Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 1 (1963 - 1966) 4

Holger Hjelholt

Side 523

Et halvt århundrede efter Karl Alnors »Die Geschichte der Verfassung und Verwaltung der Stadt Flensburg bis zum Jahre 1700« (1914) er der nu kommet en slags fortsættelse i flensborgeren, dr. Gert Sandhofers Flensburgs Stadtverfassung von 1700 bis 1848 (1964. 192 s. - Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins. Bd. 45). Tidsrummet kendetegnes ved absolutismens, centraladministrationens, indskrænkning af det kommunale selvstyre dels ved udnævnelse af kgl. embedsmænd: borgmester, politimester, bysekretær og dels ved udstedelse af forordninger og bestemmelser, der gik ud på at skabe ensartethed og lighed for loven i monarkiet. Mod tidsrummets slutning gives der ved »normativet« af 1833 for Flensborg »borgerskabet« en vis, begrænset indflydelse på valget af de deputerede til de 24.s forsamling.

Det er en fornøjelse at læse Sandhofers gode og klare, veldisponeredefremstilling. Af utrykt materiale bygger den naturligt væsentlig på arkivalierne i Flensborg byarkiv, men også arkivet på Gottorp og Rigsarkivet er benyttet. Såvel teksten som litteraturfortegnelsenviser udstrakt kendskab til såvel den pågældendedanske

Side 524

dendedanskesom tyske litteratur. Af den danske kommer selvsagt»Sønderjyllands
Historie« og »Flensborg Bys Historie« (I—11.
1953-1955) navnlig i betragtning.

Da en anmelder formentlig bør fremsætte et par kritiske bemærkninger, følger her to-tre små. At fattigforordningen af 7. sept. 1736 anføres som værende af 7. sept. 1737 (s. 151), er vel en trykfejl. S. 108 nævnes, at der var mange ansøgere til borgmesterstillingen i 1845, som kongen besatte med justitsråd G. F. Callisen. Havde det ikke været rimeligt blandt ansøgerne at have nævnt flensborgeren, professor i Kiel, Christian Paulsen? (se Flensborgeren, professor Christian Paulsens Dagbøger. Ved Knud Fabricius og Johs. Lomholt-Thomsen. 1946, s. 341 f.). - S. 80 omtales, at et reskript fra statholderen fra 1759 til Flensborg by - samt indfødsretsloven 1776-lagde hindringer i vejen for indvandring fra syd, »wåhrend den Einwanderen aus dem Norden [udh. af mig] keine Hindernisse in den Weg gelegt wurden«. Udtalelsen er urigtig, da de pågældende bestemmelser i hvert fald ikke hindrede »indvandring« fra Sydslesvig eller Holsten, der geografisk ikke kan omfattes af udtrykket »Norden«. Forf. kan her næppe have haft den grundige undersøgelse præsent, som Åge Bonde og Johan Hvidtfeldt har givet i »Flensborg Bys Historie«. 11, s. 149ff.: »Befolkningen 1720-1848«. Blandt de adskillige interessante bilag, der findes i Sandhofers bog, er for resten en opgørelse fra 1778 -i anledning af indfødsretsloven - over antallet af deputerede i hertugdømmernes byer, der var fødte udenlands (s. 178 f.). Men - som sagt - mine indvendinger er uden større betydning over for dette dygtige bidrag til monarkiets næststørste bys historie, »die Koniglich Dånemarkische Stadt Flensburg«.