Cand. mag. Liss Davidsen har for »Institut for Dansk Kirkehistorie« udgivet »Krigerliv og Bondesind. Erindringer fra Treårskrigen af møller Peder Christensen« (G. E. C. Gad. 19(52. 216 s.). Initiativet til denne udgave toges af afd. dr. phil. Lis Jacobsen, hvis mand, religionshistorikeren J. P. Jacobsen var søn af møller P. Christensens krigskammerat og gode ven Hans Jacobsen på Salemgård (Sindbjærg s., Nørvang h.). Der er bevaret en række breve (1850-66) til denne fra P. Christensen. De er trykt som tillæg til »erindringerne«, og det må være disse, der har fået det kirkehistoriske Institut til at interessere sig for udgaven. Begge vennerne var troende kristne, hørte til blandt de »stærke jyder fra Øster Snede«, men i 1850 fik P. Chr. i Vartov syn for Grundtvigs »glade kristendom«. De nævnte breve har Liss Davidsen kommenteret med redegørelse for deres islæt af bibelord og salmevers.

Møllerens »Erindringer fra Treårskrigen« er først nedskrevne et halvt hundrede år senere, men - som udgiveren bemærker - de har sikkert mange gange i dette tidsrum udgjort underholdning for ventende møllegæster! De læses med megen fornøjelse og virker friske og pålidelige. Man skal selvfølgelig ikke i dem søge oplysninger om felttogets gang, men de fortæller os om, hvordan en bondesoldat så på krigen, om hans villighed til at hjælpe med landbruget, hvor han kom i kvarter, om forholdet til befalingsmændene - af disse gives stort set et sympatisk indtryk - og om har.s syn på modstanderen, slesvig-holstenerne, og dennes ærlige begejstring for »æ sag« (die Landessache, drømmen om et Slesvig- Holsten, hvor tyskheden sad i højsædet). Den slesvig-holstenske »fanatisme« f. eks. i Åbenrå og i Slesvig har gjort indtryk på P. Chr. såvel som de dansksindede flensborgeres offervilje over for de i Istedslaget sårede: »Fra Vind-Møllen til Flensborg . . . stod de gode flensborgcr' i 2 tætte rader, og gav os alt mulig til vederkvægelse« (s. 125).

Udgaven er af Liss Davidsen forsynet med en god, længere
indledning, hvori dog nogle små unøjagtigheder findes. Når der
i registeret ved landsbyen Jagel anføres, at den ligger i Haddeby s.,

Krop h. (der står ved en trykfejl Krog h.), burde det samme være
anført ved Lottorp og Geltorp, medens registeret her kun har
Slesvig.

Mon der ikke s. 96 1. 15 skal læses »en Andens Nærværelse« i st. f. »en Aandens Nærværelse« og s. 97 1. 5 »det 3dc Saar« i st. f. »det Bde Saar«? I erindringernes slutning omtales, at P. Chr. var indkvarteret hos en madam Seist(?) i Åbenrå, og det siges, hun viste ham et billede af »provisorkongen« (s. 160). Udgiveren har ingen kommentar hertil. Jeg vilde efter sammenhængen mene, at »provisorkongen« er preusserkongen (læsefejl?).