I anledning af professor og statsarkivar i Zurich Anton Largiadérs 65-års fødselsdag, der i Schweiz betyder afsked fra sit embede, har hans »venner, kolleger og elever« udsendt et meget smukt festskrift »Archivalia et Historica. Arbeiten aus dem Gebiet der Geschichte und des Archivwesens«. (1958. Verlag Berichthaus Ziirich. 353 sider). Largiadér vil være kendt af deltagere i historikernes internationale samarbejde, i hvis bureau han i adskillige år sad som kasserer. Han har skrevet et to binds værk »Geschichte von Stadt und Landschaft Ziirich« (1945) og talrige afhandlinger om arkivvæsen og diplomlære. Som forsker og menneske er han samvittighedsfuld og tiltalende, hvorom festskriftet også tydeligt bærer vidne.

Festskriftets indhold er delt i tre grupper: »Archive im allgemeinen«,»tiber schweizcrische Archive« og »Auswertung der Archive«. 1. gruppe indeholder kun 2 afhandlinger. Professor Hans Nabholz har skrevet »Zur Frage der Wirtschafts- und Kulturarchive«og professor K. S. Bader om »Archiv und Rechtsgeschichte«. Begge stykker er af almindelig interesse for arkivmænd. I den sidste slås der og med grund til lyd for, at retshistorisk viden bør indgå i arkivarernes uddannelse. — De allerfleste afhandlinger i de to andre grupper vedrører specielle schweiziske emner, en enkelt dog italiensk historie: »Die grossen italienischen Quellenpublikationendes 18. und 19. Jahrhunderts und ihre Auswirkungenauf

genaufdas Risorgimento« og en anden tysk historie. Den sidste: »Die Yoraussetzungen des geschichtlichen Yerståndnisses Bismarcks«skyldes professor Leonhard von Muralt, Ztirich, og fremtrædersom et defensorat for den store tyske statsmand. Afhandlingen(17 store sider) indeholder mange træffende og rigtige bemærkninger,men fyldestgørende forekommer defensoratet mig ikke.