Der foreligger egentlig overraskende få undersøgelser, navnlig
af moderne tilsnit, over munkeordner og klostre i middelalderens
Danmark. Om johanniterne, der her først og fremmest var repræsenteretaf

senteretafklostrene i Antvorskov og Dueholm, har vi praktisk taget intet udover Oluf Nielsens kyndige udgave af Dueholms brevbog, forsynet med en orienterende indledning af P. G. Thorsen.Det var således omtrent jomfruelig jord, arkivar Thomas Halt Olsen opdyrkede, da han i 1957 indledte undersøgelser af denne ordens historie. Som forarbejder til en monografi om johanniterneforetog han omfattende og åbenbart meget givtige studier i ordenens arkiv, som siden evakueringen af Rhodos har befundet sig på Malta. Det er dybt beklageligt, at disse arbejder blev afbrudtved Thomas Hatt Olsens altfor tidlige død, men omvendt vel dog en trøst, at hans studier allerede var så vidt fremskredne, at et efterladt manuskript har kunnet udsendes: Dacia og Rhodos. En studie over forholdet mellem Johannitterstormesteren på Rhodos og prioratet Dacia i de 14. og 15. århundreder med særligt henblik på Juan de Carduna's visitation (-1476). (Kbh. 1962. - 109 sider).

Fra Thomas Hatt Olsens side var denne afhandling tænkt som en forstudie til aflastning af den monografiske fremstilling af johanniterne i prioratet Dacia (d.v.s. Skandinavien) med sit tyngdepunkt i behandlingen af ordenens lokale organisation og historie. Med kendskab til den internationale litteratur om emnet og til ordenens generelle struktur og funktioner behandler han i den foreliggende bog fortrinsvis de danske johanniters forbindelsermed ordenscentret og stormesteren, der fra 1310 residerede på Rhodos, og det er i virkeligheden lykkedes at klarlægge hovedliniernei disse relationer først og fremmest på grundlag af materialetfra ordensarkivet. To tråde løber stadig gennem disse forbindelser,de danske johanniters organisation, der var vanskelig at lægge i faste rammer allerede på grund af de store afstande, og opkrævningen af de pengeydelser - ordinære som ekstraordinære-, som prioratet blev pålagt. Med hensyn til organisationen greb stormesteren ind i 1320, omtrent samtidig med og sikkert foranlediget af kongeskifterne i Norden, men uden at resultaternehelt kan klarlægges. Først i det 15. årh. nåede man et varigt arrangement; 1434 opnåede ordenen en nedsættelse af sine ordinæreydelser, og i 1460'erne tillige en vis administrativ selvstændighed,som man kunne fristes til at parallellisere med de øvrige ordeners forhold til pavestolen under den spirende nationalkirkedannelse.På den anden side stillede Rhodos-organisationens voksende økonomiske vanskeligheder - navnlig da man efter Konstantinopels fald 1453 kunnp forudse tyrkiskp nngrph på øen - stadigt mere presserende krav til ekstraordinære ydelser fra ordensprovinserne, ydelser som det danske priorat åbenbart har haft vanskeligt ved at udrede; af brevvekslingen herom fremgårdet,

gårdet,at en af grundene til den danske provins' ringe ydeevne var den, at ordenens medlemstal lå i overkanten af, hvad klostrenesøkonomi kunne bære. Både det organisatoriske og det økonomiskeelement synes at være indgået i den allerede nævnte ordning - måske en kompromisløsning -, som den spanskfødte visitatorJuan de Garduna, bailli af Majorca, gennemførte i 1460'erne.

De foreliggende studier giver således allerede værdifulde resultater; Thomas Hatt Olsens bog af klarer sikkert i det væsentligste udtømmende denne side af de danske johanniterklostres historie. Enhver af hans studiefæller ved universitetet vil mindes ham trods hans ydre reservation for hans imponerende og præcise viden, der også præger det fremlagte arbejde. Det er ikke blot en smuk gestus, at en række af hans kolleger ved Rigsarkivet har gennemført publiceringen af dette manuskript; bogen har fuldtud sin berettigelse i sig selv, og den vidner tillige om et grundfæstet og redeligt arbejde, der kun blev afbrudt i utide.