»Gesellschaft fiir Flensburger Stadtgeschichte« har i sin skriftrække som nr. 16 udsendt et bind med titlen »Aus Flensburgs Geschichte« (Flensburg 1963). Dets indhold er en række bidrag særlig til det 18.s århundredes historie: nogle små artikler af den afdøde byhistoriker Christian Voigt, en større afhandling »Der Piptismns in Flensburg« af den danske præst i Satrup (Angel), H. F. Petersen samt som hovedstykke (50 sider) »Olaus Henrich Moller, ein Geschichtsforscher, Genealologe und Schulmann des 18. Jahrhunderts« af f hv. stadsarkivar dr. Otto Schtitt.

O. H. Moller (f. 1715, d. 1796) var søn af Flensborgs lærde rektor Johannes Moller (d. 1725), kendt som forfatter til det store værk »Cimbria Literata«, først udgivet af sønnen i 1744. Fra 1738 til 1749 opholdt O. H. Moller sig i København, hvor han 1744 udnævntes til honorær professor. Under Københavnsopholdet udgav han foruden faderens værk flere bd. af »Dånische Bibliothec«. I 1749 blev han rektor i Flensborg. Med utrættelig flid samlede han her genealogiske og historiske, navnlig byhistoriske efterretninger. Han udgav talrige skrifter og efterlod sig store samlinger, der nu beror flere forskellige steder. Også i Rigsarkivet findes saadanne. Moller valgtes nemlig i marts 1778 til korresponderende medlem af det året før oprettede kongelige danske genealogiske og heraldiske Selskab, hvis omfattende samlinger er havnet i Rigsarkivet. Selskabet sluttedes i 1810 sammen med det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Når det i Dansk Biografisk Leksikon (XVI, 1939, s. 26) og også anden steds siges, at Moller i 1776 blev medlem af omtalte Selskab, stiftet året efter (!), er det jo urigtigt. Dr. Schiltt undlader klogeligt at anføre årstal for optagelsen.

Dr. Schiitts meget velskrevne afhandling er både som levnedsskildring og som bidrag til tidshistorien fortrinlig. Vel er det først og fremmest flensborgske forhold, vi stifter bekendtskab med, men der er også meget om de lærdes virksomhed i hovedstaden og om tyske universitetsforhold. Man mærker i hele skildringen den overlegne og meget vidende historiker. At han har indgående kendskab til Flensborgs historie, er ikke underligt, og måske heller ikke, at han er ekspert i latin, nedertysk, dansk og højtysk. Men det bør nævnes.

Om Mollers håndskrevne samlinger siger dr. Schiitt et sted (s. 92), at forskellige af dem kun findes i koncept »und bereiten dårum dem unkundigen Leser einiges Unbehagen«. Mon ikke også andre? I hvert fald anfører S. selv (s. 74), at konen til en ven af M. mente: »Lat em ok en beten dytliker schriven, dat man et lesen Kan«.

Af den vurdering, som dr. Schiitt giver af »Cimbria Literata«, der omfatter forfattere fra Slesvig og Holsten, Hamborg og Lybæk (indtil ca. 1725), skal jeg anføre, at han - trods værkets uhandlelighed: 3 svære bd. - skriver: »Aber die Miihe lohnt sich, denn auch heute noch ist die »cimbria Literata« als Nachschlagewerk bei geschichtlichen Forschungen überåltere Autoren durchausbrauchbar und besonders der Sippen-und Familien-forscher wird das Werk mit Nutzen heranziehen«.

Med udgivelsen af »Gimbria Literata« fik Det kgl. danske

Videnskabernes Selskab straks efter sin stiftelse at gøre, sådan som det nævnes i Asger Lomholt: Det kgl. danske Videnskabernes Selskab 1742-1942. 111 (1960), s. 42 ff. Naar det her siges, at manuskriptet i flere år heniå hos familien, »indtil J. L. Hoistein blev opmærksom derpå« er dette i hvert fald for summarisk sagt og må nu suppleres med oplysningerne hos dr. Schiitt om O. H. Mollers virksomhed for udgivelsen. Bjørn Kornerups bemærkning(Dansk Biografisk Leksikon XVI, 1939, s. 24), at den ældre broder Bernhard »skulde have forestået trykningen«, synes også delvis at bero på en dog forklarlig misforståelse (sml. Schiitt, s. 74). „ . r „Mhnlf