Der er intet mærkeligt i, at det er Robert Neiiendam, der har
skrevet den første fuldstændige Biografi af Grevinde Danner: Bogen

om Grevinde Danner. En historisk Redegørelse for et besynderligt Liv (1956. 228 sider). Det var ham, der 1915 i »Scenen drager« ridsedeStregerne op til en ny Vurdering af hende og hendes Plads i Historien. Naturligvis er det oprindelig Teaterbarnet, der har fristetTeaterhistorikeren, men efterhaanden er hun vokset for ham, ud over Teatret, ind paa Slottene, med et Folk som Publikum. Gennem flere Tiaar har han ind imellem sin ovrige rige Produktion studeret hendes Historie og fojet Kendsgerninger og Vurderinger til de gamle, og det er Resultatet af dette Mosaikarbejde, han i sin Bog fremlægger for Læserne. Det er en velskrevet Bog, beregnetfor alle historisk og psykologisk interesserede, men baade i sin Fremstilling og ved sit Noteapparat tillidvækkende ogsaa for Videnskabsmanden. Neiiendam ser i det hele og store med Sympatipaa Grevinden, og heri vil de fleste moderne Historikere vistnok følge ham, men han er ingenlunde blind for hendes Manglerog for den Ufuldkommenhed, som hendes Oprindelse og hendes Ungdom betingede. Han staar behagelig fjernt baade fra NationalliberalismensForargelse og fra den demokratisk-romantiske Forherligelse,som hendes Samtid ogsaa kendte. Naar han kalder sin Bog »Bogen om Grevinde Danner«, vil han naturligvis ikke heri lægge, at der ikke skulde kunne dukke mere Stof op end det meget, han har fremdraget. Det maa jo bl. a. siges, at før Berlings Arkiv har kunnet gennemgaas (for ikke at tale om Frederik VII.s), er det sidste Ord ikke sagt. Man tør dog nok betegne det som usandsynligt,at der skulde kunne findes Kendsgerninger, som i det væsentlige forandrer Hovedindtrykket. Frederik VII.s og GrevindeDanners Historie er ikke et Drama, der spilles i de højere Skyformationer. Det var overmaade jordiske Egenskaber og Behov, der prægede de to Hovedpersoner, og Lavkomikken kunde ikke udelukkes. De nationalliberale Koryfæer havde blot alt for svært ved at forstaa, at naar man maatte affinde sig med en Konge som Frederik VII, var Ulykken ved en Grevinde Danner ikke saa iøjnefaldende. Men nægtes kan det ikke, at der i Konstellationen Frederik VII^—Grevinde Danner^—Berling ligger et usædvanligt Stof til Eventyr og Skandale, baade menneskeligt og politisk. Robert Neiiendam har behandlet det baade klogt og taktfuldt, og enhver Historiker, der fremtidig vil beskæftige sig med GrevindeDanner, maa kende hans Bog.