Sophie Brahes Regnskabsbog 1627-40. Udgivet af jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur ved Henning Paulsen. Under Tilsyn af Johan Hvidtfeldt. Viborg 1955—XV+256 Sider.

Stundom kan det være en Ørkenvandring at beskæftige sig med den danske Adels økonomiske Historie i Tidsrummet mellem Middelalderens Afslutning og Enevældens Indførelse. Hverken det private Regnskabsstof eller det kamerale Kildemateriale er dækkende eller let bearbejdeligt. Blandt de adelige Privatarkivers mange løsrevne Regnskabsstumper — ofte af tvivlsom Værdi — er det da forstaaeligt, at Fru Sofie Brahes Regnskabsbog 1627_—40 faar høj Kilderang. Med alle sine Begrænsninger giver den os Indblik i en af Datidens mest prominente Adelsfamiliers Levevilkaar.¹ Den lader os over en længere Aarrække følge Godsdriften af Herregaardene Rosenholm og Skaføgaard, som Jørgen Rosenkrantz havde opbygget midt i det 16. Aarhundrede, og som nu aabenbart Fru Sofie Brahe, Holger Rosenkrantz' Hustru, ledede med kyndig Haand.

Det turde da være med god Grund, at Regnskabsbogen offentliggøres, og Historikerne maa være Adjunkt Henning Paulsen taknemmelig for denne Udgave af et Stof, som — mærkværdigt nok — kun sjældent har fristet til en bredere Udnyttelse. Opstillingen af Regnskabet maa som Helhed betegnes som tilfredsstillende, og Arbejdet er efter de Stikprøver, Anmelderen har foretaget, overordentlig samvittighedsfuldt udført. Fraset Normaliseringen af Anvendelsen af store og smaa Bogstaver og af Tegnsætningen har Udgiveren valgt at gengive Teksten bogstavret. I Modsætning til gængs Udgiverteknik mangler Kommentarer helt. Maaske havde Regnskabets Udførlighed gjort det uoverkommeligt at kommentere det tilbunds; men hverken den knappe Indledning eller Registrene kan erstatte forklarende Noter, især da der er Tale om en Kilde, der har Interesse for flere Forskningsomraader.

---

1) Som Type reprsesenterer Holger Rosenkrantz til Rosenholm et Dannelsestrin af international Rang. I Adelsstanden vil vi ikke finde dette kulturelle Niveau udenfor dens mest fremtrsedende Kredse. — Deter ganske interessant at iagttage, at Familien paa Rosenholm stod i nser Kontakt med Just Hog til Gjorslev og dennes Soster Fru Sidsel Hog, Enke efter Ebbe Munk til Fjellebro. Disse tre tilhorte en snaever Kreds som ikke — saa lidt som Holger Rosenkrantz — fandt sig tilfredsstillet ved Kirkens og Universitetets Afvisning af enhver Trosretning, som ikke udsprang af de ortodokse, lutherske Synspunkter, som de danske, kirkelige Autoriteter reprsesenterede. Maaske har denne Kreds — via Johann Arndts Skrifter? — vseret inspireret af Weigelianismen (S. M. Gjellerup: Jens Dinesen Jersin (1868—70), 130 f.).

Det vilde f. Eks. sikkert have været hensigtsmæssigt at gore opmærksom paa i en Xote til Side 63 (jfr. 79, 98), at Holger Rosenkrantz' Son Guncle efter sit Bryllup 1632 lik Raadighed over Midler til at forpagte og bebo Skafogaard mod en aarlig Afgift af 400 Rdr.¹, men al dette Arrangement aabenbart ikke varer mere end et Par Aar. Det vilde (som vi senere skal vende tilbage til) formentlig ligeledes have været paa sin Plads at gore Rede for Holger Rosenkrantz¹ Kautioner og l'dlæg for sin Svoger, den tidligere lyenske Landsdommer Ejler Quilzow til Lykkesholm. —

Regnskabet og dots rette Tolkning cm- sierdeles vigtig for vort
Kendskab til Hojadelens okonomiske Historic i forste Halvdel
af dot 17. Aarhundrede. I sin Fremstilling af den danske Adels
Forfaldsperiode indskntnkede I. A. Fridericia sig til ganskc summarisk
at meddele en Sammentlulling af Holger Hosenkrantz'
samlede G;eldsstiftelse i 1630'erne og viste dette Tals overvseldende
Storrelse sammenlignet mod Bruttoindtrcgterne.2 Hn dyberegaaende
Analyse af de enkelte Aars Tal havde imidlertid kunnet
give et mere afbalanceret Rillede. Delvis samme Indvending som
mod Fridericias Bearbejdelse kan rettes mod den samlede Oversigt,
Adjunkt Paulsen bringer i sin Indledning. Det fremgaar af denne,
at ca. 201.310 Rdr. af en samlet Indkomst paa ca. 286.181 Rdr.
i samtlige de fjorten Aar, Regnskabet drckker, hidrorer fra Godssalg
og Optagelse af nye Laan. Det resterende Belob, ca. 84.871
Rdr. stammer fra Driftsindttegter. Heroverfor andrager Totaludgiften
efter Beregningen ca. 287.348 Rdr., af hvilke ca. 135.862
tli j. «.CnL^jj»_[.ciiiiig\_i ug muiag pact vjcCJii. ljc icsicicnue
ca. 151.486 Rdr. gik til rent personligt Forbrug. Afdrag paa Laan
udgjorde saaledes kun omtrent to Trediedele af de ekstraordinaere
Indkomster, og Familien havde et gennemsnitligl I'nderskud paa
ca. 4.758 Rdr. aarligt.3 En saa simpel Samment;elling giver utvivlsomt
et misvisende ResuJtat, fordi den udjuevner Nuanceringen
mellem dc enkelte Aar. Deter saaledes uheldigt, at Tallene ligestiller
Krigsaarcne 1627 29, der falder indenfor Perioden, med
de efterfelgende Fredsaar.

Mest afgørende forekommer det mig dog, om Regnskabsbogen
for 1630'ernes Vedkommende overhovedet er repræsentativ til al
belyse en adelig Families Økonomi under normale Omstændigheder.Kejserkrigcns

---

1 J. Estrup: Skaføgaard (Fra Randers Amt XIV (1920), 29 ff.) — Det havde vel været naturligt i Udgaven i det mindste at henvise til J. Oskar Andersens nu klassiske Biografi af Holger Rosenkrantz (1897) og til det af Palle Rosenkrantz redigerede -Rosenholm og Rosenkrantzerne« (1924).

2 I. A. Fridericia: Adelsvældens sidste Dage (1894), 58 ff.

3 Sophie Rrahes Regnskabsbog, Indledn. S. XI.

heder.Kejserkrigcnsøkonomiske Eftervirkninger kan jo endnu have gjort sig gældende. Til Gengæld var Aarene som Helhed solide for Landbruget, fraset en Misvækst i Jylland 1635. Det internationale Kornprisniveau laa overordentlig stabilt, og Øksneprisernesynes endog at have være stigende. Adelens Gevinstmulighederhar næppe været ringere end forud for Krigen, og den forretningsmæssigeAktivitet, der efter Regnskabet udfoldedes fra Rosenholm, gengiver formodentlig kun normale Forhold i højadeligeKredse. Udgifterne forrykker derimod Balancen. Af den ekstraordinære Gældsstiftelse under Kejserkrigen blev Halvdelen betalt inden 1631_—32, hovedsagelig ved Midler, som indkom ved Godssalg. Umiddelbart derefter maatte Holger Rosenkrantz indfri en Række Kautionsforpligtelser, hvis Afvikling kom til at strække sig over en længere Aarrække. Endelig benyttedes de sidste Aar af 1630'erne aabenbart til at oparbejde en anselig Øksnebestand, som krævede store Investeringer.¹

Af Regnskabsbogen tor det med stor Sandsynlighed udlseses,
at den hejadeiige Familie Rosenkrantz ikke sjseldent manglede
rede Penge; Likviditeten var kun daarlig. Om rier i det enkelte
Aar kunde opnaas Balance mellem Udgift og Indtifigt var ligeledesusikkert.
Ikke desto mindre er det naeppe berettiget, at man
som det hidtil har vaeret Tilfseldet -- udleder almengyldige
Slutninger heraf for den samlede Periode, Regnskabet daekker.
Sondrer vi mellem ordinsere Regnskabsposter og hvad der falder
udenfor disse, vil det nemlig hurtigt vise sig, at Gseldsstiftelsen
ikke staar i noget rimeligt Forhold til det ordinaere Budget (Godsindtsegterog
Husets Behov).2 1640, det indtacgtsmyessigt gunstigsteAar,
indbragte eksempelvis ca. 9.661 Rdr. i ordinsere Indtsegter.Heraf
medgik ca. 6.227 Rdr. til personligt Forbrug. Men samme
Aar androg Gseldsstiftelse og Afvikling af Laan henholdsvis ca.
9.671 Rdr. og ca. 12.930 Rdr. Den samme ulige Fordeling kan vi
uden Afbrydelse felge tilbage Aar for Aar gennem 1630'erne.
Misforholdet mellem ordinsert Budget og Gseldsstiftelse beror ikke
l>aa Familiens private Forbrug, der maa karakteriseres som maadeholdent.Det

---

1 Deter bemærkelsesværdigt, at Studene ikke sjældent opkøbtes udenfor Jylland (Sophie Brahes Regnskabsbog, 35, 94f., 112, 147), maaske fordi Markedet i Jylland efter Krigsaarene var utilstrækkeligt. Som Helhed ligger Priserne for Rosenholms Øksneopkøb betydeligt over, hvad vi kender f. Eks. fra Gjessingholm og Demstrup.

2 Ved ordinære Indtægter forstaas i denne Sammenhæng: Beholdning, Godsindtægter og Diverse; ved ordinære Udgifter: Gaver, Husførelse, Børnenes Forbrug, Øksneopkøb og Diverse. — Ekstraordinære Indtægter omfatter: Gældsstiftelse, Tilbagebetaling af Tilgodehavender og Godssalg; ekstraordinære Udgifter: Renter og Afdrag paa Gæld.

holdent.Detskyldes forst og fremmest, at Holger Rosenkrantz
inaatte indfri de Kautionsforpligtelser, han havde paataget sig
for Ejler Quitzow.

Ejler Quitzow var tidligt i 1630'erne indspundet i »adskillig Gields Yidtloftighed«. En Del heraf stamniede utvivlsomt fra Fadcren Frcderik Quitzows brogede Pengetransaktioner nied fyenske adelige og med Holstcnere, Affaerer, som han selv synes at have haft Andel i.₁ Allerede 1633 opgores Holger Rosenkrantz' Tilgodehavende hos sin Svoger til 9.300 Rdr., og 1640 naaede Belobet 13_—14.000 Rdr.² Disse stadigt flydende Betalinger kunde Holger Rosenkrantz kun udrede ved selv at stit'te Gaeld. Ejler Quitzow formaaede end ikke at forrente disse Laan, og kun at refundere übetydelige Belob. 1637 maatte Holger Rosenkrantz omsider soge Ovrighedens Bistand. Men hverken en Kommissarieafgorelse eller en Rettertingsdom, som begge hjemlede ham Ret til at likvidere Gielden ved Indforsel i Lykkesholm, synes at have frugtet.³ Ejler Quitzow vyegrede sig trods en Overenskomst og en kongelig Paamindelse i Juni 1639 mod Indforslen. Ferst i Marts det folgende Aar enedes han med Kansler Christen Thomesen Sehested - Holger Rosenkrantz' Svigersen om at mageskifte Lykkesholm Gods mod Landsbyen Tanderup; Christen Thomesen skulde tillige udligne Forskellen mellem de to Godsers Vaerdi ved en Pengeydelse⁴, der antagelig var beregnet til Afvikling af Gselden. Ejler Quitzow dede snart efter, og 1640 fik Holger Rosenkrantz kun ca. 4.400 Rdr. refunderet fra Kansleren. Da vi ikke horer mere til Sagen, er der dog nyeppe nogen Grund til at

Det er forstaaeligt, at saa omfattende ekstraordinære Betalinger,som der her har været Tale om, har kunnet skabe Usikkerhedi Familiens Økonomi. Fridericia gjorde i sin Tid opmærksompaa, at Holger Rosenkrantz i Modsætning til de fleste af sine ligestillede maatte undvære Lensindtægter til Supplering af sine Godsers Afkastning. Sit Len havde han maattet give Afkald paa sammen med Rigsraadsværdigheden 1628. Efter alt at dømme havde Familien kunnet klare sig endda, hvis ikke Kautionsforpligtelsernehavde forstyrret dens Cirkler. Ikke mindre bemærkelsesværdigter det vel, at selv ikke disse Udgifter har bragt

---

1 Se Kane. Brebv. 1630—32, 137 f., 256 ff., 301 f., 471, 733; ibid. 1633 —34, 45, 95 f. — Om Frederik Quitzow: R. A. Frederik Quitzows Privatarkiv, A og C; jfr. Kane. Breb. 1624_—26, 5.

2 Sophie Brahes Regnskabsbog, 79, 207.

3 Kane. Breb. 1637—39, 114, 846 f.

4 K. Uldall i Danske Slotte og Herregaarde, red. af A. G. Hasso, Bd. 111 (1943), 328; jfr. Sophie Brahes Regnskabsbog, 207.

Holger Rosenkrantz i økonomisk Afhængighed af borgerlige. Frasetet enkelt Tilfælde indgik han aldrig Kontrakter af længere Varighed med Købmænd om Salg af Godsernes Produkter mod Laan eller Forskud. De Laan, han optog hos Borgere, var i Regelensmaa og tilsyneladende ret tilfældige. Langt de fleste og de største Summer har han hentet hos Standsfæller eller paa Omslageti Kiel. —

Hvor stor Almengyldighed, der kan tillægges Fru Sofie Brahes Regnskabsbog for Adelen som Helhed, er det næppe muligt at afgøre paa Forskningens nuværende Stade. F"or det første har man endnu kun fremdraget, endsige metodisk bearbejdet, meget lidt Sammenligningsmateriale. Dernæst synes Standen — ganske som Bybefolkningen — at have været ret stærkt spaltet af økonomiske og sociale Skel. Maaske vil det vise sig frugtbart at kæde Regnskabsbogen ind i Undersøgelsen af Adelens Pengeforhold, som de kendes fra Landstingenes Skøde- og Panteprotokoller. I hvert Fald taaler den ikke de summariske Synspunkter, Fridericia og ogsaa senere Historikere har anlagt. Netop i deus Detailrigdom har don sin særlige Kvalitet. De mange Enkeltheder giver os Anledning til at se Adelens Pengeforhold fra andre Aspekter end de gængSe. EW/n/r rnWamin P_fl/orwn