Emily Vermeule: Greece in the Bronze Age. Chicago and London, The University of Chicago Press, 1964. XIX + 406 sider. XLVIII plancher. 10 $.

Bag den noget upræcise titel skjuler sig en omfattende og ajourført oversigt over den sene bronzealder, mykensk tid, på det græske fastland. Kreta omfattes ikke af det foreliggende arbejde, men vil blive behandlet i et planlagt bind. Kykladerne er kun lejlighedsvis inddraget i fremstillingen. Inden for denne i forhold til titlen meget snævre emneafgrænsning har forfatterinden givet en skildring, der har sin styrke i en bred materialefremlæggelse, forankret i et omfattende,let anvendeligt noteapparat. Vigtige er henvisningerne til helt nye udgravningsberetninger fra f. ex. Keos, Gla, Lerna og Peristeria. Bogens svaghederer at finde i en række ofte forældede problemstillinger og i den uegale

disposition (bronzealderens første 1300 år behandles på 57 sider, medens der
ofres ca. 200 sider på de sidste 400 år).

Det indledende kapitel om neolitikum på fastlandet kunne sandsynligvis have været undværet. Forbløffende tidligere dateringer af det ældste græske neolitikum (Nea Nikomidea) viser nu, at perioden må have strakt sig over mere end 3000 år. I betragtning heraf er det ikke mærkeligt, at det på 22 sider hverken lykkes at give et generelt indtryk af perioden eller at redegøre for problematikken omkring bronzealderens ældste begyndelse. Noget forhastet virker også behandlingen af den tidlige og mellemste bronzealder. Det »internationale« præg, der er over perioden Early Helladic I—11, kunne have været bedre belyst, hvis der var taget større hensyn til de senere års udgravninger i Anatolien og på visse af de ægæiske øer. En fordel havde det også været, om forfatterinden havde undgået en gentagelse af den ældre forsknings håndfaste folkevandringsteorier (»Patterned ware intruders«, s. 31). Derved kunne der også have været opnået større klarhed i den nu meget forvirrende fremstilling af den »minyiske invasion« (s. 72). Hovedproblemerne omkring den mellem-helladiske baggrund for den mykenske kultur får således ikke fuld belysning i bogens fire første kapitler, og som selvstændige afsnit er de ikke af større værdi.

Med skildringen af den sene bronzealder, mykensk tid, ændrer bogen afgørende karakter. I en række bredt anlagte kapitler gives en værdifuld fremstilling af væsentlige aspekter af den mykenske kultur. Fremhæves skal især skildringerne af paladskunsten i LH 111 og af de religiøse forhold. Flere fund fremlægges for første gang i bredere sammenhæng (f. ex. gudinden fra Keos), og i diskussionen omkring den mykenske religion er fortolkningerne foretaget med tiltalende forsigtighed. Væsentlig er betoningen af vanskelighederne ved at foretage slutninger angående kontinuiteten i kulten fra mykensk tid til senere perioder, og det fremhæves med rette, at Pylos, Orchomenos, Gla og lolkos er vigtige undtagelser fra reglen om, at de store mykenske bosættelsesanlæg senere blev kultsteder. Værdifuld er også betoningen af forskellene mellem minoisk og mykensk religion på trods af det udtalte stilfællesskab, her uddybes tillige den ellers ret spinkle skildring af relationerne til Kreta. Ligeledes fortjener fremstillingen af Linearskrift B teksternes problematik at fremhæves, på kyndig vis redegøres for muligheder og begrænsninger i dette helt nye kildeområdc.

I brugen af en række grundlæggende begreber mærker man dog en vis usikkerhed. I den periode, hvor en centraliseret paladsøkonomi bliver dominerende, tales ofte om et »Mycenean empire«, men det kunne have været stærkere understreget, at det homogene indtryk, man har af mykensk kultur, næsten udelukkende stammer fra kunsten, medens f. ex. Linearskrift B teksterne ikke giver nogen information om eventuelle politiske enheder. Relationerne til det østlige Middelhavsområde kunne også have fortjent større opmærksomhed. Nok betoner forfatterinden, at den mykenske kultur var meget følsom over for forandringer mod øst, men man savner en omtale af de orientalske indflydelser, uden hvilken store områder af stilhistorien bliver uforståelig, det gælder navnlig elfenbensglyptikken. Endelig kunne man have ønsket en epilog om den mykenske kulturs undergang. De senere års værdifulde studier på netop det område (P. Ålin og V. R. A. Desborough) kunne med fordel have været indarbejdet i fremstillingen.

Der kan dog ikke være tvivl om, at Emily Vermeules skildring af det græske

fastlands sene bronzealderkultur vil være til stor gavn for såvel arkæologer som historikere og filologer. Uden at være idérig er bogen med sin informationsfylde en af de mest kvalitetsprægede af de talrige oversigter, der i de senere år er udgivet om den mykenske kultur. t*™«™ T™_{S rm}