W. O. Henderson: Britain and Industrial Europe 1750-1870. Studies in British Influence on the Industrial Revolution in Western Europe. 2nd ed. Leicester University Press 1965. 276 sider. 6 plancher. 4 kort. 30 sh.

I denne bog, hvis første udgave forelå i 1954, har den flittige engelske økonomiske historiker W. O. Henderson samlet en række afhandlinger, hvis fælles tema er britiske foretageres, britiske teknikeres og britisk kapitals betydning for industrialiseringen på kontinentet. Flertallet af afhandlingerne har været offentliggjort tidligere, og til irritation for læseren synes de ikke at være omredigeret. Således refereres den engelske lovgivning om eksport af maskiner og emigration af teknikere gentagne gange i løbet af bogen. Bogen prætenderer ikke at være en fuldstændig behandling af emnet, flere af kapitlerne samler sig om enkelte personer som f. eks. William Cockerill og industrialiseringen i Belgien eller Prince Smith og frihandelsbevægelsen i Tyskland. Visse væsentlige områder er ikke behandlet, især hæfter man sig ved, at de nordiske lande lades uomtalt, næppe fordi de er uden interesse i den forbindelse, snarere skyldes udeladelsen sprogvanskelighederne.

Hverken bogen som helhed eller de enkelte kapitler er særlig systematisk opbygget, forf. har opsporet en utrolig mængde oplysninger, men det er ikke lykkedes ham at drage nogen generelle konklusioner om det vanskelige og i det store og hele uudforskede problem, den industrielle produktionsforms spredning fra England til Vesteuropa. På nogle punkter yder bogen glimrende illustrationer til forståelsen af denne proces, uden at det i særlig grad er fremhævet af forf. Det gælder f. eks. den aktive rolle statsmagten spillede overalt, hvor det drejede sig om at indføre nye tekniske hjælpemidler eller nye produktionsformer; her mindes man endnu en gang om, hvor kunstigt det er at sondre mellem en merkantilistisk og en liberal periode i den økonomiske politik. Det gælder også sondringen mellem opfindelser og innovationer, d. v. s. mellem det tidspunkt, hvor en teknisk nydannelse foreligger, og det tidspunkt, hvor den får praktisk betydning. Både i Frankrig og Tyskland var de afgørende engelske opfindelser som Watt-dampmaskinen og spindejennyen kendt få år efter deres fremkomst, men det varede længe før de vandt almindelig udbredelse, tilsyneladende ikke på grund af kapitalmangel eller mangel på teknisk formåen, men på grund af foretagernes manglende interesse eller behov.

På ét punkt tillader forf. sig dog at konkludere, omend hans konklusion er, at generalisering her ikke er mulig. Det gælder spørgsmålet om kapitaleksportens virkning for eksportør og importør, et spørgsmål, der jo har aktuel interesse for vurderingen af forholdet mellem udviklede lande og lande i udvikling. »There have in the past been many different kinds of relationships between highly

industrialised and non-capitalist countries. The benefits which two countries
linked in this way derive from their association cannot be precisely evaluated«
(s. 218).

Bogen er udstyret med en overordentlig nyttig selektiv bibliografi over
litteratur om den industrielle revolution i England og på kontinentet.