Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 5 (1956 - 1959) 1-2

H. H-t.

Side 636

Af professor i Koln Theodor Schieder, der har efterfulgt Ludwig Dehio i redaktionen af »Historische Zeitschrift«, foreligger der nu en lille samling af afhandlinger eller essays under titlen »Staat und Gesellschaft im Wandel unserer Zeit. Studien zur Geschichte des 19. und 20. Jahrhunderts« (Munchen. 1958. 207 sider). Som forf. i forordet siger, er afhandlingernes hovedemne forholdet mellem stat og samfund, den politiske forfatning og de sociale tilstande, et af den moderne verdens problemer, måske dens væsentlige problem. Skønt afhandlingerne hovedsagelig drøfter tyske forhold, undlader de heller ikke at tage hensyn til den almindelige udvikling i Europa (delvis Amerika). Den lille bog aflægger et smukt vidnesbyrd om forf.s store kyndighed og klare omdømme.

Samlingen indledes med den største — og med noter rigest
forsynede — afhandling »Das Problem der Revolution im 19. Jahrhundert«(tidl.

Side 637

hundert«(tidl.trykt i Historische Zeitschrift). Den går for så vidt ud over det 19. årh., da den ender med den russiske revolution i 1917 og fastslår, at revolutionsproblemet, som holdt hele det 19. årh. i ånde, ved den russiske stilles os på en helt ny, unægtelig langt uhyggeligere måde. - Flere af de andre afhandlinger eller essays omhandler de politiske partier, deres udvikling og stilling i samfund og stat. Jeg nævner »Die Krise des biirgerlichen Liberalismus«,»Die Theorie der Partei im ålteren deutschen Liberalismus«og »Die geschichtlichen Grundlagen und Epochen des deutschenParteiwesens«, alle afhandlinger, der læses med stor interesse.

Bogens 2 sidste stykker har særligt sigte til historikere. I stykket »Der Typus in der Geschichtswissenschaft« opponerer han til en vis grad mod gængs tysk historieopfattelse, der hævder, at videnskabens genstand er det individuelle, det singulære. Schieders betragtning hænger sammen med hans opfordring til nærmere forbindelse mellem historievidenskaben og de sociologiske discipliner. Den sidste afhandlings titel er »Erneuerung des Geschichtsbewusstseins« og indeholder en række fængslende synspunkter herfor. Det vil føre for vidt her at gå ind på disse. Jeg nøjes med at nævne hans fremhævelse af, at verdenspolitikken (hvad rumpolitikken vil betyde, får vel en stund stå hen?) må tilskynde os til en verdenshistorisk betragtning. Og så vil jeg endelig citere en udtalelse af ham på sidste side: »Det vilde være for dristigt at mene, at fordybelse i historien var i stand til at gøre os sunde, men måske evner den at løfte os ud over os selv, bringe os i berøring med verden, tilrette de målestokke, af hvilke vi lader vor dom og vor handling være bestemt. Måske lader den os genvinde vor indre frihed«. n tt ,