En adelig jordebog opregner efter sit formål oftest kun godsets
fæsteafgifter i monoton rækkefølge. Kun undtagelsesvis sker det,
at denne begrænsning overskrides f. eks. ved løbende notitser

om restancer eller om fæsterskifter eller ved korte oplysninger om ejerens adkomst til den pågældende jord, tilføjelser, der naturligvisgiver jordebogen en ganske særlig værdi. Dette er netop tilfældet med den velkendte svensk-finske adelsmand, Ivar Flemingsjordebog, som arkivråd John E. Roos har udgivet for det finske rigsarkiv (livar Flemingin maakirja (Lisici Suomen historiaanVI) = Iver Flemings jordebok (Bidrag till Finlands historia VI), Helsinki 1958. — 20 + 159 sider). — Jordebogen publiceres på grundlag af det originale håndskrift, som — uvist hvordan — er kommet i Linkopings stifts- och landsbibliotek, og udgaven opfylder alle moderne, editionstekniske krav. Jordebogen giver en detailleret fortegnelse over Ivar Flemings udstrakte besiddelser i Sydvestfinland, og selvom den ofte er benyttet i forskningsøjemed,bringer den utvivlsomt mange vigtige personal- og agrarhistoriskebidrag til denne egns historie fra slutningen af det 15. århundrede og frem til 1580'erne. Som manuskriptet foreligger må det være affattet af den samme skriverhånd — som det ikke er lykkedes at identificere sikkert — omend i flere tempi. Det synes i sin oprindelse at bygge på optegnelser, som måske skyldes Ivar Fleming selv, men jordebogen er siden stadig ført å jour indtil 1585 med notitser om godserhvervelser, adkomsthjemmel, domme, gældsforhold etc.

For dansk historie har Ivar Flemings jordebog den specielle interesse, at den flere steder afspejler Søren Norbys plyndringer langs den finske kyst i 1522. Sundholm Hovedgård, der var godskompleksets centrum, blev offer »for iwternas regementz«, næppe blot fordi dets beliggenhed fristede, men sikkert også fordi netop Ivar Fleming tog meget aktiv del i opgøret med Christiern ll.s tilhængere i Sverige. Sundholms arkiv med dets adkomstbreve, domme og andre dokumenter gik tabt ved denne lejlighed, men også godsets egne tjenestefolk synes at have udnyttet den gunstige lejlighed til at berige sig på hr. Ivars bekostning (se f. eks. s. 65 og 95). Anlægget af en ny jordebog og en rekonstruktion af besiddelsesforholdene har derfor været en uomgængelig nødvendighed og måske også den første tilskyndelse til den jordebog, vi nu kender, eller til dens forlæg.