Sten Engstrom: Om tillkomsten av den s. k. Chronologia anonymi. Särtryck ur Kungl. Humanistiska Vetenskaps-Samfundets i Uppsala årsbok 1963-64. [Uppsala 1966]. 80 s.

'Chronologia anonymi' er i svensk forskning betegnelsen for samme rbogsarbejde det, Ellen Jørgensen bragte uddrag af i Annales Danici s. 138^41 under titlen 'Annales Dano-Svecani 826-1415'. Den gængse også af Ellen Jørgensen hyldede opfattelse af arbejdets proveniens er, at det er blevet til i Sverige - muligvis i Ostergotland - engang i Erik af Pommerns regeringstid; men dr. Engstroms indgående og idérige undersøgelse giver et andet, til dels meget overraskende resultat. Vejen er en analyse af arbejdets overleveringshistorie kombineret med en sproglig og stilistisk bestemmelse. Hvad det sidste angår påvises iøjnefaldende afvigelser fra senmiddelalderlige kilder i retning af en klassisk farvet, mere ordrig prosa med antikiserende ordvalg og stræben efter korrekt syntax. Som exclusivt tilhørende humanistlatinen hæfter forf. sig ved brugen af eques auratus for miles, i nordiske kilder tidligst tidsfæstet til 1528. Overleveringshistorisk kendes ingen tekster ældre end fra midten af det 16. årh.: teksten hviler på excerpter i Peder Olsens samlinger, afskrifter fra håndskrifter i Huitfeldts og Svanings eje samt en 1700-tals afskrift (i AM 907 4°; kendt, men ikke benyttet af Ellen Jørgensen). Der er således holdepunkter for at placere arbejdet historiografisk i første halvdel af 16. årh., og det lykkes uden vanskelighed dr. Engstrom at vise, at de senmiddelalderlige kilder, som forskellige forskere, bl. a. Kr. Erslev, har sat i sekundært afhængighedsforhold til Chron. anon., tværtimod har været de ydende i forholdet. Men ikke nok hermed. Det er en kendt sag, at arbejdet har været udnyttet i Povl Helgesens kortfattede latinske Danmarkshistorie, følgelig må det datere sig til senest Frederik I.s tid. Spørger man efter forfatteren, er svaret: Povl Helgesen selv! Sprogligt, i mindre grad stilistisk og idémæssigt, fremføres så vægtige indicier herfor, at denne udvidelse af Povl Helgesens forfatterskab med et nyt latinsk historisk arbejde, det tredie i rækken, formodentlig vil vinde almindelig akcept.

Dr. Engstrom pointerer, at en række problemer omkring Chron. anonymi alias Pauli Helie er uløste, men tager bl.a. i to excurser, en overleveringshistorisk'Om Goran Gyltas bok' og i en kildeanalytisk 'Om Skibykronikans kungagenealogi' nogle op til drøftelse. Til den sidste en lille anmærkning. Der påpeges s. 63 ff. slægtskab med en genealogi fundet i to norsk-danske lovhåndskrifterfra o. 1540 opbevaret i henholdsvis Linkoping og Stockholm. Denne genealogi findes i virkeligheden bevaret i et stort antal lovhåndskrifter fra ca. 1540-1600 samt på et løst pergamentblad i AM 32 a 4° (udskilt af AM 302 fol.), som daterer sig til ca. 1525 og er skrevet med en skriverhånd, der genfindes i Eske Billes kopibog (Norges gamle Love IV, 1885, s. 475; andre lovhåndskriftermed genealogien beskrives passim i samme bind). Dermed er genealogienhenført til et milieu på Frederik I.s og Povl Helgesens tid, som det formentligvil være lønnende at underkaste et nærmere studium. Det kan tilføjes, at kansler Johan Friis 1547 har ejet en afskrift (C 28 fol. Sthlm), og at en tysk version 1545 tilstilledes hertuginde Dorothea af Preussen gennem kancellisekretærenGeorg

tærenGeorgCorper (Iselin Gundermann: Herzogin Dorothea von Preussen 1504-1547, Koln u. Berlin 1965, s. 192-93). At genealogien i AM 32a og de fleste af lovhåndskrifterne fortsættes med en notits om kong Hans' kroning i Danmark og Norge peger muligvis mod et 'kong Hans-stadium' i genealogitekstensinteressante historie. tT.„,,„ T_Tr.„„