Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 2 (1966 - 1967) 1

Bjørn Svensson: Derfor gik det sådan 9. april. København, Branner og Korch, 1965. 249 sider. 21,75 kr. Indb. 33,75 kr.

Hans Kirchhoff

Side 284

Efter 1945, hvor debatten om forspillet til den 9. april for alvor tog fat, har man altid med interesse lyttet til redaktør Bjørn Svenssons indlæg. I diskussionen, der alt for ofte stod i det politiske opgørs tegn, og som var præget af de mange voldsomme følelsesudladninger, har Bjørn Svenssons særkende stedse været den klare, nøgterne og fordomsfrie holdning til stoffet. Selv ikke uengageret og ofte skarpt polemisk i sin argumentation har han - i det store og hele svigtet af faghistorikerne - dog alene repræsenteret en kritisk-metodisk tilnærmelse til det kontroversielle emne. Allerede i 1946 kom hans første bog Fuld besked om 9. april, i 1957 fulgte Mytedannelser omkring 9. april 1940, og i 25-året for det tyske angreb har han nu udsendt sit foreløbig sidste bidrag til 9. april-forskningen. For den, der gennem årene har fulgt Svenssons skribentvirksomhed i aviser og tidsskrifter, er der vel ikke noget egentlig nyt at hente i dette sidste arbejde, men det er vigtigt, at der nu foreligger en samlet oversigt over resultatet af et tyveårigt studium af 9. åpril-forspillets kilder og problemer, samtidig med at vi nu for første gang på dansk har fået en monografi, der behandler aprildagenes indrepolitiske forviklinger på en europæisk baggrund.

Side 285

Svagest i bogen står indledningskapitlets journalistiske strejftog i mellemkrigsårenes udenrigspolitiske historie. Det er dobbelt ærgerligt, fordi Svensson her har forpasset en gunstig lejlighed til at give det nødvendige internationale oplæg til Sitzkrieg-periodens ejendommelige stormagtspolitiske spil. Vi savner her den dybe fortrolighed med kilderne, som iøvrigt præger Svenssons bog.

Som andre 9. april-forskere før ham har også Bjørn Svensson måttet arbejde under det handicap, som ukendskabet til de engelske og franske dokumenter giver. Det besværliggør en mere dybtgående motivanalyse bag de allierede planer mod Skandinavien, og det må naturligvis især sætte sit præg på et så generelt holdt arbejde som det foreliggende. Svensson tilslutter sig »provokations«-teorien, d. v. s. den opfattelse, at Hitler var fundamentalt interesseret i et neutralt Norden og først lod sig tvinge til Norge af det franske og engelske pres på den skandinaviske halvø. Han udtrykker det kort og klart: »Med hensyn til Norge var det ikke Hitler, men vestmagterne, der provokerede krigen. Danmark fulgte med i købet« (s. 14). Derfor ser han heller ikke den engelske mineaktion den 8. april som primært rettet mod malmtrafikken fra Narvik, men som en finte, der skal lokke tyskerne til. Svensson påpeger, at minerne ikke som annonceret blev lagt tre steder, men kun i Vestfjorden og det i så ringe et antal, at feltet ingen praktisk betydning havde. Endelig var aktionen i sig selv formålsløs, da isen i Østersøen var i opbrud, og de tyske malmleverancer fra de svenske østersøhavne dermed stod overfor at kunne genoptages. Hypotesen er frugtbringende, og den kan i hvert fald forklare Home Fleets ejendommelige manøvrer væk fra de norske farvande den 7. og 8. april. Heroin siger Svensson: »London og Paris var lige så velorienterede som Oslo og København. Men deres ønsker var andre end vore. De allierede havde ingen interesse i at få Hitler til at opgive sin aktion. Tværtimod. Det var den de håbede på. Det var den, der skulle tvinge nordmændene til at samtykke i allieret landgang i Norge« (s. 69).

Redaktør Svenssons egentlige forskningsindsats ligger imidlertid i den fremstillinghan giver af aprildagene i København med sideblik til begivenhederne i de andre nordiske hovedstæder og i det danske gesandtskab i Berlin. Hovedkilderneer bilagene til Den Parlamentariske Kommissions beretning, men Svensson har også kunnet supplere med utrykt kildemateriale hentet fra brevvekslingmed de implicerede. Man forstår godt, at forfatteren ikke har villet tynge sin fremstilling med et noteapparat, men man havde nu alligevel gerne set nogle henvisninger til netop disse nye indslag i forskerdiskussionen. Nu forsvinderde i teksten og unddrager sig dermed mulighederne for en vurdering. I centrum for Svenssons interesse står naturligt nok de advarsler som gesandtskabeteller rigtigere marineattachéen, kommandørkaptajn Kjølsen, fra den 4. april sendte hjem til regeringen i København. Det er Svenssons fortjeneste, at han påpeger, at varslerne var betydeligt vagere, end eftertiden har villet gøre dem til, og at det derfor var naturligt, at man på Christiansborg ønskede at se tiden an. Et stort detektivarbejde og megen skarpsindighed er også nedlagt i undersøgelsen af kommunikationen mellem de nordiske hovedstæder i aprildagene.Svensson sandsynliggør således, at den alarmerende melding som den 5. april nåede København fra den svenske efterretningschef Adlercreutz i virkeligheden stammede fra Danmark, og at den yderligere var baseret på et urigtigt grundlag. Han slutter: »Disse cirkelløb er karakteristiske for de hektiske

Side 286

aprildage, hvor alle gik rundt og advarede hinanden, hvorefter man havde
besvær med at finde ud af, hvad der var rygter, hvad der var gamle historier,
og hvad der kunne føje nyt i billedet« (s. 108-109).

Bjørn Svenssons indgående undersøgelser af grundlaget for efterkrigsårenes mange angreb på den danske regering har naturligvis med tiden ført til en stadig stærkere frontstilling mod regeringens kritikere. Det ser vi også i dette arbejde, hvor skytset i et afsluttende kapitel om Forsvar og Ansvar er rettet mod militæret for svigtende situationsbedømmelse og konduite den 8. april. Generalerne gik simpelthen i baglås psykologisk set, hævder Svensson, efter dagens mange deprimerende og opslidende kampe med regeringen. Det kan nu ikke være det sidste ord i den sag, og man må håbe, at et bredere kildegrundlag end det Svensson bygger på engang vil skabe en mere nuanceret bedømmelse af hærledelsens dispositioner. Forfatteren skylder os også endnu en virkelig dybtgående analyse af de førende regeringsmedlemmers situationsfornemmelse og deres motiver. Men hans bog er et vigtigt skridt frem imod en dybere forståelse af det der skete den 9. april. r., KTWPWwnT7I7