Dansk Historisk Fællesforening har gjort ikke alene foreningens medlemmer, men ogsaa de mere lærde historikere en stor tjeneste ved 1961 at genudsende R. W. Bauers Calender for aarene fra 601 til 2200 efter Chrisli Fødsel i fotografisk genoptryk. Denne kronologier et tjenligt hjælpemiddel for nordiske historikere. Den har, siden den udkom i 1868, ikke fundet afløsere. Den rækker da ogsaa til almindelig brug og kan, da den overvejende anvender dansk sprog, bruges af ogsaa den ikke latinkyndige. Tavlerne udmærker sig ved stor overskuelighed. Naturligvis har latinen ikke ganske kunnet elimineres. I tavlerne drejer det sig dog hovedsagelig om, hvad enhver kirkegænger er fortrolig med. Det hænder, at man ikke forstaar hvilke kriterier underdirektøren for orlogsværftethar brugt som rettesnor for valget mellem dansk og latin. Ud for 29. september i tavlerne, — i mange lande en vigtig termin

og betegnelsen for indgangen til aarets sidste kvartal — staar der »St. Michael«. Her forekommer det mig, at forf.s valg burde have staaet mellem den fordanskede form »Mikkelsdag« og »(st.) Michael archangel«. Det sidste gengivet i forkortet form. Man spørger ogsaa sig selv hvad forklaringen kan være paa, at der ud for 11. november staaer »Morten Bisp«. Den sproglige danske form er i nutiden »Mortensdag«. Vigtigere end at kunne udlæse af tavlerneat den populære »Morten« eller »Martinus« havde været biskop, havde vel været at kunne læse at han var ophøjet til helgen efter sin død. Modsat maatte det nok i det første tilfælde være at faa at vide, at vi her havde at gøre med denne meget vigtige rkeengel.En figur i ensemblet. — Pudsigt er det, at forf. i alle tavlerne har medtaget ikke alene den nu omstunder stadig fremtrædende oktober flyttedag, men tillige den nu halvt glemte april flyttedag. Disse flyttedage var vel paa Bauers tid en moderne foreteelse. Det faaer en til at gisne om hvilket publikum han henvendtesit værk til. Man finder ikke at de passer i selskabet.

Man blader derefter frem til »Alphabetisk Fortegnelse over Fest- og Helligdage, de hyppigst forekommende Helgendage samt Navnene paa visse Dage i Aaret« (s. 128^—170). Her genfinder vi vore yndlinge fra tavlerne. Paa s. 154 først »Michael archang. eius dedicatio, St. Mikkelsdag, Mikkelsmisse . . . 29. Sept.« og længere nede i samme spalte efter »Midfaste« m.m., »Mikkelsdag . . . 29. Sept.« Neden under er her tilføjet »old Michaelmaesday i England 11. Octb.« Man spørger sig hvorfor denne oplysning ikke er tilføjet første artikel. Ogsaa hvorfor der ikke efter »Mikkelsdag« blot staaer »se Michael etc.« —- Grotefend angiver i øvrigt 16. oktober og ikke 11. oktober formodentlig sigtende til det samme. Helgenen og biskoppen Martinus finder vi s. 155 i »Fortegnelsen« under »Mortensdag, Mortensmesse, Martinus ep. . . . 11. Nov.« Muligt kan den uøvede fare lidt vild ved mangelen paa krydshenvisninger og den forskellige sprogbrug i »Calender« og »Fortegnelse«. Men kan der end rettes indvendinger mod dette gamle værk, saa er dets fordele store. Først og fremmest kan det bruges af de mange, der ikke mestrer latinen, og derfor vil have svært ved at finde sig til rette med »Grotefend, Zeitrechnung, Taschenbuch«, der i øvrigt ogsaa er udsendt i ny udgave.

Dansk Historisk Fællesforening har paa et nærtstaaende omraadeogsaa udvist et priseligt initiativ. Den har i 1962 udsendt Herluf Nielsen Kronologi, 89 sider. Den dygtige medredaktør af »Diplomatarium Danici« har i en række korte kapitler givet en højst værdifuld indførsel i denne vigtige hjælpevidenskab. Der gives besked om solaaret, paaskeberegningen, betegnelser for

aaret, aarets begyndelse, aarets opdeling, kalenderreformen etc. Væsentlige værker omtales i det indledende afsnit. Det er en vægtig og vigtig indsats som er gjort med udsendelsen af disse to værker. Den ogsaa i de historiske hjælpevidenskaber særdeles velbevandrede formand i fællesforeningen bør have sin del af æren og takken for det initiativ der her er taget. . j? >