Den anden nordiske universitetslærerkonference om historiske metodespørgsmålblev afholdt på Voksenåsen udenfor Oslo i dagene 18.-22. juni 1966. Som konferencens hovedemne havde man denne gang valgt »historiens plass i samfunnsforskningen«, der blev behandlet i forelæsningsform og ved diskussioner.Mest generelt sigte havde de foredrag, professor Aksel E. Christensen, professor Birgitta Oden (Lund) og docent Sven Lundkvist (Uppsala) holdt, de to førstnævnte om problemerne ved udnyttelsen af historisk-statistisk materiale.Professor Christensen illustrerede den metodiske og kritiske proces med stof hovedsageligt fra øresundstoldregnskaberne og de hollandske notarialarkiver,medens Birgitta Oden koncentrerede sig om de problemer, de forskellige kildetyper rejser, og med de metodiske begrænsninger, som på den ene side generelle statistiske undersøgelser og på den anden side individualstudier pålæggerhistorikeren. Docent Lundkvists forelæsning beskæftigede sig særligt med

de tekniske bearbejdelsesmetoder, man betjener sig af i de løbende svenske
forskningsprojekter.

Mere specielt demonstrerede professor Sven Ulric Palme (Stockholm) ved en række konkrete eksempler anvendelsen - og dermed også de metodiske muligheder og begrænsninger - af interviews. Professor Knud Dahl Jacobsen (Oslo) behandlede brugen af modeller i historisk og samfundsvidenskabelig forskning, medens forskningsleder Stein Rokkan (Bergen) talte om data-arkiver i politiskhistorisk arbejde. Endelig redegjorde fil. lie. Bernt Schiller (Goteborg) i en kort og nøgtern forelæsning for opbygningen af undervisningen i kvantitativ metodik i Goteborg, hvor denne undervisning indgår i et obligatorisk kursus. Dette foredrag gav anledning til en livlig, overvejende pædagogisk betonet diskussion.

Ligesom forrige års konference i Århus røbede foredrag og debat på Voksenåsen det akute behov for gennemprøvelse af de historiske metoders rækkevidde og bærekraft. Diskussionerne synes ikke at kunne antaste de hævdvundne kategorier, men tjente - navnlig gennem de erfaringer, svenske historikere har høstet i forbindelse med de social-historiske forskningsprojekter - først og fremmest til belysning af de tekniske og kritiske problemer, anvendelsen af statistisk-historisk materiale rejser for historikeren. Især synes behandlingen af det generelle statistiske materiale at rejse visse tvivl, der nødvendiggør lokale eller individuelle dybdeboringer i meget stor udstrækning, før det almene stof lader sig udnytte forsvarligt. På den anden side synes data-behandlingen at bane vej for en langt bredere masse-bearbejdelse af materiale, end det hidtil har været teknisk muligt; men også denne metodik forudsætter stadig, at den grundlæggende tilrettelæggelse foretages individuelt af historikeren, der ligeledes selv må varetage kodningen af datamaskinen med stor kritisk og saglig omhu.

Som emne for næste års metodekonference, der skal afholdes i Stockholm, valgte man de metodiske problemer omkring opinionsdannelsesprocessen, et emne, der skulle byde mulighed for en både kronologisk og sagligt meget alsidig diskussion. K r,_{Amw ,n} TW.,,™«