I bd. 81 af »Zeitschrift der Gesellschaft filr Schleswig-Holsteinische Geschichte« (1957) har dr. John Boyens, Kiel, offentliggjort en bredt formet antikritik: »Die schleswigschen Verfassungspetitionen der Jahre 1816^—1818« af professor Alexander Scharffs afhandling i forrige bd. om den flensborgske forfatningspetition (se H. T. 11. rk. V, 232). Boyens' indlseg forekommer af liden vserdi, men Scharffs imodegaelse i samme bd. »Zur Beurteilung der Petitionsbewegung 1816_—1818« rummer en rsekke interessantc betragtninger om emnet. Scharff har yderligere bidraget til bindet med en artikel om »Zeugnisse deutscher Volksgeschichte aus dem Herzogtum Schleswig 1848_—50«. Han omtaler her de talrige slesvigholstenske petitioner fra disse ar til nationalforsamlingen (eller centralmagten) i Frankfurt, der befinder sig i det dervserende tyske forbundsarkiv, og adresser til den slesvig-holstenske landsforsamling (i arkivet pa Gottorp). Sa vidt jeg skenner, er Scharff tilbojelig til — det fremgar vel allerede af afhandlingens titel? — at tillsegge disse petitioner og adresser sterre vaerdi som udtryk for en folkevilje, end jeg turde gere. Selv i nutiden er det nseppe helt umuligt at fa folk til at underskrive pa adresser af nsermest stik modsat karakter.

Af interesse for dansk historie er ogsa Th. O. Achelis' afhandling:»Das Biennium der Christiana Albertina zu Kiel. 1768 —1867«, det tvungne to ars studium ved Kiel universitet for folk, der vilde opna embedsstillinger i hertugdommerne. Afhandlingen vidner om forfatterens kendte omfattende indsigt i lserdomshistorieog

historieoggenealogi og den pågældende litteratur. En behagelig afveksling fra de talrige lærde noter er referaterne af forskellige ansøgninger om dispensation fra bienniet, der bl. a. var begrundet i, at det i København var lettere at tjene noget til hjælp til studiet end i Kiel. Som motto for afhandlingen er sat en udtalelse af Edvard Holm om bienniet i hans Danmark-Norges Historie: »Som bekjendt skulde denne bestemmelse blive til ikke ringe skade for dansk nationalitet i Sønderjylland«.

Af indholdet skal endelig nævnes en lille artikel af dr. Hans Joachim Kuhlmann: »Mittelalterliche Wustungen der Landschaft Angela« og det under titlen »Die »Sunde der Kleinstaaterei« und die schleswig-holsteinische Sache« af prof. Hans Beyer offentliggjorte brev fra januar 1865 fra digteren Gustav Freytag til hertugen af Augustenborg. For denne sidste var der ikke megen trøst at hente i Freytags udtalelse om Bismarcks politik i brevet: »Die Zeit hat auch die Stimmungen der Menschen gewandelt. Wie seltsam die Wege waren, auf denen die Losung der Herzogtiimer von Danemark bewirkt wurde, das Resultat hat doch imponirt . . .«. tt tt