Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 4 (1953 - 1956) 1
1. Tordenskjolds død.
Af
J. Boisen Schmidt
Som bekendt mødte søhelten Peter Tordenskjold sin tidlige død den 12.1 november 1720 ved Gleidingen i det Hildesheimske. Hans banemand var en svensk-livlandsk oberst og kortenspiller af dårligt ry, J. A. Stael v. Holstein, der tidligere ved falsk spil havde franarret en af Tordenskjolds bekendte2 en større sum penge. I sin ophidselse herover havde Tordenskjold gennembanketobersten med sin stok, hvorfor denne krævede satisfaktion.Selvom det skulle ske på kårde, som han ikke havde megen øvelse i at benytte, indvilligede Tordenskjold heri, og det endda til trods for, at hans egen kårde var lille, nærmest en galakårde, medens svenskerens var et langt krigsvåben, som han ovenikøbet var vant til at håndtere3. Udfaldet af duellen lod sig derfor let
1 Ikke den 20. som ofte anført tidligere, fx. Carstensen og Liitken: Tordenskiold (1902), 534 og iøvrigt også under forsidebilledet på Medicinsk Forum nr. 10, 1952.
2 Abraham Lehn. G. L. Wad har godtgjort (Personalhist. Tidsskrift 8. R. VI, 1925, 97-102), at Tordenskjold og Lehn ikke var i Hamburg på samme tid, som man tidligere havde antaget.
3 Meningerne er delte om, hvor ureglementeret duellen har været. A. Hammerskjold (Sv. Hist. Tidskrift 1891) hævder, at det gik ærligt til, at det var en normal duel. Topsøe-Jensen (Dansk biogr. Leksikon, bd. XXIV, 1943, s. 193) stiller sig mere tvivlende.
forudsige, viceadmiralen endte sit begivenhedsrige liv på en
måde, der ikke svarede til hans tidligere bedrifter.
Oplysningerne om Tordenskjolds endeligt har man hidtil især hentet dels fra en beretning af hans kammertjener Christian Nielsen Kold1, der overværede handlingen, dels fra nogle indberetninger fra legationssekretær Mathias Jessen2, der var til stede ved balsameringen af liget. Disses meddelelser er vi nu - hvad angår selve det sår, der hidførte døden — i stand til at kontrollere, idet læge Viggo R. Jensen i Medicinsk Forum (nr. 10, december 1952) har fremdraget Tordenskjolds lommebog, der opbevares på Frederiksborg Slot. I denne findes nogle notater, nedkradsede i stor hast med sølvstift. Disse bemærkninger er af stor interesse, thi et nøjere studium af dem viser, at de tilsammen udgør en art obduktionserklæring, sikkert nedskrevet under den kort efter duellen foretagne balsamering, efter diktat af den læge, der udførte den.
Texten lider desværre af den skavank, at den er yderst svært læselig, idet blyantsbogstaverne ikke blot står meget svagt efter de mange års forløb, men de er også skrevet ind over en dansk text, der i forvejen fandtes på bogens sider og handler om en afrejse fra København. Denne sidste text er sikkert skrevet af Tordenskjold selv. Læge Viggo R. Jensen og sidenhen flere andre, især læge Harald Petersen, Nordborg i samarbejde med museumsinspektør Råben, Sønderborg3, har beskæftiget sig med de drilagtige tydningsproblemer, der har rejst sig i forbindelse hermed. De sidstnævnte er kommet et langt stykke frem uden dog at være nået til vejs ende, selvom deres gengivelse gør krav på at være fuldstændig og fremsat »uden gætteri«. I det følgende skal min tydning sammenholdes med den af Petersen og Råben i nævnte nummer af Medicinsk Forum fremsatte.
Siderne 2 og 3 i lommebogen kan på en vis måde ikke siges at
1 Gengivet i C. P. Rothe: Tordenskiolds Liv og Levnet I—111 (1747-50) og O. Bergersen: Tordenskjold II (1925), 1134 ff.
2 Aftrykt af C. E. A. Scholler: Nogle Oplysninger om Tordenskjolds sidste Leveaar og Død, i Personalhist. Tidsskrift 6. R. V (1914), 158-178.
3 Medicinsk Forum nr. 7, 1953.
vsere vanskelige at laese, idet langt det meste af den text, der utvivlsomt har staet der, nu er gnedet helt ud. Kun ganske enkelteord kan endnu overhovedet skimtes, deriblandt datoen 12. november 1720 og stednavnene Gleidingen, Hildesheim og Rehten (den landsby, hvor balsameringen foretoges1) samt et par underskrifter,hvoraf den ene er »Meyer«.
Deter navnlig de felgende — og sikkert ogsa vigtigste — sider (4-6), der voider vanskeligheder, idet deter her, at man finder de to texter, den danske om rejsen og den tyske obduktionserklsering, skrevet sammen. Ifelge min tydning skal disse tvivlsomme sider lseses som nedenfor anfort, idet den Petersenßabenske lsesemade til sammenligning er anbragt i venstre spalte:
1 Jessens indberetning af 12 n 1720 i Personalhist. Tidsskrift 6.R.V, 163.
Bemærkninger (side- og linietal henviser til lommebogen): s. 4. 1. 4 skal finger og breitt tydeligt skrives i eet ord (fingerbredde). I 1. 7 har Petersen og Råben læst det første ord som »Låsion«, hvad der dog hverken kan stå med gotiske eller latinske bogstaver. L. 8-9: Musculi deltoidei er genitiv, der synes ganske vist i originalen at stå -idis i 1. 9, men der kan vel ingen tvivl være om, at meningen er -idei. S. 4-5 1. 12 og 1. 1: i stedet for linken læses her hintren, idet det ser ud til, at den lange nedstreg i det gotiske h er gnedet ud. S. 5 1. 1 og 5: begge steder har Petersen og Råben læst Schulder. Dette kan ikke være rigtigt, thi hvor er c'et mellem S og h? Det første bogstav ligner heller ikke skriverens store S'er (se fx. i Stich). Læser man derimod Theil, bliver »der« den bestemte artikel, hvad der i begge tilfælde passer udmærket ind i sammenhængen. S. 51. 2-4 har Petersen og Råben ment at kunne tyde fuldstændigt »uden gætteri«, dette er dog for optimistisk, jeg kan ikke se, at der står »1«, »hinder«, »endet« eller »Der«, hvorfor jeg har foretrukket at sætte parantes om disse ord. S. 5 1. 10 har de to forfattere læst Aorta, men dette er forkert, der kan ikke stå andet end »lenge«.
Som en modprøve på tydningens rigtighed skal vi nu se, om dette ene stik af den svenske kårde virkelig har kunnet gennemtrængealle de nævnte legemsdele. Vi tænker os situationen under duellen således: Da Tordenskjolds kårde kun er godt halv
så lang som oberstens, må Tordenskjold nødvendigvis fægte med strakt arm og med højre side mod modstanderen for at være så lidt udsat som muligt. Svenskeren støder med højt løftet kårde oppefra og nedefter og rammer naturligt Tordenskjold i eller ved skulderen, kården glider ned gennem skuldermuskelen (muse. deltoideus), strejfer den bagerste del af nøglebenet (clavicula),går gennem lungehinden (pleura) og højre lungelap (lobus)ind i hjertesækken (pericardium)1.
Som yderligere prøve på den nye tydnings rigtighed kan man drage sammenligning med de angivelser om duellen og Tordenskjolds sår, der findes i de oven for nævnte kilder til begivenheden. Kammertjeneren Kold siger, at den svenske kårde gik ind under Tordenskjolds højre arm i en kvart, så klingen igen gik ud bag af skulderen. Legationssekretær Jessen meddeler2, at stødet var anbragt mellem første og andet ribben ovenfra, at det var trængt gennem lungen indtil rygraden og havde overskåret begge arterier.
Disse to angivelser stemmer udmærket overens med det resultat, der kom ud af tydningen, og der er vel næppe heller nogen tvivl om, at et sådant enkelt stød, ført af en kraftig og øvet arm, har kunnet virke øjeblikkeligt dræbende.
1 Lægerne Viggo R. Jensen, Brønshøj, og Jørgen Andersen, Seruminstituttet, takkes hermed, henholdsvis for udlån af fotografier af lommebogen og for forklaring af de faglige termini.
2 I indberetning af 4/i21^20, i Personalhist. Tidsskr. 6. r. V, 164.