I en vis tilknytning til professor Oswald Hausers »Preussische Staatsråson und nationaler Gedanke« fra 1960 står hans elev dr. Kai Detlev Sievers' undersøgelse »Die Kollerpolitik und ihr Echo in der deutschen Presse 1897-1901 (1964, 181 s. Samme forlag og bd. 47 i samme skriftrække som Sandhofers). Det er et udmærketsupplement til tidligere danske skildringer - Mackeprangs, H. P. Hanssens, Hans Lunds - af denne berygtede periode i preussiskNordslesvig-politik, idet Sievers har kunnet benytte de pågældendepreussiske emhpdsflrkivali>r og således skildret politikkenset indefra. Han har desuden givet et godt bidrag til Ernst Mathias v. Kollers karakteristik ved at følge hans løbebane før og efter hans virksomhed de fire år som overpræsident i provinsen

Slesvig-Holsten. Beklageligvis har han ikke kendskab til Troels
Finks bog »Ustabil Balance. Dansk Udenrigs- og Forsvarspolitik
1894-1905« (1961).

Sievers' bog er forsynet med flere illustrationer, således tre herlige billeder af Roller fra hans senere år. På det sidste, taget på hans 80-årsdag (8. juli 1921), ses han sammen med den lykønskende præsident Hindenburg. Også den socialdemokratiske overpræsident i Slesvig-Holsten sendte da sin lykønskning og konstaterede, at Roller i sin overpræsident-tid havde erhvervet sig »in alien Rreisen der Bevolkerung personliche Zuneigung und Verehrung«.

Det er ikke ganske det skudsmål, der er blevet ham til del i danske kredse, og Sievers blotlægger i enkeltheder de vilkårlige og umoralske tvangsmidler, som Roller-politikken brugte for at knuse danskheden. Men var Roller selv ophavsmand til denne, spørger Sievers. Det synes, som Sievers vil tillægge kejser Wilhelm II og hans augustenborgske gemalinde et hovedansvar her (se s. 62ff., 105 og 117). Et væsentligt ansvar tildeler han desuden landråden i Haderslev, dr. Mauve, der ret kort efter Rollers tiltrædelse forelagde denne en hemmelig betænkning med detaljerede forslag til bekæmpelse af »den danske agitation« (s. 49 ff.). Summarisk tør man vist sige, at de alle - kejser, embedsmænd og den tysksindede del af befolkningen i hertugdømmet - var »lige gode« om politikken. Overpræsidentens »stærke og ægte tyske politik« (s. 101) hilstes med jubel og bifald af næsten alle tysksindede, og Roller blev genstand for store ovationer.

Sievers tager nok bestemt afstand fra den »nationalistiske« politiks metoder. Hans fremstilling vil dog næppe tilfredsstille en dansk læser. Ved hans omtale af bladet »Itzehoer Nachrichten« (s. 117) støder vi på de gamle slesvig-holstenske klicheer om »statsretlige overgreb« og »befrielse fra det danske herredømme«. At 1864 og 1866 for den langt overvejende del af Nordslesvigs befolkning betød en tvangsindlemmelse i en fremmed stat, ses ikke klart. De danske aviser i Nordslesvig og Flensborg omtales til stadighed som »agitationspressen«, oppositions- eller protestpressen. Ved skildringen af festlighederne for Koller i Haderslev januar 899 (s. 103) siges, at »Haderslevs beboere« modtog ham med største glæde. Det kan dog kun gælde de tysksindede! S. 156 nævnes, at flertallet af beboerne i Rødding var dansksindede, men var de da ikke det i næsten alle nordslesvigske sogne - endda et større flertal end i Rødding.

Når det s. 11 hedder, at Preussen ophævede § 5 i 1879 -i
stedet for 1878 - må det være en lapsus. Peter Skau fra Bukshave
kaldes s. 102 for H. Skau. Den af Gustav Johannsen anførte ud-

talelse (s. 126) under debatten i den tyske rigsdag 1899 om udvisningerne, at han intet havde imod »private »Germanisierung« auf anståndige Weise«, må i hvert fald ikke forstås, som hyldede hun on SPdfltt

Som allerede nævnt, må Sievers' afhandling vurderes som et fortjenstfuldt bidrag til belysning af Kollerpolitikken. Den har endvidere det fortrin at være velskrevet, og den læses med den levende interesse, hvormed man som regel altid følger tider, fyldte med kamp og spænding. „ . p „it>lhn]t