Dr. Thomas Otto Achelis, der i årene 1910_—24 var lærer ved Haderslev lærde skole og er forfatter til bogen »Haderslev i gamle Dage« I—III^—II (se H. T. 10. rk. I, 125 ff.), men som nu er bosat i Kiel, har udgivet et større værk: i>Geschichte des Corps Holsatia in Kiel 1813_—1936. Ein Beitrag zur schleswig-holsteinischen Landesgeschichte« (Kiel. 1957). Achelis' fremstilling fylder 233 sider. S. 229 skriver han: »Så, nu skulde det egentlig være slut for autor, sætter og læser!« Der følger dog som sagt endnu nogle sider, og yderligere ca. 90 sider bilag! Som tillæg giver Ernst- Siegfried Buresch på 75 sider en summarisk skildring af »Die Entstehung der Corps und Burschenschaften und ihre Zeit«, d. v. s. tiden frem til 1818, der var fødselsåret for »Deutsche Burschenschaft«.

Som undertitlen siger, giver denne fremstilling af et kielsk studenterkorps' vekselrige historie frem til nazismens opløsning af studenterkorpsene også visse bidrag til oplysning om stemninger og forhold i hertugdømmerne. Dr. Achelis' grundige viden om person- og lærdomshistorie og hans klassiske dannelse kommer til fuld udfoldelse — såvel som hans forkærlighed for vidtløftige anmærkninger, hvori han — måske i en lidt fjern forbindelse med emnet — anbringer en del af sin lærdom og korrektiver til andres værker med den indledende bemærkning: N. N. tager fejl . . . Værket er udstyret med talrige billeder, og det efter verdenskrigen genopstandne korps har al ære af det — som af andre nyere bidrag til dets historie.

Med tysk studenterliv forbindes vel som regel forestillingen om drik og dueller. Denne rokkes ikke just ved A.s beretning. »Tørsten, skriver han s. 64, var i Kiel på grund af søklimaet, som på andre universiteter af andre grunde, meget stor«. »Det skortede ikke korpsbrødrene på steder, hvor de kunde slå deres tid ihjel, slukke deres vældige tørst og forbruge deres fædres penge!« (s. 67). Da man efter treårskrigen genoprettede korpset i 1855, fremkom-

mer skikken med »Friihschoppen« (s. 110, sml. 81), hvorved den ganske dag kunde tilbringes med drik. Hvad studenterne kunde begå af uhumskheder under alkoholens indflydelse, får vi et eksempel på s. 185, hvad der i 1912 bevirkede, at universitetet suspenderede korpset i 4 semestre. — I korpsets senere tilværelse spillede sport, navnlig sejlsport, dog også en rolle (se s. 203). Om de lag, hvorfra korpset rekruteredes i tiden til 1895, bemærkes (s. 143), at en eneste gang forekommer en skolelærers søn, men repræsentanter for arbejdernes opadstræbende stand vil man forgæves søge blandt medlemmernes fædre.

Når Buresch (s. 354) kalder Slesvig og Holsten tyske hertugdømmer og Tyskland deres fædreland, »tager han fejl«. Det er selvsagt givet, at Achelis er bedre inde i historien. Men hvordan vil han kunne forsvare en udtalelse som den s. 15: »Dånische Gesetze galten nicht in den Herzogtumern«? S. 132 omtaler han selv Jydske Lovs gyldighed i Sønderjylland. Hans udtalelse (s. 120) om, at 1864 skar det bånd over, der i over 4 århundreder havde forbundet Slesvig og Holsten med det nordiske rige, er i hvert fald heller ikke korrekt eller udtømmende m. h. t. Slesvig, der fra historiens gry var en del af Danmark.

Om Kiel-studenternes politiske holdning før det danske monarkis opløsning indeholder bogen adskilligt. I 1848 sluttede de sig så godt som alle med ungdommens begejstring til revolutionen (s. 90). Herlige stunder oplevede de i dagene før slaget ved Bov under indkvarteringen i Flensborg: »Den forholdsvis rige handelsstad bød på mange slags nydelser og fandt de unge fædrelandsforsvarere meget tilbøjelige til at nyde i fulde drag«, (s. 92). Ved Bov-slaget faldt de fleste af studenterne i dansk fangenskab. Når A. skriver (s. 95): »erst lange nach dem Wafienstillstand von Malmo (26.8.1848) wurden wenigstens die meisten von ihnen aus der Kriegsgefangenschaft entlassen«, tager han fejl. De løslodes i begyndelsen af september, og medens Danmark strikte opfyldte våbenstilstandens bestemmelser, misligholdtes den i hovedsagen af Tyskland.

Et i dansk historie kendt navn, helstatsmanden Carl Moltke, var også medlem af »Holsatia«. A. kalder ham (s. 83) urigtigt »svoger« til Fritz Reventlou, der sluttede sig til oprøret. Reventlou skrev sig, som A. rigtigt bemærker (s. 43), sådan i modsætning til broderen Ernst Reventlow. Registeret bytter drilagtigt nok om på de to skrivemåder.

Der kunde vel anføres nogle flere eksempler på fejltagelser.
Men rimeligere er det til slut igen at fremhæve, hvor meget værdifuldtder
i Achelis' så grundige og levende fremstillede værk kan

hentes også til dansk historie. Værket vidner om forfatterens
utrættelige samlerflid og intense optagethed af ægte lærdom.