Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 6 (1960 - 1962) 1

E. Ladewig Petersen

Side 711

Dannelsen af det latinske kejserrige i Byzans i 1204 banede vejen for de seldjukiske tyrkers varige erobring af Lilleasien med sultanatet i Konya som centrum. Dette såkaldte Rum-sultanat2 nød som udløber af seldjuk-sultanatet i Baghdad høj anseelse og spillede også en vis rolle i den senere korstogstids politik, selvom det aldrig blev nogen betydelig magtfaktor af samme størrelsesordensom



2 Rum er arabernes normale betegnelse for Byzans, naturligvis afledt af »Rom«.

Side 712

ordensomden omtrent samtidige Mamluk-stat i Ægypten; dets
varigste betydning ligger utvivlsomt i, at Lilleasiens definitive
islamisering tinder sted under dets auspicier.

Som helhed er vi særdeles slet underrettet om Rum-sultanatets og Lilleasiens historie i denne periode, 13. årh. Til de fyldigste kilder hører hofhistorieskriveren ibn Blbl's såkaldte seldjuk-krønike, der dækker perioden 1192 1280, Rum-sultanatets glansperiode. Denne tekst har længe været kendt af islamforskningen forsåvidt som den blev publiceret i 1902 efter en noget afkortet afskrift af den hollandske orientalist M. Th. Houtsma i hans Recueil de textes relatifs å l'histoire des Seldjoucides. På den anden side kommer man ikke bort fra, at denne krønikes betydning som kilde for korstogenes historie længe har gjort en oversættelse ønskelig. Efter lange og utvivlsomt møjsommelige forarbejder — hvorunder også indsamlingen og bearbejdelsen af et langt større håndskriftmateriale end Houtsma rådede over — foreligger en sådan nu, udført af den østrigske orientalist Herbert W. Duda — Die Seltschukengeschichte des ibh Bibi (København, 1959). Som arbejdsgrundlag for fremtidens forskning er denne udgave mønstergyldig og antagelig definitiv. Indledningen meddeler de få data, vi har om ibn Bibi og redegør omhyggeligt for tekstoverleveringen. Oversættelsen forekommer mig beundringsværdig; det har næppe været nogen misundelsesværdig opgave at omsætte ibn Bibi's monumentale svulstighed, der allerede stødte samtiden, til forståeligt sprog1. Dudas oversættelse ledsages af et betydningsfuldt noteapparat, der foruden tekstkorrektiver indeholder omfattende realkommentarer — resultaterne af de topografiske og historiske detailundersøgelser, oversættelsesarbejdet har foranlediget Duda til.

Værdien af ibn Bibi's historieskrivning ligger først og fremmest i dens farvestrålende skildring af Rum-sultanatets andel i 13. årh.s politik og det indblik i Konya-hofTets indholdsløse, omend intrigefyldte tilværelse, den giver os. Hvor stor krønikens troværdighed er, vil det derimod endnu være vanskeligt at afgøre; at ibn Bibi for sidste halvdel af det tidsrum, han skildrer, er samtidig, garanterer os jo hverken pålidelighed, eller at han bygger på egne eller andre samtidiges erfaringer. Forventer man derimod efterretninger om Lilleasiens islamisering i ibn Bibi's krønike, vil man blive skuffet. I denne henseende giver hans arbejde — som det vel var at forudse — højst nogle bemærkninger en passant, men ingen virkelig vejledning. .



1 Duda har af denne grund foretrukket den afkortede tekst, som også Houtsma benyttede, og som allerede har skåret de værste uhyrligheder fra.