfattelse, når det drejer sig om politiske anliggender. Størstedelen af Kurbskijs skrifter koncentrerer sig om religiøse emner, men her — og i brevene til Ivan den Fjerde — følger man hans kamp med de problemer, som tiden endnu ikke havde fundet klare udtryk for, endsige vedtagne løsninger på.

I denne forbindelse kan man beklage, at Fennell i sit ganske korte forord ukritisk overtager den traditionelle vurdering af Kurbskij som en konservativ, der længtes tilbage til feudaltidens gode gamle dage. Når Fennell (side ix) erklærer, at Kurbskij selv bekendte sig som en repræsentant og talsmand for den konservative opposition imod tsaren, og samtidig i en fodnote til teksten (side 21) påviser Kurbskijs venlighed overfor reformpolitikerne, som netop bekæmpede den konservative magnatgruppe, så har han dermed nøglen til en klarere og korrektere vurdering af Kurbskijs politiske standpunkt - men lader den forblive übrugt. r_tadmw n^^tpa^p«