Bibliografiske hjælpemidler er en nødvendighedsartikel for moderne,historisk forskning, og paradoksalt nok hører Islams historie, skønt et fremmedartet og vanskeligt tilgængeligt området, til de bedst dækkede i denne henseende. De ældre bibliografier — V. Chauvin: Bibliographie des ouvrages arabes (1892) og D. G. Pfannmuller: Handbuch der Islamlitteratur (1923) — er nu ganske

forældede, men er efterhånden blevet afløst af nyere og mere tidssvarende. Af ganske særlig betydning er det, at der også foreligger moderne, ræsonnerende bibliografier. Man kan her nævne B. Spuler og L. Forrer: Der vordere Orient in islamischer Zeit (Bern 1954), der dog kun dækker litteraturen fra 1937 til 1954. Den übetinget bedste orientering giver den nu afdode, franske orientalistJean Sauvaget i sin Introduction å l'histoire de I'Orient musulmane (Initiation å I'lslam I, 1946), og navnlig denne bogs anden udgave (Paris, 1961), der er besørget af Sorbonneprofessoren Claude Cahen. Om begge disse værker gælder det, at de ikke først og fremmest er anlagt filologisk, mon historisk, et vidnesbyrd om den nyorienteringaf islamstudiet, der er under udformning. Sauvaget- Cahens introduktion vil formentlig normalt være at foretrække, både fordi den ikke som Spulers og Forrers er tidsmæssigt begrænset, og fordi den er langt bredere anlagt. Navnlig i den seneste udgave har Claude Cahen stadig — kritisk, sobert og myndigt — forsøgt at kæde sine litteraturhenvisninger ind i den historiske sammenhængog i den videnskabelige diskussion; forskningens viden og de mangler, den stadig lider under, fremhæves altid. På den anden side vil man, når man sammenholder de to udgaver af den franske introduktion, næppe undgå at bemærke, hvor store fremskridt udforskningen af det islamiske samfunds historie har gjort i det mellemliggende tidsrum¹.

Til en foreløbig orientering om den moderne islamforsknings standpunkt og problemstillinger er Sauvagets og Cahens introduktionutvivlsomt det bedst egnede hjælpemiddel. Vil man drive specialundersøgelser, er den derimod ikke tilstrækkelig. Speciallitteraturen,først og fremmest tidsskriftlitteraturen er aldeles uoverskuelig. Nogen vejledning vil man kunne få gennem de førende tidsskrifters løbende bibliografier, grundigst naturligvis i den tyske Orientalische Litteraturzeitung, og på særdeles kyndig måde også i det franske Revue d'Etudes Islamiques, der årligt helliger den løbende litteratur et helt hefte. Nogen samlet oversigt over tidsskriftartikel-bestanden giver ingen af disse bibliografier selvsagt; de kan kun tjene til at holde sig å jour med forskningen. En udtømmende bibliografi foreligger dog også, udgivet af The School of Oriental and African Studies i London i Index Islamicus 1906^—5'5. A catalogue of articles on Islamic subjects in periodicals and other collective publications, compiled by J. D. Pearson (Cambridge1958).

---

1 Konkrete fejl eller misforståelser - som f. eks. når Frantz ftuhls værk om Ali gores svensk - forekommer sjældent og er næppe af nogen betydning. En mangel er det derimod ved den anden udgave, at den udelader Sauvagets forkortelsesliste.

bridge1958).Værkets uhyre omfang — det optager i alt ca. 26.000 titler — er i sig selv et vidnesbyrd om islamforskningens frodighed; om man vil, kan man more sig med at regne ud, at der i det halve århundrede, værket dækker, må være fremkommet gennemsnitligt ca. 520 artikler årligt, i de senere år snarere betydeligtmere. Det er indlysende, at der bag publikationen ligger et uhyre indsamlingsarbejde, der er gennemført omhyggeligt og ganske kyndigt; det er næppe meget, der er undsluppet Mr. Pearsons opmærksomhed¹, og bogens berettigelse ligger først og fremmest netop i dens udførlighed.

På den anden side stiller en sådan bibliografi langt større krav på et rationelt arrangement end arbejder af denne art normalt vil gøre; den, der benytter bogen, vil forvente at kunne få et nogenlunde samlet og udtømmende overblik over behandlingen af det emne, han beskæftiger sig med, et enkelt eller et par steder i bogen. De specielle systematiske krav skyldes ganske simpelt at det islamiske samfund fra første færd har kædet stat og religion sammen til en uopløselig enhed; religionen er og har altid været en fundamental bestanddel af det islamiske samfunds sociale og politiske struktur. Denne omstændighed komplicerer eller umuliggør på forhånd en systematisering af materialet, og Mr. Pearson har — skønt opmærksom på vanskeligheden — ikke undgået inkonsekvenser, undertiden endda ret alvorlige. Han har forsøgt at råde bod på manglerne ved en sjældent udførlig indholdsfortegnelse og ved — desværre ret summariske — krydshenvisninger. Det er muligt, at et indeks over arabiske personnavne og en eller anden form for sagindeks kunde have afbødet nogle af manglerne; det alfabetiske forfatterindeks, der afslutter bogen, giver i hvert fald ingen hjælp. Som helhed giver denne bibliografi dog et ganske fyldestgørende arbejdsredskab, men dets benyttelse kræver omhu og tålmod.

---

1 Deter hensigten, at denne bibliografi skal følges op af regelmæssige fortsættelser hvert femte år.