Hovedvanskeligheden ved at tolke og tidsfæste overgangen fra oldtid til middelalder består i at bestemme de kriterier, der afgør og karakteriserer denne perodisering. Til den allerede svulmende litteratur om dette emne foreligger et nyt bidrag fra amerikansk side i Wm. C. Bark: Origins of the Medieval World. (Stanford Studies in History, Economics and Political Science XIV, Stanford University Press 1958, xi -4- 162 sider).

Allerede indledningsvis fastslår forfatteren, at han har valgt den noget übestemte titel, fordi hans mål er analytisk og ikke deskriptivt. Det gor naturligvis ikke bogen mindre pretentios, og selvom den får sin berettigelse netop af denne grund, opfylder den næppe forventningerne. Det skyldes blandt andet, at dens kritik og dens fortolkning trods hensigten ikke danner nogen organisk helhed. Diskussionen af forgængernes opfattelser fylder urimeligt og foregår for ofte på andres autoritet. Særligt forstemmende virker forfatterens opgor post festum med Henri Pircnne¹.

Wra. Barks egen fortolkning nærmer sig selv det uhistoriske ved sin personligt prægede betoning af det nybrud, folkevandringsfolkenes teknologiske standard fører med sig efter kejsertidens stagnation. Dette aspekt, som iøvrigt f. eks. også Lynn White har beskæftiget sig med², er vel korrekt, men næppe tilstrækkeligt sikkert placeret i sin tidsmæssige sammenhæng. Den tidligste middelalders tekniske udfoldelse har jo først og fremmest sin betydning i den store rydningsproces og i skabelsen af de militære elementer af det feudale samfund. Hvad der derimod straks har mindre interesse, er forfatterens — sikkert stærkt tidsbetonede — overbevisning om, at den klassiske oldtids forfald følgelig ikke er noget beklagelsesværdigt fænomen.

---

1 Er det iøvrigt helt berettiget at hævde (s. 4), at forskere som Marc Bloch, Alfons Dopsch, Gunnar Mickwitz, Michael Hostovtzeff og Henri Pirenne, der stærkest har taget til orde mod det traditionelle syn, fortrinsvis har virket nedbrydende uden at opbygge nogen ny løsning?

2 Lynn White: Technology and Invention. (Speculum XV (Cambr., Mass. 1940)), som Bark iovrigt ikke citerer, men hvis grundsyn kan minde om hans.