I det sidst udkomne bind af Zeitschrift der Gesellschaft Jiir Schleswig-Holsteinische Geschichte (80. bd., 1956) har dr. Hans Haupt, lærer og bibliotekar ved skolen Christianeum i Hamborg- Altona, offentliggjort en afhandling om »Das Leonora-Christina- Manuskript des Christianenms in Hamburg-Altona«. Det er originalmanuskriptet til Leonora Christinas franske selvbiografi, hvorom jeg skrev her i tidsskriftet 1954 (11. rk. IV, 367 ff.). Manuskriptet or i november 1955 blevet købt af redaktor Henry Ilellsen og således nu kommet tilbage til Danmark. - Af indholdet i Haupts artikel er der bl. a. grund til at anføre, at han har fået undersøgt alderen på det brugte papir (ca. 1670), og at han ved henvendelse til bibliotekar Kåre Olsen, Det kgl. Bibliotek, har fået oplyst, al det, som jeg betegner (s. 371) som et slags titelblad (fra senere lid) til manuskriptet, skyldes Hans Gram. Min angivelse af manuskriptets »71 beskrevne sider, titelbladet ikke medregnet« korrigerer Haupt til 69V2, idet jeg fejlagtig netop har medregnet titelbladet. Haupt tager endvidere afstand fra min »med alt muligt forbehold« fremsatte hypotese (s. 371), at den østrigske legationssekretær i København Franz Leopold von Metzburg kan have haft noget at gøre med manuskriptets forsvinden fra Det kgl. Bibliotek. Egne oplysninger om, hvordan manuskriptet er havnet i Altona, hvor det i hvert fald befandt sig ca. 1850, ser Haupt sig desværre ikke i stand til at give. — Jeg skal i denne forbindelse nævne, at det af mig s. 369 omtalte manuskript i fru Andrups eje senere er købt af Det kgl. Bibliotek.

Af »Zeitschrifts« øvrige indhold vil man med interesse læse nekrologerne over professor Otto Scheel (d. 13. november 1954) og over »Rechtsanwalt«, dr. Otto Kåhler (d. 26. januar 1955), hvilken sidste af det slesvig-holstenske ridderskab var valgt til »landsyndikus«og sekretær for den »Fortwåhrende Deputation«. Af bindets afhandlinger udmærker professor Alexander Scharff s undersøgelseaf %Die Verfassungspetition der Stadt Flensburg vom 24. Dezember 1816« sig ved grundighed og saglighed. Til nævnte petition foreligger der foruden den endelige redaktion to andre udkast, og det er disse tre, som professor Scharff har gjort til genstand for sin behandling. I »Sønderjyllands Historie«, IV, s. 101 ff. gjorde Knud Fabricius i sin tid, hvad også Scharff henvisertil, ret udførligt rede for disse af Dahlmann fremkaldte petitioner fra de slesvigske købstæder om at udvide den påtænkte forfatning for Holsten også til Slesvig. — Et andet bidrag til Sønderjyllands historie i det 19. århundrede er dr. Max Rasch' afhandling om den stænderdeputerede »Thies Hansen Steenholdt, 1784^—1856«. Afhandlingens værdi beror på de som tillæg meddeltebreve, deriblandt 2 til hertugen af Augustenborg, og på de

genealogiske oplysninger om Thies Hansen, medens fremstillingen i øvrigt næppe kan stå for kritik. Dr. Rasen' angivelse af de motiver,der »alene« bestemte Steenholdts optræden i sprogsagen og i det hele hans politiske holdning, forekommer mig så temmelig grebet ud af luften. I de anførte breve ser man Steenholdt som hertugen af Augustenborgs svorne tilhænger. I 1845 ønsker han således at opleve den dag, da Slesvig og Holsten er forenede under hertugens scepter, og i 1848 under krigen hævder han, at kongen ikke længere kan anses for »vor hertug«. Brevene indeholder i øvrigt en række übeherskede skældsord mod Christian VIII, FrederikVII, hele den danske nation og hans eget »fanatisk danske« fodesogn (Agerskov i Haderslev amt).